Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

et kritik, ser således ud til at være affødt af deres generelle
skepsis for religiøst engagement og for religiøse
menigheder, - det bunder sig endvidere i fortolkningen
af storpolitiske hændelser som udtryk for et kulturernes
sammenstød, som den er formuleret af Samuel
Huntington, 233 og den hænger sammen med de virkninger,
som globaliseringen har haft i Danmark og
Europa. I mediernes sprogbrug har disse forhold afstedkommet,
at der i stigende grad tales om, at der eksisterer
en kløft mellem to (objektivt set uens) kategorier,
nemlig muslimer og danskere. 234 Man kan måske endda,
som det gøres af Frølund Thomsen, konkludere, at
de mange politiske italesættelser af integrationsproblemets
omfang er sproghandlinger, der cementerer denne
kløft i den virkelige verden. 235 Det er denne kløft, der er
hovedhjørnestenen i den mistillid, der formuleres til de
muslimske skoler af den danske offentlighed.
De muslimske skolers håndtering af kritikken
Et hurtigt kig på de muslimske friskolers formålsparagraffer
giver indirekte et indblik i de væsentligste
kritikpunkter, der er rejst fra forskellige instansers side
mod skolerne, ligesom formuleringer i formålsparagrafferne
også illustrerer den kritik, som skolernes forældre
har af Folkeskolen. Formålsparagrafferne indikerer
endvidere, at en del skoler netop har taget forældrenes
nye situation som borgere i et stadigt mere globaliseret
Danmark med ind i deres overvejelser af, hvilke fag og
kompetencer, det er vigtigt, at deres børn tilegner sig i
en dansk kontekst.
Den globaliserede position, har bevirket, at der på
nationalt uddannelsesplanlægningsplan i stigende grad
tages udgangspunkt i mere overordnede (men dog vestlige,
verdens-) modeller for, hvordan det nationale samfund
bør organiseres. Disse globale modeller findes ikke
som fysiske modeller i form af specificering af formålsparagraffer
og curriculum, men snarere som et sæt af
fælles kulturelle forventninger til og erkendelsesmæssi-
233 Huntington 2006
234 Hervik 2002
235 Frølund Thomsen 2006: 234-5
KØBENHAVNS UNIVERSITET
ge syn på nationen og på forholdet mellem stater, hvilket
efterfølgende definerer statens karakter og borgernes
roller og derfor hensigtsmæssige kvalifikationer. 236
Disse globaliseringens ensrettende tendenser har betydet,
at nationale uddannelsesmål, - indhold og -metode
i stigende grad og verden over retter sig mod strikte
erkendelsesmæssige og målbare elementer og forlader
de undervisningsmål, som retter sig mod den personlige
udvikling og den moralske træning, der er præget
af lokale kulturelle normer. Mens det ligger i friskolens
tradition, at skolen skal gøre eleverne til handlekraftige
og selvstændige individer, har nationale tiltag til at ensrette
skolernes mål den modsatte virkning, når den evaluerer
elevernes præstationer efter én og samme skala.
Mange muslimske friskoleforældre opfatter sig som
værende i en slags diaspora-position i den vestlige verden
og dermed også i Danmark, og de ønsker at fastholde
deres tilknytning til deres hjemlandes kultur og
organisering, samtidig med at de forsøger at orientere
sig mod deres nye hjemland og dermed mod de betingelser
og organiseringsformer, som er gældende her.
Forældrenes erfaring med et tvetydigt nationalt tilhørsforhold,
der efterlader ideer om nationen som en porøs
størrelse, harmonerer med verdensmodellernes overstatslige
natur, og støttes yderligere af deres opfattelse af
det forestillede fællesskab mellem muslimer, ”ummaen”,
som en overnational religiøs institution. Den muslimske
skoles formålsparagraffer afspejler denne forældrenes
dobbelte globaliserede position: De forbereder deres
børn på, på én gang at være borgere i diasporaen og i
Danmark, og samtidig på at være muslimer i verden og
i Danmark.
En stor del af skolerne (11/22) forholder sig til de
fremsatte kritikpunkter ved eksplicit i skolens formål at
understrege, at skolerne har til hensigt at administrere
skolen i overensstemmelse med Friskoleloven. Ligeledes
understreges det, at skolernes undervisning vil stå
mål med Folkeskolens, og at de vil bestræbe sig på at
tilvejebringe en undervisning, der kan fremme medbe-
236 Meyer et al 1997
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
65