Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
side i stadig stigende grad finder deres ben indenfor den<br />
danske friskoletradition, på den anden side, i samme<br />
stigende grad medvirker til at videreudvikle denne.<br />
Undersøgelsen fokuserer på 2 grupper af børn på hver<br />
af de tre skoler: Elever i indskolingen, (tre 1. klasser),<br />
<strong>og</strong> elever i udskolingen (en 7. klasse, en 9. klasse <strong>og</strong> en<br />
sammenkørt 8. <strong>og</strong> 9. klasse.) Observationer af klasserne<br />
er blevet foretaget intensivt i hele den observerede klasses<br />
daglige skoletid, <strong>og</strong> begivenheder tilknyttet skolens<br />
dagligliv, morgensamling <strong>og</strong> fredagsbøn, klassens ekskursioner<br />
<strong>og</strong> skolens festdage, fødselsdage <strong>og</strong> religiøse<br />
ceremonier er blevet fulgt. Desuden har feltarbejdet<br />
omfattet deltagelse i de undersøgte klassers forældremøder<br />
<strong>og</strong> elevkonsultationer, diverse lærermøder <strong>og</strong> personalets<br />
pædag<strong>og</strong>iske dage. Hver klasse er blevet fulgt<br />
over en periode på 6-8 uger fra foråret 2005 til foråret<br />
2006, sammenlagt i en periode på 12 måneder. I denne<br />
periode blev foretaget 70 interviews med forældre, skolebestyrelsesmedlemmer,<br />
skoleledelse, lærere, tilknyttede<br />
religiøse ledere, skolernes kommunale tilsynsførende,<br />
skolepsykol<strong>og</strong>er <strong>og</strong> sundhedsplejersker, <strong>og</strong> ikke mindst<br />
med de ældre elever i 7., 8. <strong>og</strong> 9.klasse. Hvert interview<br />
varede i gennemsnit 1- 1½ time. Alle interviews indgår<br />
i undersøgelsens analyse, - langt den overvejende del i<br />
transskriberet form.<br />
Efter feltarbejdes afslutning blev UVM ansøgt om<br />
aktindsigt i skolernes økonomiske grundlag <strong>og</strong> i ministeriets<br />
kommunikation med disse skoler. Materialet<br />
indgår i undersøgelsen som belæg for statens relationer<br />
til <strong>og</strong> syn på skolerne, <strong>og</strong> som dokumentation for skolernes<br />
økonomiske grundlag.<br />
Metodiske problemer <strong>og</strong> etiske overvejelser<br />
Det viste sig at være end<strong>og</strong> meget svært at få en aftale<br />
om feltarbejde i stand med de muslimske friskoler.<br />
Selv om projektbeskrivelsen vakte begejstring hos mange<br />
af de adspurgte skoleledelser, kunne der <strong>og</strong>så spores<br />
mistænksomhed til forskeren, som skolernes ledelse<br />
<strong>og</strong> bestyrelser så som repræsentant for majoritetssamfundets<br />
konstante <strong>og</strong> efter deres opfattelse udokumenterede<br />
kritik af skolernes virke. Dette forhold gjorde,<br />
KØBENHAVNS UNIVERSITET<br />
at skoleledere <strong>og</strong> bestyrelse ikke turde ”udlevere” skolens<br />
forældre <strong>og</strong> børn til endnu et ”angreb”. En del af<br />
de adspurgte skoler afsl<strong>og</strong> derfor efterfølgende i at deltage<br />
i undersøgelsen, mens én skole undsagde sig mine<br />
observationer midt i forløbet, efter sigende efter pres<br />
fra forældre <strong>og</strong> lærere, som følte sig overvågede, - hvad<br />
de jo <strong>og</strong>så var. Den nagende mistillid betød desuden, at<br />
jeg kun i et begrænset omfang fik den adgang til skolernes<br />
bestyrelsesmøder <strong>og</strong> slet ikke til n<strong>og</strong>en af skolernes<br />
generalforsamlinger <strong>og</strong> ej heller til referater fra disse<br />
møder.<br />
En del af de interviewede anså interviewformen som<br />
en unødig offentlig snagen i deres private <strong>og</strong> religiøse<br />
liv, ligesom de anså mine spørgsmål til deres øvrige<br />
daglige aktiviteter som unødvendige for undersøgelsens<br />
gennemførelse. Flere af de interviewede religiøse ledere<br />
blev således yderst fåmeldte, når spørgsmålene berørte<br />
mere personlige forhold. Dertil kom, at de fleste interviews<br />
foregik på dansk eller engelsk, hvilket medførte,<br />
at de adspurgte undertiden ikke følte, at de kunne<br />
udtrykke sig præcist nok. (Alle informanter blev tilbudt<br />
tolk på modersmålet, hvilket kun en informant t<strong>og</strong><br />
imod, i den forstand at vedkommende kun ønskede at<br />
bruge sin egen medbragte tolk). De undersøgte skoler<br />
syntes således at være præget af en vis lukkethed. Opfattelser<br />
af forskeren som repræsentant <strong>og</strong> kontrollant for<br />
majoritetssamfundet, 27 understreger det meget vigtige<br />
i at vedligeholde en redelig dial<strong>og</strong> med disse miljøer,<br />
for ikke at blive udelukket for en indsigt <strong>og</strong> forståelse,<br />
som kun kan erhverves her. Ihukommende at resultatet<br />
af videnskabelige undersøgelser lever deres eget helt<br />
ukontrollable liv i den offentlige diskurs, vil de undersøgte<br />
skoler fremstå anonyme for at beskytte skolernes<br />
renommé <strong>og</strong> forældres <strong>og</strong> elevers anonymitet.<br />
Til trods for oplevelsen af en vis lukkethed, må det<br />
samtidig understreges, at jeg på ingen måde blev pålagt<br />
restriktioner eller lagt hindringer i vejen, når det gjaldt<br />
observationer i klasserne, på lærerværelset eller min deltagelse<br />
i de fælles begivenheder, hvor eleverne var invol-<br />
27 Lene Kühle nævner at have et lignende problem i sin undersøgelse af<br />
det danske moskemiljø: Kühle 2006: 11<br />
<strong>Magt</strong>, <strong>Medborgerskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Muslimske</strong> <strong>Friskoler</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
13