Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
Medborgerskab og
læring
Hvad skal en dansk medborger kunne? Og hvordan
lærer barnet at være en god dansk medborger? Megen
af den læring, som staten sætter i værk for at sikre, at
borgerne finder interesse i og påtager sig et medansvar
for at udbygge og vedligeholde det nationale fællesskab,
foregår gennem det fælles nationale skolesystem
i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. Statens
uddannelsessystem kan dermed ses som et udtryk
for majoritetsbefolkningens normative syn på, hvordan
medborgerskab skabes og vedligeholdes. Samtidig
er samfundets reelle uenighed om, hvad uddannelse i
medborgerskab fordrer, genkendelig både vertikalt og
horisontalt i skolesystemet. De forskellige fortolkninger
konkretiseres i afmålingen af skolernes økonomiske
resurser, i kravene til lærernes kvalifikationer, i læseplaner,
i valg af skolebøger, i skolernes organisering, og
i de uformelle, såvel som formelle konventioner. Når
skolen præsenterer eleverne for modeller af og for den
nationale virkelighed og dermed for, hvad der i majoritetssamfundets
øjne karakteriserer nationalstatens gode
borger, afgrænses de fælles værdier, der søges etableret
fælles viden om de kampe, som demokratiet og nationen
antages at være rundet af, og der søges fælles erkendelse
af, hvilke personlige færdigheder og kompetencer,
der anses som hensigtsmæssige for at være i stand til at
føre det demokratiske projekt videre.69 Skolen udgør
således en arena for kampen om, hvilke definitioner,
der bør afgrænse begrebet medborgerskab.
De sidste par år har således budt på både private,
statslige og kommunale tiltag, der har haft til hensigt at
styrke den demokratiske forståelse blandt borgerne og
skoleeleverne i særdeleshed ud fra forskellige fortolkninger
af begrebet medborgerskab. Der er således blevet
lanceret en national demokrati-kanon, der er sat videnskabelige
undersøgelser af den demokratiske ”kulture-
69 Gleerup 2004: 36, Korsgaard 2004
24
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
rende” effekt af livet i folkeskolen i værk, 70 Undervisningsministeriet
har publiceret en pjece om demokrati
til inspiration for folkeskolens undervisning, 71 Integrationsministeriet
har støttet et forsøg med undervisning
i demokrati blandt elever med indvandrerbaggrund og
endelig er et nyt fag i medborgerskab for folkeskolelærere
introduceret på landets seminarier. 72
Den almene dannelse
Hvad er da skolens opgave i denne henseende? UVM
ser skolens opgave som uddannende og dannende. 73
Uddannelse vedrører alt, hvad der menes at være relevant
at lære i forhold til et fremtidigt erhverv og job.
Dannelse vedrører danskerens uddannelse til at være
demokrater. Skolen skal altså dels formidle formelle
kundskaber, færdigheder og kompetencer og dels skal
den forvalte et politisk dannelsesprogram. I praksis kan
der ikke skelnes mellem disse to typer af opdragelse og
uddannelse og derfor mellem de kompetencer, der vil
sætte skolens elever i stand til at passe et job og til at
optræde som demokratiske borgere.
Målene for den personlige og politiske dannelse, som
den konstitueres i den institutionelle opdragelse af barnet
i den danske lovgivning, indbefatter, ifølge Schnack,
alle sider af barnets personlige udvikling i relation
til forhold, der har almen interesse. 74 I begrebet almendannelse
indgår, at undervisningen bør rette sig mod at
bibringe eleverne en forståelse for, at hvert enkelt menneske
er født ind i en tradition med sit kulturelle særkende,
”udtrykt i værdier, normer og forventninger,
verdens- og livsanskuelser, som ikke er vilkårlige, men
heller ikke absolutte og uforanderlige”, - almen dannelse
bør altså bibringe eleverne forståelse for deres egen og
andres kulturelle dannelse. I den nylig vedtagne folkeskolelov
af 2006 har opøvelsen af kulturel empati således
fået en mere fremtrædende plads end tidligere, idet
70 Jacobsen 2004
71 Undervisningsministeriet 2006
72 Stevsgade-projektet, -, sat i værk af folkeskolelærer Bo Lauritzen,
Stevnsgade skole i København
73 Schnack 2003: 2
74 Schnack 2003: 2