Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

side i stadig stigende grad finder deres ben indenfor den danske friskoletradition, på den anden side, i samme stigende grad medvirker til at videreudvikle denne. Undersøgelsen fokuserer på 2 grupper af børn på hver af de tre skoler: Elever i indskolingen, (tre 1. klasser), og elever i udskolingen (en 7. klasse, en 9. klasse og en sammenkørt 8. og 9. klasse.) Observationer af klasserne er blevet foretaget intensivt i hele den observerede klasses daglige skoletid, og begivenheder tilknyttet skolens dagligliv, morgensamling og fredagsbøn, klassens ekskursioner og skolens festdage, fødselsdage og religiøse ceremonier er blevet fulgt. Desuden har feltarbejdet omfattet deltagelse i de undersøgte klassers forældremøder og elevkonsultationer, diverse lærermøder og personalets pædagogiske dage. Hver klasse er blevet fulgt over en periode på 6-8 uger fra foråret 2005 til foråret 2006, sammenlagt i en periode på 12 måneder. I denne periode blev foretaget 70 interviews med forældre, skolebestyrelsesmedlemmer, skoleledelse, lærere, tilknyttede religiøse ledere, skolernes kommunale tilsynsførende, skolepsykologer og sundhedsplejersker, og ikke mindst med de ældre elever i 7., 8. og 9.klasse. Hvert interview varede i gennemsnit 1- 1½ time. Alle interviews indgår i undersøgelsens analyse, - langt den overvejende del i transskriberet form. Efter feltarbejdes afslutning blev UVM ansøgt om aktindsigt i skolernes økonomiske grundlag og i ministeriets kommunikation med disse skoler. Materialet indgår i undersøgelsen som belæg for statens relationer til og syn på skolerne, og som dokumentation for skolernes økonomiske grundlag. Metodiske problemer og etiske overvejelser Det viste sig at være endog meget svært at få en aftale om feltarbejde i stand med de muslimske friskoler. Selv om projektbeskrivelsen vakte begejstring hos mange af de adspurgte skoleledelser, kunne der også spores mistænksomhed til forskeren, som skolernes ledelse og bestyrelser så som repræsentant for majoritetssamfundets konstante og efter deres opfattelse udokumenterede kritik af skolernes virke. Dette forhold gjorde, KØBENHAVNS UNIVERSITET at skoleledere og bestyrelse ikke turde ”udlevere” skolens forældre og børn til endnu et ”angreb”. En del af de adspurgte skoler afslog derfor efterfølgende i at deltage i undersøgelsen, mens én skole undsagde sig mine observationer midt i forløbet, efter sigende efter pres fra forældre og lærere, som følte sig overvågede, - hvad de jo også var. Den nagende mistillid betød desuden, at jeg kun i et begrænset omfang fik den adgang til skolernes bestyrelsesmøder og slet ikke til nogen af skolernes generalforsamlinger og ej heller til referater fra disse møder. En del af de interviewede anså interviewformen som en unødig offentlig snagen i deres private og religiøse liv, ligesom de anså mine spørgsmål til deres øvrige daglige aktiviteter som unødvendige for undersøgelsens gennemførelse. Flere af de interviewede religiøse ledere blev således yderst fåmeldte, når spørgsmålene berørte mere personlige forhold. Dertil kom, at de fleste interviews foregik på dansk eller engelsk, hvilket medførte, at de adspurgte undertiden ikke følte, at de kunne udtrykke sig præcist nok. (Alle informanter blev tilbudt tolk på modersmålet, hvilket kun en informant tog imod, i den forstand at vedkommende kun ønskede at bruge sin egen medbragte tolk). De undersøgte skoler syntes således at være præget af en vis lukkethed. Opfattelser af forskeren som repræsentant og kontrollant for majoritetssamfundet, 27 understreger det meget vigtige i at vedligeholde en redelig dialog med disse miljøer, for ikke at blive udelukket for en indsigt og forståelse, som kun kan erhverves her. Ihukommende at resultatet af videnskabelige undersøgelser lever deres eget helt ukontrollable liv i den offentlige diskurs, vil de undersøgte skoler fremstå anonyme for at beskytte skolernes renommé og forældres og elevers anonymitet. Til trods for oplevelsen af en vis lukkethed, må det samtidig understreges, at jeg på ingen måde blev pålagt restriktioner eller lagt hindringer i vejen, når det gjaldt observationer i klasserne, på lærerværelset eller min deltagelse i de fælles begivenheder, hvor eleverne var invol- 27 Lene Kühle nævner at have et lignende problem i sin undersøgelse af det danske moskemiljø: Kühle 2006: 11 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 13
KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tværtimod; jeg følte mig altid mere end velkommen på alle skoler når som helst på døgnet, - et forhold, der heldigvis stadig gør sig gældende, også efter at den egentlige undersøgelse er gennemført. Jeg oplevede tilmed, at min position som uddannet folkeskolelærer og forsker gjorde, at jeg kom til at spille en medierende og igangsættende rolle for de diskussioner om undervisningens indhold, den daglige fortolkning af islam og religionens rolle i skolens liv, som til enhver tid præger skolens dagligdag. Jeg er derfor af den overbevisning, at skolerne har brug for og tragter efter ”eksterne” diskussionspartnere. Med Jørgen Nielsen’s ord:”The insider needs the outsider as much as the outsider needs the insider”. 28 Takket være feltarbejdets lange forløb har jeg haft forholdsvis stor succes med at etablere et tillidsforhold til ledelse, lærere, forældre og elever, og det har båret dette feltarbejde igennem. 28 Nielsen 2007: Dialogue, theology and Islamic studies, forelæsning i forbindelse med konferencen Research on Islam Repositioned, FIFO, maj 2007 14 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66:
KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68:
KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72:
KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?