Vi kan leve længere og sundere

ligt i perioden 1997-2007. Bag denne aggregerede udvikling kan det bl.a. nævnes, at antallet af
ambulante besøg som følge af de fem store folkesygdomme kræft, hjerte-kar-sygdomme, kronisk
obstruktiv lungesygdom (KOL), muskel- og skeletsygdomme og type 2-diabetes steget
med mellem 30 og 200 pct. Samtidig har antallet af sengedage været faldende over perioden for
de samme sygdomme. Dette afspejler bl.a., at der sideløbende med udviklingen i sygdomsbilledet
sker en teknologisk udvikling i sundhedsvæsenet, som muliggør mere effektive og korte
behandlingsforløb. Set i lyset af bl.a. den voksende andel ældre danskere er det sandsynligt,
at udviklingen i ambulante besøg vil fortsætte og dermed føre til et stadigt større pres på det
behandlende sundhedsvæsen.
Forebyggelseskommissionen vurderer, at håndtering af disse udfordringer er helt centrale temaer.
Udfordringerne kan efter Forebyggelseskommissionens vurdering til dels imødegås gennem
en hensigtsmæssig forebyggelsesindsats med henblik på at bremse tilvæksten af nydiagnosticerede
danskere med kroniske sygdomme.
I de følgende afsnit redegøres nærmere for, hvordan kommissionen vil løfte de opgaver, den er
blevet pålagt i kommissoriet.
2.1.1 Afgrænsning
Ifølge kommissoriet skal kommissionen ”analysere hvilke sundhedsmæssige udfordringer, samfundet
står overfor i dag, og på baggrund heraf vurdere, hvilke indsatsområder der fremover bør
prioriteres.”
Middellevetiden og udviklingen i denne afspejler udviklingen i de underliggende dødsårsager.
Udviklingen i dødsårsager kan give et overordnet billede af befolkningens sundhedstilstand og
indikere hvilke typer sygdomme, der har størst betydning for befolkningens sundhedstilstand.
Der eksisterer et meget stort antal risikofaktorer, som i varierende omfang kan bidrage til at
forklare udviklingen af langvarige og kroniske sygdomme, i dødsårsager og følgelig i udviklingen
i danskernes middellevetid. Det er samtidig risikofaktorer, som kan påvirkes. Vel at mærke
inden egentlig langvarig og kronisk sygdom eller indikationer herpå opstår, og det dermed er
for sent i en forebyggende proces.
Forebyggelseskommissionen sætter derfor fokus på forslag til styrkede indsatser overfor de
risikofaktorer og den risikoadfærd, som har størst betydning for udvikling af langvarig og kronisk
sygdom og for middellevetiden. De centrale risikofaktorer udgør i den forbindelse usund
kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet. Disse indsatser er primært målrettet raske borgere,
men vil ofte også have forebyggelsespotentiale for borgere med diagnoser (fx kronikere).
I forhold til kræft- og kronikerområdet er der igangsat en række tiltag. Patientforløb på
kræftområdet organiseres i nationalt gældende kliniske pakker med henblik på optimal udredning
og behandling for at forkorte forløbet og derigennem forbedre prognosen, forbedre
livskvaliteten og mindske patientens utryghed ved ventetid uden kendt årsag.
På kronikerområdet kan sammenhængende forløbsprogrammer for patienter med kronisk
sygdom bidrage til, at patienterne får et bedre og sundere liv med sygdommen. Sundhedsstyrelsen
har udviklet et generelt forløbsprogram for kronisk sygdom og et forløbsprogram
for diabetespatienter, som skal understøtte et sammenhængende patientforløb med en klar ar-
12