Vi kan leve længere og sundere

Fysisk inaktivitet
Fysisk aktivitet forebygger en række sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, muskel- og skeletlidelser,
demens og type 2-diabetes. Omvendt øger egentlig fysisk inaktivitet risikoen for at
udvikle disse sygdomme. Endvidere indikerer studier, at børn i høj grad har gavn af øget fysisk
aktivitet i forhold til evnen til at koncentrere sig. Dette gælder også i skolen.
De gavnlige effekter af fysisk aktivitet kan opnås hos personer i alle aldersgrupper. Jævnlig fysisk
aktivitet af moderat intensitet øger stofskiftekonditionen, som påvirker musklernes evne
til at regulere blodtryk, kolesterolindholdet i blodet og insulinresistens. Fysisk aktivitet af høj
intensitet påvirker kredsløbskonditionen, hvilket vil sige hjertets evne til at transportere ilt
rundt i kroppen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Denne
fysiske aktivitet vedrører fx sportsaktiviteter, bevægelse i hjemmet, aktiv transport og indkøbsture
i supermarkedet, hvor man får pulsen op. For voksne anbefales 30 minutter.
Fysisk aktivitets positive effekter på sundheden kædes ofte sammen med overvægtsproblematikken
således, at målet med at være aktiv er at tabe sig for derigennem at opnå de sundhedsmæssige
gevinster. Man opnår imidlertid markante sundhedsmæssige gevinster ved fysisk
aktivitet, uanset om man er overvægtig eller ej.
Psykisk belastning
Psykisk belastning kan fx opleves som stress, irritation, frustration, bitterhed, angst, tristhed
og depression. Psykisk belastning kan også lede til kognitive problemer som fx dårlig hukommelse.
Psykiske belastninger kan bl.a. bestå i høje krav, manglende indflydelse, manglende
forudsigelighed og mening med arbejdet og manglende positiv feedback og anerkendelse fra
chef og kolleger.
Stress er i dag en hyppigt forekommende reaktion på psykisk belastning. Kortvarig stress udløst
af en akut trussel gør os parate til at yde vores bedste 17 . Fx kan vi blive mere fokuserede
og målrettede. Derimod kan langvarig stress og dermed manglende restitution lede til psykologisk
og fysiologisk ubalance, som på sigt kan lede til dårligt helbred og sygdom 18 . Den langvarige
stress opstår altså ved ubalance mellem de krav, som individet udsættes for og individets
faktiske eller oplevede håndteringsevne 19 , 20 . Stress er således ikke en sygdom, men en reaktion
på en vedvarende belastning.
Der er påvist sammenhæng imellem langvarig stress og hjerte-kar-sygdomme, herunder udvikling
af iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Endvidere har studier vist sammenhæng mellem langvarig
stress og depression, modtagelighed for infektionssygdomme, risiko for ulykker, psykisk
træthed og dårlig søvnkvalitet samt forværring af eksisterende sygdom som fx allergiske
sygdomme og type 2-diabetes. Endelig er sammenhænge mellem langvarig stress og misbrug,
kræftsygdomme og smerter i bevægeapparatet under udforskning. Det er veldokumenteret, at
langvarig stress er associeret med usund livsstil.
Ulykker
En ulykke kan defineres som ”en ufrivillig hændelse karakteriseret ved en hurtig virkende
kraft eller påvirkning, som kan ytre sig i form af skade på kroppen” 21 . Ulykker adskiller sig
således fra de andre beskrevne risikofaktorer – fx usund kost og rygning – idet den helbredsmæssige
effekt af en ulykke følger umiddelbart efter, at ulykken har indtruffet. De helbreds-
32