Vi kan leve længere og sundere

Boks 4.3 – KRAM-faktorerne og sundhedscentre
De største indsatsområder i den kommunale forebyggelsesindsats er KRAM-faktorerne. Over
90 pct. af kommunerne har jf. Sundhedsstyrelsens kortlægning fra 2008 igangsat indsatser
indenfor de fire risikofaktorer. Endvidere viser et kortlægning udarbejdet af KL, at 24 pct. af
de afdækkede indsatser har fokus på fysisk inaktivitet, 11 pct. på kostområdet og 9 pct. på
rygning, mens patientuddannelse/rehabiliteringsindsatser udgør ca. 10 pct. af indsatserne. Indsatsen
på alkoholområdet ser ud til at være lavere prioriteret, idet 4 pct. af indsatserne ligger
indenfor dette område. Etableringen af sundhedscentre som omdrejningspunkt for en væsentlig
del af den kommunale indsats på forebyggelsesområdet er udbredt blandt kommunerne.
Sundhedsstyrelsens kortlægning viser, at 42 pct. af kommunerne allerede har etableret en form
for sundhedscenter, og at yderligere 20 pct. har planer om det. Jf. KLs undersøgelse har 52 pct.
af de deltagende kommuner etableret et sundhedscenter. KLs undersøgelse er gennemført efter
Sundhedsstyrelsens.
Boks 4.4 – Forebyggelse af rygestart
Svendborg Kommune har et fast undervisningstilbud til alle 7. klasser, hvor formålet er at forebygge,
at de unge begynder at ryge. I undervisningen benyttes bl.a. metoden ”aktive vurderinger”,
som fokuserer på at lære de unge at tænke selvstændigt og udtrykke egne meninger og følelser
– at træffe valg og se konsekvenserne af det. Der bruges tid på at kortlægge holdninger og
erfaringer, således at ingen tror noget om nogen, men at alle kender til hinandens holdninger.
Det sker ved at de unge skal stille sig forskellige steder i klasselokalet alt efter deres svar på forskellige
spørgsmål. Indsatsen er under evaluering, og foreløbige resultater tyder på, at indsatsen
vil føre til, at færre unge begynder at ryge. Undervisningen fokuserer alene på rygning, men
man ved fra andre undersøgelser, at der kan være en afsmittende effekt på fx alkoholområdet.
Patientrettet forebyggelse: I medfør af Sundhedslovens § 119, stk.3 skal kommunerne også tilbyde
patientrettet forebyggelse til borgerne. En væsentlig del af den patientrettede forebyggelse
sker som en del af udmøntningen af de sundhedsaftaler, som indgås med regionerne, men
der er også en væsentlig del, som er iværksat af kommunerne uden tilknytning til sundhedsaftalerne.
Den patientrettede forebyggelse i kommunerne omfatter typisk patientuddannelse
– såvel generel som sygdomsspecifik – men også tilbud om fx fysisk træning, diætvejledning,
mv. til borgere med bestemte diagnoser. Det drejer sig primært om KOL, diabetes type 2 og
hjerte-kar-sygdomme, jf. boks 4.5. Tilbud om fx træning og diætvejledning vil ofte være rettet
mod både borgere med og uden diagnose, og derfor vil der ofte være overlap mellem den borgerrettede
og den patientrettede forebyggelsesindsats på disse områder.
Boks 4.5 – Hjerterehabilitering
Københavns Kommune har siden 2005 tilbudt hjerterehabilitering til borgere med iskæmisk
hjertesygdom og hjertesvigt på Sundhedscenter Østerbro. Siden 2007 har tilbuddet også omfattet
borgere i Indre By, Nørrebro og Bispebjerg. Indsatsen er udviklet som en del af SIKS-projektet
(Sammenhængende Indsats ved Kronisk Sygdom), der er et samarbejdsprojekt mellem
Københavns Kommunens Sundheds- og Omsorgsforvaltning, Bispebjerg Hospital og praktiserende
læger på Østerbro. Formålet med indsatsen er at forbedre borgerens funktionsniveau og
livskvalitet, reducere risikoen for hjertesygdom og bremse progressionen af sygdommen.
62