Vi kan leve længere og sundere

I regionalt regi forskes der i sundhedsfremme og forebyggelse i en række sammenhænge. I de
tre forskningsenheder for almen praksis i København, Århus og Odense og på de enkelte hospitaler
arbejdes der med forskning i forebyggelse inden for både det somatiske og psykiatriske
område. Forskningscenter for Sundhed og Forebyggelse gennemfører befolkningsundersøgelser,
undersøger udviklingen i livsstil, sygelighed og årsagerne til kroniske sygdomme samt klinisk
epidemiologisk forskning. Institut for Sygdomsforebyggelse har til formål at udføre forskning
og undervisning om psykiatrisk og somatisk sundhed og sygdom samt andre epidemiologiske
problemstillinger. Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning
forsker i sundhedsfremme, omsorg samt pleje. Region Midtjyllands Center for Folkesundhed
arbejder bl.a. med analyser af medicinsk teknologi, sundhedsfremme og forebyggelse samt
MTV og sundhedstjenesteforskning. Endvidere er alle regioner involveret i en række konkrete
forsknings- og udviklingsprojekter. Det være sig både egne projekter og projekter gennemført
i samarbejde med universiteterne.
I et internationalt perspektiv er Danmark et pionerland, hvad angår mulighederne for at udføre
registerbaseret forskning. Dette skyldes den mangeårige tradition for etablering af en række
værdifulde registre over det danske samfund og dets befolkning. Det er desuden enestående
i de danske registre i forhold til resten af verden, at samtlige registreringer er personidentificerbare
i kraft af personnummeret. Det indebærer gode muligheder for at samkøre registre og
analysere problemfelter på tværs af registerområder. Registerbaseret forskning spiller en betydelig
rolle i analyserne af sygdommes forekomst og ætiologi, men også for identifikationen
af virkningerne af behandling, og for analyserne af befolkningens generelle helbredstilstand.
Sundhedsstyrelsens registre danner også en deskriptiv baggrund for mere detaljerede kohorte
studier, som igen kan være en forudsætning for forebyggelse og tidlig intervention. Det er en
styrke, at registrene også fungerer som fødekilder for andre databaser og dermed bidrager til
opbygningen af kliniske kvalitetsdatabaser og dermed kvalitetssikring i sundhedsvæsenet.
Udover registerstudier med udgangspunkt i ’tørre’, enkeltstående registre eller sammenkoblinger
af disse, baseres megen af forskningen på adfærds og sundhedsdata indsamlet personligt i
undergrupper af den generelle befolkning, koblet til viden om sygdomsudviklingen/dødeligheden
fra ovennævnte registre.
Danske og internationale erfaringer med forskning knyttet til praksis
Fælles for de nævnte forskningsinstitutioner og universiteter er imidlertid, at fokus for deres
forskning særligt har været rettet mod organiseringen og effekten af det traditionelle sundhedsvæsen
og problemstillinger, der knytter sig til dette. Der findes endnu ikke større danske
publicerede studier, der har undersøgt effekten af forskellige organiserings- eller implementeringsmodeller
specifikt i forhold til kommunale forebyggelsesindsatser.
Der findes dog eksempler såvel nationalt som internationalt på, hvordan forskning på sundhedsfremme-
og forebyggelsesområdet kan knyttes sammen med egentlig forebyggelse i praksis.
Nationale erfaringer:
Østerbroundersøgelsen har undersøgt 24.000 mænd og kvinder i alderen 20 til 93 år. Deltagerne
er undersøgt i henholdsvis 1976-78, 1981-83, 1991-94 og 2001-03. Hovedformålet var
at identificere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, men dette er senere udvidet til også at
fokusere på lungesygdomme, arthrose, cancer, psyko-sociale forhold, øjensygdomme, paro-
337