Vi kan leve længere og sundere

I 2001-2004 forsøgte Kræftens Bekæmpelse på landsplan at markedsføre de individbaserede
abonnementsordninger med skolefrugt. Tilslutningen nåede dog aldrig over 10 pct. af eleverne
på de deltagende skoler 248 .
Erfaringerne fra forsøgsordninger med individbaserede abonnementsordninger indikerer således,
at det kan være vanskeligt at fremme frugtordninger på skolerne udelukkende gennem
abonnementsordninger.
Fødevareministeriet gennemførte i 2007 et landsdækkende skolefrugtsprojekt på 234 skoler
– projekt ”Frugtkvarter”, hvor 89.000 elever i 0. til 10. klasse i en introduktionsperiode på 40
skoledage fik mulighed for at få et stykke gratis frugt i løbet af dagen. Efter introduktionsperiodens
udløb skulle forældrene finansiere frugtordningen.
Formålet med projektet var at øge børn og unges indtag af frugt ved at udbrede forældrefinansierede
frugtordninger på landets skoler. Skolerne skulle opfylde en række betingelser for at
kunne deltage i projektet. 62 pct. af de skoler, der har deltaget i projektet, har valgt at fortsætte
med en permanent og forældrefinansieret skolefrugtsordning.
Erfaringer fra udlandet
Den norske regering indførte i 2007 gratis frugt og grønt for alle elever på skoler på ungdomstrinnet,
som omfatter samtlige elever i 8-10. klasse 249 .
Skolerne har ansvaret for ordningerne og får dækket udgifterne til indkøb og administration.
Kommuner og de private og statslige skoler kan selv udforme ordningerne for derved at tilgodese
lokale forhold og behov. Staten har dog formuleret centrale kvalitetskrav til frugt/grønt
og bidrager desuden med svaleskabe og frugtkasser til skolerne.
For elever i 1.-7. klasser gælder en frugtabonnementsordning, der tegnes for ½ år ad gangen
og betales af forældrene. Det koster 2,50 kr. pr. dag og støttes med 1 kr. fra det offentlige.
Projektordningen har dog endnu ikke været i gang længe nok til, at det på baggrund af undersøgelsen
kan konkluderes, om frugtordningerne har haft en positiv effekt på børnenes
generelle sundhedstilstand. Et forprojekt har dog vist, at et års gratis skolefrugt betyder, at
eleverne spiste mere frugt (0,5 portioner/dag) selv to år efter gratisperiodens ophør 250 . Forundersøgelsen
viste endvidere, at interventioner i forhold til at øge børn og unges indtag af frugt
og grønt kan være med til at reducere børnenes generelle forbrug af bl.a. slik og sodavand 251 .
Der eksisterer i dag skolefrugtsordninger i en række forskellige lande, men ordningerne er
begrænsede i omfang og er ofte korte af varighed. Erfaringerne fra projekterne er derfor minimale.
EU-Kommissionen har fremsat forslag om en delvist fællesskabsfinansieret skolefrugtsordning.
EU har afsat 90 mio. euro til at delfinansiere etableringen af skolefrugtordninger i medlemslandene.
EU-frugtordningen er frivillig for medlemsstaterne, og der i Danmark ikke taget
stilling til evt. anvendelse af ordningen.
Omkostninger forbundet med at indføre en obligatorisk frugtordning
Hvis alle skolebørn tilbydes ét stykke gratis frugt alle årets 200 skoledage, skønnes udgifterne
262