Vi kan leve længere og sundere

samt medvirken ved implementering af forskningsresultater. Afdelingen for Miljø og arbejdsmedicin
har fokus på bl.a. arbejdsmiljø og sundhedsfremme på arbejdspladsen.
Institut for Sundhedstjeneste forskning, SDU, og Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, er beskæftiget
med forskning i forebyggelse og sundhedsfremme. Institut for Sundhedstjenesteforskning
har som mål at bidrage til at forbedre menneskers sundhed ved at forske på grænsefladen
mellem borger, patient og behandlingssystemet. Institut for Idræt og Biomekanik arbejder på
at skabe ny viden om humane bevægelser og bevægeapparatet i bredeste forstand.
Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet arbejder med folkesundhed inden for fire
faglige indsatsområder: Ernæring, fødevaresikkerhed, fødevareteknologi, miljø og sundhed.
De primære faglige discipliner er ernæring, kemi, mikrobiologi, teknologi, toksikologi og epidemiologi.
Udover forskning udføres der videnskabeligt baseret risikovurdering og rådgivning
af danske og internationale myndigheder og virksomheder samt overvågning af danskernes
kostvaner og fødevarernes sikkerhed.
Udover de sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer forsker også de samfundsvidenskabelige
miljøer i forebyggelse. Forskningen vedrører adfærdsregulering, organisering, effekter af
forebyggelsestiltag og evaluering af virkemidler. Forskningen foregår på universiteternes økonomiske,
sociologiske og politologiske institutter. Af institutter, der har det som markant del
af deres forskning, kan nævnes:
Dansk Sundhedsinstitut er et selvejende analyseinstitut, der driver forsknings-, formidlings- og
rådgivningsvirksomhed for og med det danske sundhedsvæsen. Deres arbejdsfelt er sundhedsvæsenet,
som dækker over både sygehusene, praksissektoren, lægemiddelmarkedet og
det kommunale sundhedsområde. Instituttet fokuserer på sundhedsøkonomi og sundhedsvæsenets
organisering.
AKF, AnvendtKommunalForskning, forsker i kommunale og regionale velfærdsydelser, herunder
forebyggelse. Forskningen omfatter evaluering og effektmåling af såvel overordnet regulering
som konkrete forebyggelsesindsatser, forskning i organisering og implementering i kommunerne
samt forskning i sammenhænge mellem økonomi, sociale forhold og risikoadfærd.
Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet forsker i økonomiske aspekter af fødevareproduktion,
herunder sammenhænge mellem økonomiske forhold, økonomiske styringsmidler,
forbrugeradfærd, kostsammensætning og sundhed.
Udover de nævnte forskningsinstitutioner er der en række andre relevante aktører på området.
Herunder kan nævnes følgende:
Kræftens Bekæmpelse forsker i cancerepidemiologi og bidrager med viden om årsagerne til kræft.
Epidemiologiske forskningsresultater er ofte umiddelbart relevante for store dele af befolkningen
og for myndighederne. Spørgsmål om arbejdsmiljø og kræft, virusinfektioner og kræft, forurening
af byluft og kræft, hormonbehandling og kræft, brug af bekæmpelsesmidler og kræft
og meget mere, er spørgsmål, som søges besvaret ved hjælp af epidemiologisk forskning.
Hjerteforeningen forsker ikke selv, men donerer midler til forskning. Et forskningsudvalg giver
støtte til biomedicinsk forskning og består af 11 medlemmer. Et andet udvalg giver støtte til
forebyggelsesforskning, og består af 7 medlemmer.
336