Vi kan leve længere og sundere

Boks. 5.1 – Eksternalitet
En eksternalitet er en utilsigtet sideeffekt ved økonomiske aktiviteter, som markedet ikke kan
tage højde for uden offentlig indgriben. Eksternaliteter opstår, når forbrug eller produktion
af en vare har indflydelse på individer, der ikke indgår i selve aktiviteten. Passiv rygning er et
klassisk eksempel, idet aktiviteten (rygningen) indebærer sundhedskadelige effekter for andre
end rygeren. Andre eksternaliteter på sundhedsområdet er fx borgenes livsstilsrelaterede sygdommes
konsekvenser for såvel det offentlige (fx øgede udgifter til sygdomsbehandling) som
arbejdsgiverne (fx øget sygefravær), eller alkolholrelaterede konsekvenser som vold, ulykker,
trafikdrab eller familiemæssige omkostninger.
Udover de offentlige omkostninger i form af udgifter til forebyggelsestiltag har kommissionen
valgt at lægge vægt på provenueffekter af reguleringstiltagene. Det skyldes dels udgangspunktet
mest mulig sundhed for offentlige midler, dels, at de betragtede afgiftsændringer retter sig
mod varer, der i nogle tilfælde giver anledning til eksternaliteter. I sådanne tilfælde søger afgifterne
at rette et markedssvigt og provenuet afspejler en forbedret allokering i samfundet, idet
det kan betragtes som betaling for noget, der tidligere fejlagtigt blev leveret for billigt.
Forebyggelseskommissionen har også gennemført analyser af en række indsatser, som hverken
kan karakteriseres som regulering eller forebyggelsestilbud. Kommissionen har belyst mulighederne
for en styrkelse af forskningsindsatsen på forebyggelsesområdet samt mulighederne
for en national monitorering, systematisk brug af sundhedskonsekvensvurderinger og en mere
hensigtsmæssig organisering og finansiering af forebyggelsesindsatsen. Der er endvidere gennemført
en makroøkonomisk analyse af konsekvenserne for de offentlige budgetter ved en
øget middellevetid.
5.1.1 Cost-effectiveness analyser og øvrige analyser
Anvendelsen af en tilpasset cost-effectiveness analysemodel kræver en kvantificering af sammenhængen
imellem den konkrete forebyggelsesindsats og en evt. ændring i målgruppens
risikoadfærd såvel som en kvantificering af sammenhængen imellem risikoadfærden og den
endelige sundhedseffekt. Det har ikke været muligt at kvantificere de nævnte sammenhænge i
alle analyser, og det har følgelig heller ikke været muligt at udarbejde egentlige cost-effectiveness
analyser for alle de belyste indsatser.
Om end det ikke har været muligt at gennemføre en egentlig cost-effectiveness analyse af alle
indsatserne, har målet også for de ikke egentlige cost-effectiveness analyser selv sagt været at
kortlægge eksisterende viden om sundhedseffekter. Der redegøres også for omkostninger ved
indsatserne defineret og afgrænset på samme måde som i den tilpassede cost-effectiveness analysemodel,
så der skabes ensartethed på omkostningssiden på tværs af analyserne i de to dele.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke bør foretages en umiddelbar overordnet rangordning
af de gennemførte analyser på baggrund af, om der er tale om en egentlig cost-effectiveness
analyse eller ej. Årsagen til, at der ikke er udarbejdet cost-effectiveness analyser af alle indsatserne,
skyldes som nævnt udelukkende, at det ikke har været muligt at kvantificere de
nødvendige sammenhænge i nogle analyser. Det er ikke i sig selv et udtryk for manglende dokumentation.
Som det fremgår af nedenstående mere detaljerede gennemgang af usikkerheden
i de gennemførte cost-effectiveness analyser, er en kvantificering af sammenhængen imellem
indsats og sundhedseffekt ofte behæftet med betydelig usikkerhed.
79