Vi kan leve længere og sundere

Tabel 5.64 – Effekt på forventet levetid ved afgift på mættet fedt på 20 kr. pr. kg
Scenarie Forsigtig Forventet Optimistisk
Reduktion i forbruget af mættet fedt (pct.) 1,5 2,9 5,9
Nuværende gennemsnitlig energiindtag fra
mættet fedt (kJ/dag)
1.330 1.330 1.330
Gennemsnitligt energiindtag fra mættet fedt ved
afgift på 20 kr. (kJ/dag)
1.310 1.291 1.252
Reduktion i gennemsnitlig mættet fedt E% 0,22 0,42 0,85
Stigning i forventet levetid for 0-årig, år 0,008 0,015 0,031
Anm.: Beregningerne er baseret på, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme reduceres med 7 pct. når indtaget af frugt og grønt øges med 100 g.
Ovenstående beregninger af levetidsgevinsten er baseret på en 0-årig, der påvirkes af afgiften
igennem hele sit liv. For at opgøre levetidsgevinsten for hele befolkningen er det nødvendigt
at indregne den tid, der forløber, fra en person sænker sit indtag af mættet fedt, til risikoen for
sygelighed reduceres (latenstid). Beregningerne ovenfor er baseret på sammenhængen mellem
indtaget af frugt og grønt og risikoen for hjertesygdom. Sædvanligvis vurderes det, at latenstiden,
fra ophør af en risikofaktor (fx rygning) til den fulde reduktion i risikoen for hjertesygdomme
forekommer, er meget kort - formentlig kun et par år. Det kan sandsynliggøres, at
latenstiden fsva. ændringer i indtaget af mættet fedt, ligeledes er forholdsvist kort. Men det må
dog understreges, at kendskabet til de mekanismer, der bevirker, at risikoen for hjertesygdom
reduceres, er meget begrænset, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til latenstiden.
Den meget korte latenstid koblet med antagelsen om, at befolkningen ændrer deres forbrug
proportionalt betyder, at middellevetidsgevinsten kan forventes at forekomme meget hurtigt.
Det skyldes, at når fx de 60-årige mindsker deres indtag af mættet fedt, forventes dødeligheden
blandt 60-årige – pga. den korte latenstid – at reduceres allerede inden for få år. Da de 59,
58, 57-årige osv. har mindsket deres indtag af mættet fedt proportionalt med de 60-årige, vil
dødeligheden blandt 60-årige, alt andet lige, være konstant i fremtiden. Det betyder, at også
gevinsten i middellevetid må forventes at være konstant i fremtiden, da det netop er på baggrund
af de aldersbetingede dødeligheder, at middellevetiden opgøres. Samlet set medfører
det, at stigningen i den (demografiske) middellevetid for hele befolkningen efter 2-3 år er på
niveau med stigningen i den forventede levetid for en 0-årig, jf. tabel 5.65.
Med udgangspunkt i de forudsætninger der ligger bag beregningen af middellevetiden for hele
befolkningen om 10 år, er det i tabel 5.65 ligeledes opgjort, hvor mange vundne leveår en afgift
på mættet fedt kan forventes at medføre de næste 10 år. Det fremgår, at der forventes mellem
2.000 og knapt 8.000 ekstra leveår de næste 10 år ved en afgift på mættet fedt.
Tabel 5.65 – Effekt på middellevetid ved afgift på mættet fedt
Scenarie Forsigtig Forventet Optimistisk
Stigning i middellevetid for hele befolkningen
efter 10 år, opgjort i år
0,008 0,015 0,031
Antal vundne leveår for hele befolkningen de
første 10 år efter
1.957 3.785 7.704
151