Vi kan leve længere og sundere

Alle fire KRAM-faktorer er altså centrale, når danskerne skal sikres et langt og godt liv. Forebyggelseskommissionens
analyser af omkostningseffektiviteten af en række forebyggelsesindsatser
har således vist, at regeringens målsætning ikke kan nås ved alene at styrke forebyggelsesindsatsen
i forhold til en enkelt eller få udvalgte risikofaktorer. Det er derimod nødvendigt
at adressere alle fire centrale risikofaktorer samtidigt. Som det fremgår, er rygning imidlertid
den risikofaktor, som har den største negative effekt på både levetid og livskvalitet. Det er derfor
kommissionens vurdering, at en markant styrket indsats i forhold til rygning er nødvendig,
hvis regerings målsætning skal realiseres, og danskernes livskvalitet øges.
Kommissionens anbefalinger peger på, at der er behov for at gøre brug af hele værktøjskassen.
Det vil sige både regulering, egentlige forebyggelsestilbud, informationsindsatser og understøttende
indsatser som fx en styrket forskning og national monitorering af forebyggelsesområdet.
Der er ikke nogen hurtig og nem løsning på de store sundhedsmæssige udfordringer
på forebyggelsesområdet. Heller ikke gennem implementeringen af gennemgribende central
regulering som fx en markant øget afgift på tobak, momsdifferentiering på fødevarer, hævet
aldersgrænse for salg af alkohol eller en skærpelse af rygeloven.
Kommissionen har i de gennemførte analyser vurderet de isolerede effekter af tiltagene. Der
kan imidlertid være synergieffekter ved at koordinere tiltag på forebyggelsesområdet. Nationale
kampagner kan fx koordineres med, at kommunerne eller almen praksis støtter op med
lokale forebyggelsestilbud.
Tiltag påvirker målgrupper forskelligt. Fx er det typisk de ressourcestærke, som er mest motiverede
for tilbud om rygestop, mens mindre ressourcestærke grupper er mindre modtagelige
over for denne type tiltag. Særligt for forebyggelsestilbuddene vil de marginale forebyggelsesomkostninger
derfor stige, når de skal målrettes grupper, som er mindre motiverede for fx
rygestop.
De gennemførte analyser har vist, at de strukturelle forebyggelsesindsatser – som fx regulering
og afgiftsændringer – er vigtige redskaber, der kan medføre betydelige sundhedseffekter.
Men indsatserne skal suppleres med forebyggelsestilbud. Forebyggelsestilbud i form af information,
læring og andre tilbud, der yder hjælp til at ændre adfærd mod en sundere livsstil,
er grundlaget for, at den enkelte kan tage ansvar for egen sundhed. Når motivationen for at
ændre livsstil er til stede, skal mulighederne også være det.
Samfundet har dermed et ansvar for at sikre rammer og muligheder, som gør det sunde valg
til det lette valg for den enkelte borger. Det vil imidlertid altid være den enkelte borger selv,
der i sidste ende skal træffe valget. Det kan samfundet ikke. Værdier grundlagt i barndommen,
vaner og rutiner i familien og blandt vennerne og måske få ressourcer i dagligdagen påvirker
imidlertid de valg, vi træffer. Derfor er det sunde valg ikke altid så let endda. Særligt blandt
de mindre grupper i samfundet er usund livsstil i forhold til KRAM-faktorerne udbredt og
dermed også kortere levetid og forringet livskvalitet.
Forebyggelseskommissionen har i sine analyser, hvor det har været relevant og muligt, haft
fokus på de mindre ressourcestærke grupper. Dette har resulteret i anbefalinger, som har til
formål at adressere de store sundhedsmæssige udfordringer, der er i disse grupper. Det er imidlertid
kommissionens vurdering, at der stadig er behov for viden om hvilke indsatser, der kan
igangsættes for at sikre et længere og sundere liv for netop disse grupper.
404