Vi kan leve længere og sundere
Vi kan leve længere og sundere
Vi kan leve længere og sundere
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5.11 Sammenfatning af konklusioner på kommisionens analyser<br />
Tabel 5.129 – Sammenfatning af konklusioner på alle analyser<br />
Analyser Hovedkonklusioner<br />
Regulering<br />
Øget afgift på tobak<br />
Øget afgift på<br />
alkohol<br />
Øget afgift på chokolade-<br />
<strong>og</strong> sukkervarer<br />
<strong>og</strong> sodavand<br />
Afgift på mættet fedt<br />
Nedsat moms på<br />
frugt <strong>og</strong> grønt<br />
Skærpelse af Lov om<br />
røgfri miljøer<br />
En fordobling af afgiften på tobak i forhold til niveauet pr. 1. januar 2009 svarende til en pris<br />
på ca. 50 kr. for 20 cigaretter forventes at reducere forbruget med 8 pct. <strong>og</strong> på lang sigt at øge<br />
danskernes middel<strong>leve</strong>tid med godt 3 måneder. Effekten ved en reduktion af passiv rygning er<br />
ikke inkluderet heri. Særligt lavindkomstgrupper <strong>og</strong> børn <strong>og</strong> unge påvirkes, da disse grupper er<br />
mere prisfølsomme. Det offentlige provenu vil inkl. effekten på grænsehandlen <strong>og</strong> illegalt salg<br />
stige med godt 700 mio. kr. årligt.<br />
En fordobling af afgiften på alkohol i forhold til niveauet pr. 1. januar 2009 på øl, vin <strong>og</strong> spiritus<br />
forventes at reducere det samlede forbrug af alkohol med knap 7 pct. <strong>og</strong> på lang sigt at øge<br />
danskernes middel<strong>leve</strong>tid med mindre end 1 måned. Det offentlige provenu vil inkl. effekten på<br />
grænsehandel <strong>og</strong> illegalt salg stige med knap 500 mio. kr. årligt. Det er vanskeligt at forudsige,<br />
hvordan de sundhedsmæssige effekter af en generel afgiftsstigning vil fordele sig på samfundsgrupper.<br />
Samtidig er afgifter på alkohol upræcise <strong>og</strong> rammer mange med et ikke skadeligt alkoholforbrug.<br />
En afgiftsstigning på godt 100 pct. i forhold til afgiften pr. 1. januar 2009, svarende til en prisstigning<br />
på 1 kr. for 100 gram chokolade- <strong>og</strong> sukkervarer, forventes at reducere det samlede<br />
forbrug med ca. 7 pct. <strong>og</strong> medføre en samlet nettoprovenugevinst til staten på i alt godt 1,2 mia.<br />
kr., når der er taget højde for øget grænsehandel. En afgiftsforøgelse på sodavand med 110 pct. i<br />
forhold til afgiften pr. 1. januar 2009, svarende til en prisændring på 1,15 kr. pr. liter, forventes at<br />
reducere det samlede sodavandsforbrug med knap 6 pct. <strong>og</strong> medføre en samlet nettoprovenugevinst<br />
for staten på i alt godt 300 mio. kr., når der er taget højde for øget grænsehandel. For både<br />
chokolade- <strong>og</strong> sukkervarer <strong>og</strong> sodavand gælder det, at det ikke har været muligt at beregne en<br />
eventuel sundhedseffekt, samt at det er vanskeligt at forudsige, hvordan de evt. sundhedsmæssige<br />
effekter af en generel afgiftsstigning vil fordele sig på samfundsgrupper.<br />
En afgift på mættet fedt i mejeriprodukter <strong>og</strong> vegetabilske fedtstoffer på 20 kr. pr. kg. skønnes at<br />
kunne reducere det samlede forbrug af mættet fedt med omkring 3 pct. med en marginal effekt<br />
på middel<strong>leve</strong>tiden til følge. Afgiften forventes endvidere at medføre en nettoprovenugevinst for<br />
staten på ca. 1 mia. kr. samt betydelige administrative byrder <strong>og</strong> øgede omkostninger for udvalgte<br />
erhverv. En afgift på mættet fedt i kød vurderes umiddelbart at være meget vanskelig <strong>og</strong> dyr at<br />
administrere.<br />
Gældende EU-regulering bevirker, at momsen maksimalt <strong>kan</strong> nedsættes fra de nuværende 25<br />
pct. til 12,5 pct. En halvering af momsen på frugt <strong>og</strong> grønt vil medføre en mindre forøgelse af<br />
indtaget af frugt <strong>og</strong> grønt på ca. 4 pct. svarende til et forøget indtag på ca. 15 gram om dagen pr.<br />
indbygger med en begrænset effekt på middel<strong>leve</strong>tiden til følge. Danskerne spiser i dag ca. 400<br />
gr. frugt <strong>og</strong> grønt om dagen, hvilket er 200 gr. mindre end den anbefalede mængde. En halvering<br />
af momsen på frugt <strong>og</strong> grønt medfører, at statens momsprovenu reduceres med ca. 1,6 mia. kr.<br />
årligt. Der vil være omstillingsomkostninger for erhvervslivet på ca. 0,5 mia. kr. <strong>og</strong> løbende<br />
omkostninger på godt 0,3 mia. kr. årligt. En momsnedsættelse på frugt <strong>og</strong> grønt forventes særligt<br />
at have en effekt blandt yngre, midaldrende <strong>og</strong> børnefamilier.<br />
Forbud mod at ryge i det offentlige rum forventes at øge danskernes middel<strong>leve</strong>tid med knap ½<br />
år set i forhold til en situation uden n<strong>og</strong>et rygeforbud. Med Lov om røgfri miljøer fra august 2007<br />
blev der i Danmark indført et omfattende forbud mod rygning i det offentlige rum, <strong>og</strong> det må<br />
derfor forventes, at danskerne allerede med den eksisterende lovgivning har opnået en væsentlig<br />
del af den forventede effekt på middel<strong>leve</strong>tiden. Ca. 6 pct. af befolkningen er imidlertid stadig<br />
dagligt udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud<br />
m.m. er der en fortsat udfordring i forhold til, hvorvidt hensynet til at beskytte medarbejdere<br />
mod passiv røg skal vægte højere end beboernes selvbestemmelse i eget hjem. Og på serveringssteder<br />
<strong>kan</strong> der formentlig fortsat være betydelige sundhedsmæssige gevinster forbundet med en<br />
skærpelse rygelovens bestemmelser.<br />
380
Change language