Vi kan leve længere og sundere

3.3 Centrale risikofaktorer, dødsårsager og middellevetid
Omkring halvdelen af alle årlige dødsfald kan som nævnt tilskrives kræftsygdomme og sygdomme
i hjerte og kar. Udviklingen af disse sygdomme kan med få undtagelser i væsentligt
omfang forklares på baggrund af relativt få risikofaktorer. Nærværende afsnit fokuserer på de
mest centrale af disse – usund kost, rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, psykisk belastning og
ulykker. Først belyses sammenhængen mellem risikofaktor og sygdom og følgelig dødelighed
samt effekten på middellevetid og livskvalitet.
Dernæst vurderes forskellige risikofaktorers betydning for middellevetid, tabte gode leveår og
kvalitetsjusterede leveår. Endvidere belyses forekomst og udvikling i risikoadfærden hos den
danske befolkning samt forekomsten sammenlignet med andre lande.
3.3.1 Sammenhæng mellem risikofaktorer og sygdom/dødsårsager
Usund kost
Med usund kost forstås i det følgende en kost, der har en negativ påvirkning af helbredet. Begrebet
dækker således over en kost, der er uhensigtsmæssigt sammensat i forhold til indhold af
energi, makronæringsstoffer, vitaminer og mineraler, Derudover dækker begrebet usund kost
over, hvorvidt man spiser for lidt eller meget i forhold til det, man forbrænder, med fejlernæring,
undervægt eller overvægt til følge.
Det er dokumenteret, at en kost med højt indhold af frugt og grønt og lavt fedtindhold kan
reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det gælder særligt, at et højt indtag af mættet
fedt er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Der er imidlertid ikke konsistente
resultater i de studier, der har undersøgt sammenhængen mellem kostsammensætningen og
risikoen for at udvikle kræft. Nyere forskning peger dog på, at indtaget af frugt og grønt forebygger
visse kræftformer, imens indtaget af rødt kød fører til øget risiko for udvikling af kræft,
om end sammenhængene stadig er meget usikre. Endvidere er der evidens for, at passende
indtag gennem hele livet af kalcium og vitamin D forebygger knogleskørhed.
En kost med en høj energitæthed, såsom et højt fedt- og sukkerindhold, kan medføre en
positiv energibalance og dermed øge risikoen for udvikling af overvægt. Særligt stort indtag
af sukker fra drikkevarer kan føre til vægtøgning. Da svær overvægt er den vigtigste kendte
årsag til udvikling af type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme og en stærkt medvirkende årsag
til udvikling af lidelser i hofter og knæ, er en usund kost en indirekte risikofaktor for disse
folkesygdomme. Nogle studier har endvidere påvist, at specielt mættet fedt er associeret med
øget risiko for type 2-diabetes.
Rygning
Rygning øger risikoen for at udvikle en lang række sygdomme som fx muskel- og skelet lidelser,
hjerte-kar-sygdomme, KOL og kræft. Endvidere kan rygning være med til at forværre
symptomerne ved allerede eksisterende sygdomme. Det gælder i forhold til fx diabetes og
knogleskørhed.
Al rygning er forbundet med en øget risiko for udvikling af sygdom – uanset omfanget. Rygeophør
medfører en øget sandsynlighed for helbredsmæssige gevinster og dermed også et længere
liv og en bedre livskvalitet uanset alder og omfanget af rygning før rygeophør. Det bemærkes
samtidig, at fx nedsat lungefunktion grundet KOL kan være permanent efter rygeophør.
29