Vi kan leve længere og sundere

ygestop, herunder forebyggelse af tilbagefald. Telefonrådgivningen STOP-linien er et partnerskabsprojekt
mellem Folkesundhed København og Sundhedsstyrelsens Forebyggelseskontor.
STOP-linien er et gratis tilbud til rygere, som anonymt kan få information om og støtte til
rygestop. STOP-liniens rådgivning er bemandet med 12 rygestopinstruktører, der alle har erfaring
med rådgivning om rygestop samt løbende deltager i supervision og efteruddannelse 116 .
Rådgivningen består af enkeltstående samtaler, dvs. der bliver ikke ringet tilbage, og der indgås
ikke aftaler om at tale med bestemte rådgivere ved genhenvendelse.
Analysen indeholder således kun den sundhedseffekt, der kan tilskrives et rygestop som følger
af en kontakt med STOP-linjen og en forudgående motivering af en billedadvarsel. Analysen
indeholder dermed ikke en eventuel sundhedseffekt som følge af fx en langsigtet holdningsbearbejdelse
eller en eventuel direkte effekt på rygedebuten blandt børn og unge.
Evidens og usikkerhed
Evidens
Der er blandt eksperter en generel enighed om, at billedadvarsler, i højere grad end tekstadvarsler,
er en vigtig kilde til helbredsinformation, som bliver set og diskuteret og er associeret
med større helbredsviden og flere rygestopforsøg 101 , 117 , 118 , 119 , 120 , 121 , 122 , 123 . Dertil kommer, at der
er stor accept af dem blandt både rygerne og ikke-rygerne 124 . Det er dog meget vanskelligt at
opgøre den reelle rygestopeffekt af billeder på tobakspakker. Tobakspakkerne mærkes med
billeder på nationalt niveau, og der er derfor ingen studier, der over tid har sammenlignet rygeprævalensen
fra landsdele/byer med og uden advarselsbilleder.
Ydermere er lande, der har indført billedmærkning af tobakspakker, ofte langt fremme med
koordinerede indsatser overfor tobak, i form af fx restriktiv rygelovgivning, høj pris på tobak
osv. Det er derfor vanskelligt at bedømme mærkningens isolerede effekt på ryge-prævalensen.
Dette gælder også i forhold til de studier, der refereres til nedenfor 125 , 126 , 41 .
Kun to peer-reviewede publikationer har set på ændringer i rygeadfærd over tid efter indførelsen
af advarselsbilleder 119 , 122 . Ingen af undersøgelserne er randomiserede. Det ene af studierne
er et canadisk studie, hvor follow-up tiden kun er på tre måneder, og det andet er et thailandsk
studie, der ikke fandt signifikante ændringer i rygeprævalensen, og hvor sammenligneligheden
til danske forhold samtidig er ret begrænset. Der er derfor begrænset viden om, hvad den
reelle effekt af billedmærkning kan tænkes at være i Danmark.
Det føromtalte canadiske studie 122 fra 2003 viser, at de kombinerede tekst- og billedadvarsler
blev læst af 91 pct. af rygerne, og at de øgede kendskabet til skaderne ved rygning. Ved tre
måneders follow-up var 6,5 pct. af rygerne røgfri, 16,2 pct. havde forsøgt at stoppe, og 17 pct.
havde reduceret deres daglige forbrug. Ydermere fandt studiet, at signifikant flere af de rygere,
som havde læst, tænkt over og diskuteret advarslerne, efterfølgende faktisk prøvede at holde
op med at ryge.
Tekstadvarsler på tobakspakker har siden 1973 været lovpligtige i Australien. Gennem årene
er tekstadvarslerne blevet skærpet rent retorisk, og i marts 2006 blev de kombinerede tekst- og
billedadvarsler obligatoriske på alle tobakspakker 127 . Udover tekst og billede er der påtrykt et
telefonnummer til den regionale rygestoprådgivning 128 . De australske sundhedsmyndigheder
udgav i 2002-2003 to rapporter, hvis formål var at vurdere og evaluere målgruppens reaktioner
på de kombinerede tekst- og billedadvarsler, der blev indført i 2006 på tobakspakkerne. Interview
viste, at tekst- og billedadvarsler, sammenlignet med udelukkende tekstadvarsler, for-
183