Vi kan leve længere og sundere

lægsprojekter. Bygherren har pligt til skriftligt at anmelde et anlægsprojekt, som er omfattet
af VVM-pligten, til VVM-myndigheden. Det er som udgangspunkt kommunerne, dog i visse
tilfælde staten.
Udgangspunktet for VVMer er, at den bedste miljøpolitik opnås ved at forebygge forurening og
gener fra starten frem for at forsøge at modvirke efterfølgende effekter. De skal tages i betragtning
på et så tidligt tidspunkt som muligt i planlægnings- og beslutningsprocesser.
VVM-proceduren indebærer, at der skal gennemføres en vurdering af det påtænkte anlægs
virkning på miljøet, og der skal vedtages et tillæg til kommuneplanen, inden det pågældende
anlægsprojekt igangsættes. Da udarbejdelsen af VVMer foretages i forbindelse med gennemførelsen
af store anlægsprojekter, er en komplet vurdering som hovedregel omfattende og
ressourcekrævende at gennemføre for kommunerne. Der er i tilknytning til VVM-systemet
udarbejdet en vejledning 363 .
Miljøbegrebet i VVM omfatter både mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima,
landskab, materielle goder og kulturarv. Under begrebet ”mennesker” indgår virkninger på
befolkning, herunder en vurdering af den miljømæssige forandring, som påføres mennesker
som sådan, dvs. befolkningens levevilkår eller menneskelig sundhed. Menneskers sundhed
handler i VVM-regi om miljøets påvirkning af individet, og således ikke om den direkte sammenhæng
imellem anlæggets etablering og konsekvenserne for sundhed og sygelighed mere
generelt.
Der gennemføres i størrelsesordenen 3.000-4.000 screeninger årligt for, om et givet anlægsprojekt
er omfattet af VVM-pligten 364 . Ca. 1 % af de screenede projekter ender som egentlige
VVMer.
3) Vurdering af planer og programmer: Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer 365
skal der gennemføres en miljøvurdering (strategisk miljøvurdering) af planer og programmer,
der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse med en væsentlig indvirkning
på miljøet. Formålet er at fremme en bæredygtig miljømæssig udvikling. Loven er en
implementering af et EU-direktiv. Den omfatter planer og programmer, der tilvejebringes af en
offentlig myndighed – såvel statslig, regional som kommunal.
Med planer og programmer forstås fx kommune- og lokalplaner, handlingsplaner, indsatsplaner
og udbygningsplaner. Det er planmyndigheden, som efter en høring, beslutter om en
plan eller et program, skal miljøvurderes. Beslutninger om, at en plan eller program ikke skal
miljøvurderes, skal offentliggøres med begrundelsen herfor.
Den planlæggende myndighed skal som led i miljøvurderingen udarbejde en miljørapport,
som skal fastlægge, beskrive og vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet
af en plans eller et programs gennemførelse samt rimelige alternativer under hensyn til planens
og programmets mål og geografiske anvendelsesområde. Miljørapportens indhold skal
afspejle, hvad der med rimelighed kan forlanges under hensyntagen til den aktuelle viden, de
gængse vurderingsmetoder, planens detailleringsniveau og indhold.
Menneskers sundhed er inkluderet som et forhold, der skal inddrages i vurderingen af planers
og programmers sandsynlige, væsentlige virkning på miljøet.
349