Vi kan leve længere og sundere

Fødevareinstituttet gennemførte i 2007 en undersøgelse af antallet af mad- og måltidspolitikker
og madordninger i daginstitutioner og skoler 240 . Ud af 448 adspurgte skoler svarede 72 pct.
af skolerne, at de har en madordning, der indebærer, at børnene har mulighed for at købe et
frokostmåltid som erstatning for madpakken. For de pågældende 72 pct. svarede
86 pct. af disse skoler, at ordningen er permanent.
84 pct. af skolerne, at børnene havde mulighed for at købe mad hver dag.
63 pct. af skolerne, at maden blev leveret af ekstern leverandør.
18 pct. af skolerne, at maden blev produceret på skolen.
19 pct. af skolerne, at madordningen var en kombination af egen produktion og ekstern produktion.
Fødevareinstituttet har ligeledes undersøgt kvaliteten af den mad, der udbydes på skoler samt
de kulturelle forhold, der har betydning for, hvorvidt eleverne anvender skolemadsordningerne
241 . Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse blandt 30 skoler.
Undersøgelsen konkluderer, at den mad, der udbydes på skolerne, er af varierende karakter,
og at maden oftest ikke lever op til de ernæringsmæssige anbefalinger.
Herudover konkluderer undersøgelsen, at såfremt den ernæringsmæssige kvalitet skal sikres,
bør skolemaden i højere grad udbydes som hele måltider frem for som enkeltkomponenter.
Endelig konkluderer undersøgelsen, at en række sociokulturelle såvel som strukturelle forhold
har betydning for elevernes oplevelse af deres skolefrokost. De mindre elever trives således
bedst med madpakkerne hjemmefra, hvorimod de større elever ønsker at præge og føle
ejerskab for den mad, de spiser på skolen. Madordninger skal være fleksible, så de løbende kan
tilpasses de lokale forhold og medvirke til at skabe et ejerskab blandt eleverne. Den lokale forankring
har derfor betydning for, hvorvidt madordningerne bliver en succes, hvorfor eksternt
organiserede madordninger har sværere ved at finde indpas blandt skolebørnene.
Der er herudover iværksat forsøgsprojekter, som skal give erfaringer med effekten af forskellige
skolemadsordninger og ny viden om skolemads betydning for børns sundhed, trivsel og
indlæring i . Ingen af disse forsøgsprojekter er afsluttet, og der kan derfor endnu ikke udledes
konkrete erfaringer fra dem.
Nogle skolefritidsordninger (SFO) har som en del af deres ydelse et tilbud om et mellemmåltid
om eftermiddagen. Der foreligger ikke egentlige undersøgelser af kostindholdet i disse måltider
i SFO’en, men ifølge Fødevarestyrelsens Alt om Kost Rejsehold er salg af usunde fødevarer
ikke et udpræget problem i SFO’erne. Herudover skønner rejseholdet, at omkring 50 pct. af
samtlige SFO’er har en formuleret mad- og måltidspolitik. Undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet
viser i den forbindelse, at selve arbejdet med at udvikle og forankre en mad- og
måltidspolitik kan skabe forandringer i den måde, skolen eller institutionen, forældre og børn
opfatter og prioriterer mad og måltider på.
Forebyggelseskommissionen har ikke kendskab til undersøgelser, der beskriver salg af usund
mad i fritidshjem.
i Det drejer sig bl.a. om projekterne ”Social sundhed via skolemaden”, ”Evius” (Vurdering af interventioner for unge i skolemadsordninger)
og ”Københavns Madhus”.
259