Vi kan leve længere og sundere

More documents

Recommendations

Info

I 2003 var de gennemsnitlige omkostninger forbundet med rygestopkursus 3.200 kr. Der er i tidligere studie gennemført regressionsanalyse for at undersøge, om omkostningerne er forskellige mellem forskellige subgrupper af rygestopdeltagere, men da der ikke er fundet nogen signifikant forskel, har vi valgt at benytte den gennemsnitlige omkostning for alle aldersgrupper og for både mænd og kvinder 135 . Der deltager hvert år godt 10.000 personer i rygestopkurser, som er registreret i Rygestopbasen – det betyder, at de samlede interventionsomkostninger beløber sig til godt 32 mio. kr. om året. Omkostninger for erhvervslivet Der er ingen omkostninger for erhvervslivet. Sundhedseffekter Stigning i forventet levetid for en 0-årig DSI’s beregninger på sundhedseffekten af rygestopkurser fremgår af tabel 5.114. Tabellen viser den forventede stigning i levetiden for en nul-årig ved en rygestopkursusfrekvens svarende til den, der var i 2005 og under tre forskellige scenarier for stopraten. Ifølge analyserne medfører den aktuelle rygestopkursusaktivitet en øget levetid for en 0-årig med ca. 1 måned sammenlignet med en situation uden rygestopkurser. En nyfødt pige har en markant større levetidsgevinst end en dreng. I det mest optimistiske scenarie baseret på ’real life’ stoprater opnås en væsentlig forøgelse i den forventede levetid for en nul-årig sammenlignet med ’forventet case’. Den generelle tendens til, at kvinderne opnår en større gevinst på den forventede levetid for en nul-årig, skyldes, at kvinder har en betydeligt højere deltagelsesfrekvens end mændene i . Den estimerede forskel mellem mænd og kvinder kan altså bruges til at give et skøn på, hvad man kan tænkes at vinde ved, at mændene får samme deltagelsesfrekvens som kvinderne. Samlet set er kvindernes deltagelsesfrekvens ca. en pct. af rygepopulationen, mens mændenes er 0,5 pct. Resultaterne fra det forventede scenarie viser således, at mændene (skønsmæssigt) vil kunne opnå en yderligere levetidsgevinst på næsten 1 måned, hvis lige så mange mænd som kvinder deltager i rygestopkurser. Da mænd har en højere rygeprævalens og generelt højere stoprate ved rygestopforsøg, er denne effekt sandsynligvis undervurderet. Tabel 5.114 – Sundhedseffekter ved rygestopkurser i de tre scenarier Forsigtig Forventet Optimistisk Stigning i forventet levetid for en 0-årig, opgjort i år Samlet 0,05 0,08 0,12 Kvinder 0,07 0,11 0,17 Mænd 0,03 0,05 0,07 Antal vundne leveår i en 10-års periode 0 0 2.749 Af tabel 5.114 fremgår endvidere effekten af interventionen efter at have været implementeret i ti år målt i antal vundne leveår. Det ses, at antallet af vundne leveår er mellem 0-2.749 leveår efter ti år. Resultatet indikerer, at interventionens påvirkning på dødeligheden stort set ikke når at slå igennem set over en 10 års periode. i Kvinder har også en højere overdødelighed end mænd, men forskellen er så lille, at det vurderes ikke at have den store betydning. 245
Omkostningseffektivitet Tabel 5.115 viser en opgørelse af stigningen i forventet levetid for en 0-årig, når der diskonteres med henholdvis 0 og 2 pct. Det fremgår af tabellen, at diskontering med 2 pct. af effekten fører til en reduktion i den forventede stigning i middellevetid for en 0-årig på godt 2/3 i forhold til, når der diskonteres med 0 pct. Dette skyldes, at leveårsgevinsten først kommer relativt langt ude i fremtiden. Cost/effectiveness rationerne for de tre scenarier, når levetidsstigningen diskonteres med 2 pct., er henholdsvis 14.900, 9.400 og 5.700, hvilket vil sige, at ét ekstra leveår for en 0-årig i gennemsnit koster henholdsvis ca. 14.900 kr., 9.400 kr. og 5.700 kr. Tabel 5.115 – Vundne leveår, direkte offentlige interventionsomkostninger og cost/effectivenes ratio ryge-stopkurser i de tre scenarier. 2008-priser, kr. Scenarie Stigning i forventet levetid for 0-årig, opgjort i år (dage) Forsigtig Forventet Optimistisk - diskonteret med 2 pct. 0,01 0,02 0,04 - diskonteret med 0 pct. 0,05 0,08 0,12 Interventionsomkostninger pr. person, diskonteret med 2 pct., opgjort i kr. Omkostningseffektivitet (C/E-ratio) – interventionsomkostninger pr. leveår – i kr. 209 206 201 - Når sundhedseffekt diskonteret med 2 pct. 14.900 9.400 5.700 - Når sundhedseffekt diskonteret med 0 pct. 4.300 2.600 1.700 Øget rygefrekvens Ovenstående rapporterede sundhedseffekter er baseret på en allerede eksisterende ordning. I tabel 5.116 er resultaterne af tillægsanalysen, som undersøger effekten af at øge deltagelsesfrekvensen på rygestopkurserne, rapporteret. Her er forskellen i den forventede levetid for en nul-årig beregnet ved at gå fra den aktuelle rygestopaktivitet defineret ved det forventede scenarie på 0,5 pct. og 1 pct. for henholdsvis mænd og kvinder til en øget deltagelsesfrekvens således, at henholdsvis 3,5 pct. og 7 pct. af rygepopulationen hvert år deltager i et rygestopkursus med en stoprate svarende til ITT, det forventede scenarium. Det skal bemærkes, at en stigning i deltagelsesfrekvensen til 7 pct. af alle rygere indebærer en niveaumæssig stor stigning. En stigning i deltagelsesfrekvensen fra de nuværende 0,75 pct. til 7 pct. svarer til en stigning på ca. 75.000 personer fra et deltagerantal på ca. 9.000 til et deltagerantal på ca. 84.000. En så markant stigning forudsætter en meget stor udvidelse af kapaciteten af rygestopkurser. 246
Page 2 and 3:
Vi kan leve længere og sundere For
Page 4 and 5:
Indhold Kapitel 1: Indledning......
Page 6 and 7:
Kapitel 1: Indledning 1.1 Forebygge
Page 8 and 9:
1.3 Kommissionens medlemmer Kommiss
Page 10 and 11:
På hjemmesiden, www.forebyggelsesk
Page 12 and 13:
Tabel 2.1 - Ændring i middelleveti
Page 14 and 15:
ejdsdeling mellem praksissektoren,
Page 16 and 17:
2.1.2 Indsatser over for mindre res
Page 18 and 19:
dermed få bedre indtryk af hvilke
Page 20 and 21:
Figur 3.1a - Middellevetid for OECD
Page 22 and 23:
Figur 3.3 - Sammenhæng mellem risi
Page 24 and 25:
Siden 1995 er væksten taget til ig
Page 26 and 27:
3.2.2 Udviklingen i dødsårsager M
Page 28 and 29:
Figur 3.6 - Tabte leveår, alle dø
Page 30 and 31:
3.3 Centrale risikofaktorer, døds
Page 32 and 33:
Figur 3.19 - Alkoholindtag og overd
Page 34 and 35:
mæssige effekter af usund kost, ry
Page 36 and 37:
Figur 3.21a - Andel dagligrygere, k
Page 38 and 39:
Figur 3.22 - Årligt alkoholforbrug
Page 40 and 41:
Figur 3.27a - Andel overvægtige Fi
Page 42 and 43:
Af figur 3.31 fremgår det, at knap
Page 44 and 45:
Tabel 3.8 - Andelen (pct.) der indt
Page 46 and 47:
Ulykker Ulykker er den hyppigste d
Page 48 and 49:
Figur 3.40 - Udvalgte årsagsspecif
Page 50 and 51:
på, at tidlig tilbagetrækning har
Page 52 and 53:
Af figur 3.45 fremgår udviklingen
Page 54 and 55:
Særligt kræft, hjerte-kar-sygdomm
Page 56 and 57:
Kapitel 4: Den offentlige forebygge
Page 58 and 59:
Information til befolkningen om kos
Page 60 and 61:
Boks 4.1 - KOL rehabilitering på H
Page 62 and 63:
sygdomme, diabetes, KOL og muskelsk
Page 64 and 65:
Forebyggende sundhedsydelser til b
Page 66 and 67:
Boks 4.8 - Aktive ældre Fredericia
Page 68 and 69:
tigt valg af fødevarer. Målgruppe
Page 70 and 71:
Udover de konkrete indeklimakrav ti
Page 72 and 73:
Tilskud til forsøg med sundhedscen
Page 74 and 75:
Som nævnt har det ikke været muli
Page 76 and 77:
Opgørelserne af ressourceforbruget
Page 78 and 79:
Tabel 5.1 - Oversigt over analysere
Page 80 and 81:
Boks. 5.1 - Eksternalitet En ekster
Page 82 and 83:
Tabel 5.2 - Forventet restlevetid,
Page 84 and 85:
Tabel 5.4 - Oversigt over inkludere
Page 86 and 87:
Særlig opmærksomhed er rettet mod
Page 88 and 89:
velfærdstab for borgerne, men det
Page 90 and 91:
Valget af diskonteringsfaktor er ik
Page 92 and 93:
I det følgende er det beskrevet n
Page 94 and 95:
være den usikkerhed, der knytter s
Page 96 and 97:
Øgede afgifter kan være et effekt
Page 98 and 99:
Set over perioden 1984-2001 steg pr
Page 100 and 101:
Tabel 5.7 - Pris for 20 stk. cigare
Page 102 and 103:
Tabel 5.10 - Salg af cigaretter og
Page 104 and 105:
Boks 5.5 - Høje afgifter - erfarin
Page 106 and 107:
Tabel 5.15 viser ligeledes de tilsv
Page 108 and 109:
Tabel 5.19 - Andel af befolkningen
Page 110 and 111:
stigning i forventet levetid. Fx ka
Page 112 and 113:
gang i forbruget af dette til forde
Page 114 and 115:
Figur 5.5 - Udvikling i mængde pr.
Page 116 and 117:
Tabel 5.25 - Ændring i nettoproven
Page 118 and 119:
I det forventede scenarie vil en fo
Page 120 and 121:
Figur 5.8 - Udvikling i prisen på
Page 122 and 123:
Tabel 5.32 - Skøn over ændringer
Page 124 and 125:
Forbruget af øl, vin og spiritus k
Page 126 and 127:
mæssig fordel, som svarer til fors
Page 128 and 129:
Tabel 5.40 - Antal vundne leveår d
Page 130 and 131:
Tabel 5.43 - Stigning i forventet l
Page 132 and 133:
5.2.3 Øget afgift på chokolade- o
Page 134 and 135:
Figur 5-10 - Udvikling i slikpriser
Page 136 and 137:
Tabel 5.47 - Priser og chokolade i
Page 138 and 139:
Tabel 5.50 - Tidligere afgiftssatse
Page 140 and 141:
Stigningen i provenuet reduceres do
Page 142 and 143:
Virkninger på målgrupper Det er v
Page 144 and 145:
5.2.4 Afgift på mættet fedt I det
Page 146 and 147:
Tabel 5.57 - Ændringer i priserne
Page 148 and 149:
Omkostninger for erhvervene I lighe
Page 150 and 151:
Tabel 5.62 - Provenugevinst ved afg
Page 152 and 153:
Tabel 5.64 - Effekt på forventet l
Page 154 and 155:
Da det ikke har været muligt at op
Page 156 and 157:
5.2.5 Nedsat moms på frugt og grø
Page 158 and 159:
Hensynet til fiskal neutralitet bev
Page 160 and 161:
Figur 5.14 - Mængdeudvikling i for
Page 162 and 163:
Boks 5.9 - Oversigt over medregnet
Page 164 and 165:
isikoen for hjerte-kar-sygdomme, ho
Page 166 and 167:
Tabel 5.76 - Forbrug af frugt og gr
Page 168 and 169:
Tabel 5.78 - Andel af befolkningen,
Page 170 and 171:
nedsættelse af momssatsen på frug
Page 172 and 173:
5.3 Offentlig regulering Offentlig
Page 174 and 175:
Tabel 5.81 - Udsættelse for passiv
Page 176 and 177:
perioden 1989-1992 2,93 dødsfald m
Page 178 and 179:
Ved en moderat lovhåndhævelse vil
Page 180 and 181:
de yngre personer (23 pct. for de 1
Page 182 and 183:
Tabel 5.89 - Sammenfatning af sundh
Page 184 and 185:
ygestop, herunder forebyggelse af t
Page 186 and 187:
Et studie, der har undersøgt effek
Page 188 and 189:
Tabel 5.92 - Sundhedseffekter ved t
Page 190 and 191:
5.3.3 Aldersgrænse for salg af alk
Page 192 and 193:
spørgeskemaundersøgelse (danske,
Page 194 and 195:
Tabel 5.96 - Interventionsomkostnin
Page 196 and 197: Tabel 5.99 - Vundne leveår, direkt
Page 198 and 199: 5.3.4 Forbud mod alkoholreklamer So
Page 200 and 201: Hanewinkel et al (2007) 170 konklud
Page 202 and 203: Tabel 5.102 - Interventionsomkostni
Page 204 and 205: Den anvendte antagelse om reduktion
Page 206 and 207: På baggrund af nedenstående litte
Page 208 and 209: Usikkerhed Resultaterne i nærvære
Page 210 and 211: Tabel 5.108 - Interventionsomkostni
Page 212 and 213: Konklusion Kommissionen har modtage
Page 214 and 215: 5.3.6 Synlighed af tobak og usunde
Page 216 and 217: Den samlede dagligvarehandel har i
Page 218 and 219: 5.3.7 Mærkning af fødevarer Forbr
Page 220 and 221: UK-trafiklysmærkning Det britiske
Page 222 and 223: Figur 5.19 - Mærkning og anprisnin
Page 224 and 225: Resultatet af den igangværende rev
Page 226 and 227: For de svenske myndigheder kostede
Page 228 and 229: For statsejede arealer (statsskovv
Page 230 and 231: Der er også dokumentation for, at
Page 232 and 233: 5.5 Kampagner Kampagner kan udforme
Page 234 and 235: Herudover er der pålagt en ”forb
Page 236 and 237: Figur 5.23 - Kendskab til genstands
Page 238 and 239: Figur 5.25 - Kendskab til 6-om dage
Page 240 and 241: De husstande, der kender anbefaling
Page 242 and 243: 5.6 Individuelle interventioner Off
Page 244 and 245: materne vil derfor være lavere i d
Page 248 and 249: Tabel 5.116 - Forøgelse af den for
Page 250 and 251: 5.6.2 Behandling for alkoholmisbrug
Page 252 and 253: Iflg. rapporten er dokumentationen
Page 254 and 255: Et MpR-forløb består typisk af tr
Page 256 and 257: hvilken ramme denne træning skal f
Page 258 and 259: Langt de fleste evalueringer indeho
Page 260 and 261: Fødevareinstituttet gennemførte i
Page 262 and 263: sisterer ingen opgørelser over, hv
Page 264 and 265: hertil at udgøre i størrelsesorde
Page 266 and 267: at cafeterierne skal tilbyde et st
Page 268 and 269: 5.7.2 Undervisning i sund levevis I
Page 270 and 271: I dansk sammenhæng kan der særlig
Page 272 and 273: 20 pct. over minimumstimetallet, me
Page 274 and 275: I forhold til pædagogernes uddanne
Page 276 and 277: idræt havde klart bedre motorik. E
Page 278 and 279: Tabel 5.119 - Skønnet forøgelse a
Page 280 and 281: 5.7.4 Fysisk aktivitet på de erhve
Page 282 and 283: Egentlige idrætsfaciliteter er gen
Page 284 and 285: Konklusion Motions- og idrætsaktiv
Page 286 and 287: I det følgende gives først et kor
Page 288 and 289: Disse partnerskaber er relativt nye
Page 290 and 291: ne, at kilderne til foreningernes i
Page 292 and 293: 3) Driftsstøtte: En meget lille de
Page 294 and 295: forebyggende programmer. Programmer
Page 296 and 297:
fra arbejdsmarkedet. 57 pct. af ren
Page 298 and 299:
Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfo
Page 300 and 301:
- delområder - prim
Page 302 and 303:
gelse og sundhedsfremme. Hvis fx ko
Page 304 and 305:
5.8 Tidlig opsporing og indsats Må
Page 306 and 307:
Af bekendtgørelse nr. 1183 af 28.
Page 308 and 309:
Den kommunale sundhedstjeneste skal
Page 310 and 311:
Sundhedsstyrelsen har for nylig uds
Page 312 and 313:
hovedvægten på en sundhedssamtale
Page 314 and 315:
I Gladsaxe Kommune har sundhedsplej
Page 316 and 317:
Der er ikke klar evidens for effekt
Page 318 and 319:
Dokumentation Hjerte-kar-sygdomme a
Page 320 and 321:
Screening ved hjælp af ultralydsca
Page 322 and 323:
sukker transporteret ind i kroppens
Page 324 and 325:
,Sundhedsstyrelsen anbefaler, at su
Page 326 and 327:
Diabetes type 2 Undersøgelser har
Page 328 and 329:
Lovgivningsmæssige rammer og den n
Page 330 and 331:
Muskelstyrken påvirkes i negativ r
Page 332 and 333:
5.9 Viden og Redskaber Ikke alle in
Page 334 and 335:
Boks 5.17 - Effektmåling Effekteva
Page 336 and 337:
Praksis- og forskningsområdet har
Page 338 and 339:
I regionalt regi forskes der i sund
Page 340 and 341:
I Holland er der udviklet såkaldte
Page 342 and 343:
Konklusion Der findes efterhånden
Page 344 and 345:
En løbende systematisk national mo
Page 346 and 347:
I dokumentationsprojektet er der fo
Page 348 and 349:
5.9.3 Sundhedskonsekvensvurderinger
Page 350 and 351:
lægsprojekter. Bygherren har pligt
Page 352 and 353:
2) Sundhedsmæssige vurderinger af
Page 354 and 355:
5.9.4 Den borgerrettede forebyggels
Page 356 and 357:
Den forskelligartede udgiftsudvikli
Page 358 and 359:
imidlertid, at det i de kommuner, d
Page 360 and 361:
Af figur 5.32 fremgår det, at hove
Page 362 and 363:
forvaltning eller på tværs af for
Page 364 and 365:
og institutioner, der arbejder med
Page 366 and 367:
de forpligtigelser, kommuner og reg
Page 368 and 369:
Samtidig ses dødeligheden som føl
Page 370 and 371:
udviklingen i antallet af 15-64-år
Page 372 and 373:
gradvist med knap 12.000 frem mod 2
Page 374 and 375:
svarende til knap 6 mia. kr. (2009-
Page 376 and 377:
Samtidig viser tal fra Ankestyrelse
Page 378 and 379:
Tabel 5.127 - Holdbarhedsvirkning a
Page 380 and 381:
Konklusion De overordnede konsekven
Page 382 and 383:
Tabel 5.129 - Sammenfatning af konk
Page 384 and 385:
Page 386 and 387:
Page 388 and 389:
Kapitel 6 Konklusioner og anbefalin
Page 390 and 391:
af grænsehandel og illegal handel
Page 392 and 393:
Regulering Forebyggelseskommissione
Page 394 and 395:
Forebyggelseskommissionen har i for
Page 396 and 397:
6.4 Kost I alt ca. 4.400 årlige d
Page 398 and 399:
til de ernæringsmæssige anbefalin
Page 400 and 401:
Kommissionens anbefalinger: Forebyg
Page 402 and 403:
Forebyggelsestilbud Forebyggelsesko
Page 404 and 405:
Kommissionens anbefalinger: 47. For
Page 406 and 407:
Endnotes 1 WHO (1984): Sundhed for
Page 408 and 409:
57 Copenhagen Economics (2007): Stu
Page 410 and 411:
101 Biener L, Harris JE, Hamilton W
Page 412 and 413:
144 Sundhedsstyrelsen (2008): Under
Page 414 and 415:
192 Gorton, D (2007): Nutrition lab
Page 416 and 417:
239 Roessler KK, Ibsen B, Saltin B,
Page 418 and 419:
293 WHO (1999): Health 21 - health
Page 420 and 421:
342 Sundhedsstyrelsen (2006): Faldp
Page 422 and 423:
Bilag 421
Page 424 and 425:
Muskelogskeletlidelserietforebyggel
Page 426 and 427:
Page 428 and 429:
Page 430 and 431:
Page 432 and 433:
Page 434 and 435:
Page 436 and 437:
Sammenligner vi udviklingen over ti
Page 438 and 439:
2. En model: Figur 1. De fire led o
Page 440 and 441:
Tabel 3. Dødelighed i behandlingsb
Page 442 and 443:
3. Dødsårsager Hvilke dødsårsag
Page 444 and 445:
4. Risikofaktorer Tobak Dødsårsag
Page 446 and 447:
Andre risikofaktorer Diabetes bidra
Page 448 and 449:
uddannelsesniveau, hvilket illustre
Page 450 and 451:
effekt på disse risikofaktorer kan
Page 452 and 453:
Schaap et al: Effect of nationwide
Page 454 and 455:
Boks 1 - Eksempel på dødelighedst
Page 456 and 457:
Opgørelsen af forventet levetid fo
Page 458 and 459:
antal leveår hele befolkningen for
Page 460 and 461:
fedt. For sammenlignelighedens skyl
Page 462 and 463:
Boks 5 - Aldersspecifikke dødeligh
Page 464 and 465:
Forskellige forhold betyder, at dis
Page 466 and 467:
mest markant for rygning, da antage
Page 468 and 469:
1 DREAM (2008): Danmarks fremtidige
Page 470 and 471:
Ad. 3) En afgift på ”sukkerindho
show all

Vi kan leve længere og sundere

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?