Vi kan leve længere og sundere

Alle tre scenarier tager udgangspunkt i en sammenligning af en situation med og uden interventionen.
Jf. tabel 5.84 er der tre parametre, som bestemmer effekten af et rygeforbud i det offentlige
rum. Det drejer sig om forbuddets effekt på rygeincidensen, stopraten og tilbagefaldsraten.
Rygeincidens-, stop- og tilbagefaldsraterne angiver sandsynligheden for, at en person inden for
det næste år henholdsvis begynder med at ryge, stopper med at ryge og begynder at ryge igen
efter at have været stoppet. Litteraturgennemgangen ovenfor sandsynliggør en væsentlig effekt
på rygedebut og dermed incidensraten og stopraten blandt eksisterende rygere. Derimod
vurderes der ikke at være nogen effekt på tilbagefaldsraten.
Den nuværende rygeincidens danner udgangspunkt for estimeringen af sandsynligheden for
rygestart i det forsigtige scenarie. Litteraturgennemgangen viser, at et rygeforbud har en effekt
på rygedebuten. Denne effekt betyder, at de estimerede sandsynligheder for rygedebut
er mindre med et rygeforbud, jf. tabel 5.84. Den naturlige stoprate, dvs. sandsynligheden for
at en ryger i en normalbefolkning holder op med at ryge i løbet af et år, er 1,9 pct 108 . Der må
forventes at være en her og nu effekt i forhold til rygeophør, som følge af et rygeforbud i det
offentlige rum, idet rygeforbuddet kan give det sidste spark til rygere, der overvejer at stoppe.
Endvidere må det formodes, at der som følge af rygeforbuddet vil ske en normændring, så det
bliver mere og mere uacceptabelt at ryge. De estimerede effekter heraf fremgår af de forskellige
sandsynligheder for rygestop præsenteret i tabel 5.84.
Omkostninger ved tiltaget
Direkte offentlige omkostninger
I opgørelsen over interventionsomkostningerne relateret til implementering af et totalt rygeforbud
på arbejdspladsen og i det offentlige rum indgår omkostninger til brugerinformation
i en opstartsperiode og omkostninger i forbindelse med den efterfølgende lovhåndhævelse.
Sagsomkostninger ved overtrædelse af loven er derimod ikke inkluderet, da disse omkostninger
vurderes at være marginale.
I beregningen af omkostningerne til lovhåndhævelsen er der taget udgangspunkt i, at det vil
være Arbejdstilsynet, der vil skulle føre tilsyn med lovens overholdelse. Arbejdstilsynet har,
som en del af Arbejdstilsynets almindelige tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø, siden lov
om røgfrie miljøers ikrafttræden den 15. august 2007, ført tilsynet med den nuværende rygelov.
Ifølge arbejdsmiljøreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2005, skal alle virksomheder
med ansatte i løbet af syv år screenes. Herefter, når arbejdsmiljøreformen er indfaset, vil alle
virksomheder systematisk blive screenet hvert tredje år. Foruden screeningerne gennemføres
tilpassede tilsyn, stikprøvekontroller, tilsyn som følge af konkrete klager med videre. I 2008
har Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhedernes arbejdsmiljø og dermed også rygeloven omfattet
over 37.000 virksomheder. I omkring 700 tilfælde er der konstateret overtrædelse af
rygelovens bestemmelser om rygning. Lidt under en tredjedel af disse er konstateret på restauranter
og barer. I omkring 2.550 tilfælde er der givet påbud for manglende rygepolitik.
Udgifterne til arbejdstilsynets tilsyn med lovens overholdelse vil afhænge af omfanget af dette
tilsyn. Omkostningsberegningerne tager udgangspunkt i følgende to scenarier: Moderat lovhåndhævelse:
Tilsynet med overholdelse af rygeforbuddet udføres fortsat som led i Arbejdstilsynets
almindelige kontrol. Restriktiv lovhåndhævelse: Uanmeldte årlige besøg på særlige
arbejdspladser (barer og restauranter).
176