Vi kan leve længere og sundere

Stigningen i provenuet reduceres dog af borgernes ændrede adfærd som beskrevet ovenfor.
Først og fremmest vil afgiftsstigningen betyde, at danskerne forbruger mindre sodavand. Derudover
vil en afgiftsstigning foranledige danske borgere til at købe mere sodavand i udlandet
eller illegalt i Danmark. Der er en række omkostninger forbundet herved. Grænsehandel og
illegal handel fører til en gevinst for de borgere, der vælger at købe sodavand i udlandet eller
illegalt i Danmark pga. forskellen i den danske og udenlandske pris. Det er dog ikke en gevinst
for samfundet, da det offentlige provenu i Danmark reduceres og derved fører til en lavere
neutraliserende budgetændring, som rammer alle borgere. Der er således et fordelingsaspekt
ved øget grænsehandel og illegal handel: Øget grænsehandel samt illegal handel kommer de
borgere, der benytter sig af det, til gode, imens de resterende borgere rammes. Det vil typisk
være borgere, der bor nær grænsen og har transportmuligheder, der drager nytte af grænsehandelen,
mens den illegale handel formentlig vil være størst i de større byer.
Grænsehandel og illegal handel har derudover den effekt, at forbruget af sodavand forbliver
højere end i en situation, hvor det ikke var muligt. Det betyder, at sundhedseffekterne ved
afgiftsstigningen bliver tilsvarende mindre.
På baggrund af ovenstående vurderes en forhøjelse af afgiften med 110 pct. at medføre en nettoprovenugevinst
på omkring 300 mio. kr., jf. tabel 5.53. Provenuvirkningerne af de øvrige
afgiftsstigninger fremgår ligeledes af tabel 5.53.
Tabel 5.53 – Provenuvirkninger af afgiftsforøgelse på sodavand
Forhøjelse af afgift, pct.
Mio. kr.
10 20 30 110
(1) Bruttoprovenugevinst 43 86 128 470
(2) Provenutab ved danskernes
adfærdsændring
9 20 31 164
(3) Provenutab ved udlændinges
grænsehandel
0 0 0 0
(4) Nettoprovenugevinst, (1)-(2)-(3) 33 65 96 305
Kilde: Skatteministeriet.
Sundhedseffekter
Middellevetid og vundne leveår
Et højt indtag af sukker kan have en negativ effekt på levetiden samt trække i retning af flere
tabte kvalitetsjusterede leveår. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at sukker ikke har kendte
positive sundhedsmæssige effekter. I det omfang sukker træder i stedet for en sund kost, såsom
frugt og grønt, vil der isoleret set være et tab af levetid. Tilsvarende kan der også være
et tab af levetid i det omfang, indtaget af sukker fører til overvægt med deraf øget risiko for
udvikling af forskellige livsstilssygdomme.
Det må således formodes, at der vil kunne opnås en gavnlig sundhedseffekt ved et mindre
forbrug af sukker. Det er imidlertid ikke muligt at fastlægge størrelsesordenen af en mulig
levetidseffekt knyttet til forbrug af sukker på grund af den begrænsede evidens på området.
Følgelig kan der heller ikke opgøres en effekt af at begrænse forbruget via en afgift. Det er derfor
heller ikke umiddelbart muligt at beregne, hvor omkostningseffektiv en ændring af afgifter
139