Vi kan leve længere og sundere

gere, indtil den på starttidspunktet unge generation helt har erstattet den på starttidspunktet
gamle generation. Ved sådanne interventioner vil den fulde effekt på middellevetiden således
først forekomme efter en betydelig årrække.
Hvis et tiltag omvendt påvirker adfærden hos alle generationer på samme måde og således bidrager
til de samme reduktioner i dødeligheder, vil gevinsten på middellevetiden være indfriet
umiddelbart med det samme.
I de enkelte analyser opgøres stigningen i middellevetiden 10 år efter interventionen er indført.
For de interventioner, hvor det forudsættes, at adfærden påvirkes på samme vis for alle
generationer, vil opgørelsen efter 10 år være et udtryk for den fulde effekt, mens dette ikke vil
være tilfældet for de øvrige analyser. I nedenstående boks er det beskrevet hvordan middellevetiden
teknisk beregnes.
Boks 2 – Beregning af restlevetid og middellevetid
Som beskrevet ovenfor tager beregningen af restlevetid, og derved middellevetid udgangspunkt
-
levetiden
for en aldersgruppe
derfor kan opfattes som konstant i beregningen
, da vil restleveti-
i
-
-
1.2. Stigning i forventet levetid for 0-årig, der fødes efter interventionen
Som der blev argumenteret for ovenfor, vil faldende dødelighed over tid betyde at middellevetidsbegrebet
undervurderer den levetid en 0-årig faktisk kan forvente at leve. Tilsvarende vil
forskellen i middellevetid ved en intervention, der løbende reducerer dødeligheden, undervurdere
den stigning i forventet levetid en 0-årig faktisk vil opleve. Kommissionen har derfor
valgt at supplere opgørelserne af stigningen i middellevetid med en opgørelse af stigningen i
forventet levetid en 0-årig faktisk vil komme til at opleve.
455