Vi kan leve længere og sundere

Tabel 3.3 – De væsentligste risikofaktorers betydning for dødelighed og middellevetid
Andel af dødsfald
Tabte kvalitetsjusterede
leveår iii
Pct. År År År
Rygning 23,8 3,1 9,5 10,4 1)
Reduktion i
befolkningens
Reduktion i
middellevetid for
middellevetid den enkelte
Fysisk inaktivitet 7,4 0,8 5,3 7,1
Alkohol 5,2 0,9 4,5 4,2
For lidt frugt og grønt 3,8 0,4 - -
For meget mættet fedt 3,7 0,4 - -
Arbejdsbetingede lidelser 3,4 0,5 - -
Passiv rygning 3,3 0,4 - -
Hjemme- og fritidsulykker 3,1 0,4 - -
Træffer sjældent familie 2,6 0,3 2,0 3,0
Psykisk arbejdsbelastning 2,5 0,5 1,3 2,0
Overvægt 2,3 0,5 2,7 4,3 1)
Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Juel K., Sørensen J. og Brønnum-Hansen H. København, Statens Institut for
Folkesundhed, 2006.
Det vurderes i rapporten, at levetiden ville være godt 3 år længere i dag, hvis der ikke var
dødsfald relateret til rygning, dvs. såfremt ingen ryger i dag, og der aldrig havde været rygere.
Middellevetiden for en, der aldrig har røget, er således godt 3 år længere end for befolkningen
generelt. De 3 år er selvsagt en ikke realiserbar maksimal effekt, men illustrerer dog rygnings
store betydning for dødelighed og levetid. Såfremt man kan begrænse dødsfald relateret til de
øvrige risikofaktorer – herunder kost, fysisk inaktivitet, alkohol og psykisk belastende arbejde
– vil der ligeledes opnås løft i middellevetiden og antal gode/kvalitetsjusterede leveår.
For det enkelte individ er konsekvenserne af en usund livsstil i forhold til de nævnte risikofaktorer
betydelig. Ryger man mere end 15 cigaretter dagligt, kan man forvente at dø ca. 8-10 år
for tidligt og inden da leve lige så lang tid med en eller flere langvarigt belastende sygdomme.
Ryger man mindre er tabet af levetid og livskvalitet ca. halvt så stort. Fysisk inaktivitet medfører
i gennemsnit et tab på 5-6 leveår for den inaktive. Dertil kommer 11-12 år mere med sygdom
sammenlignet med en fysisk aktiv person. Et alkoholforbrug, der overskrider de officielle
genstandsgrænser, reducerer i gennemsnit levetiden med næsten 5 år sammenlignet med en
person, som overholder grænserne.
Den store betydning af KRAM-faktorerne bekræftes af internationale studier. WHO har undersøgt
de væsentligste risikofaktorers andel af de årlige dødsfald i den vestlige verden. Tobak er
ifølge WHO den næststørste dødsårsag i verden og er direkte ansvarlig for omkring 10 pct. af
alle dødsfald blandt voksne 22 . Rygning anses for den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser
potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed 23 .
3.3.3 Udviklingen i befolkningens risikoadfærd
Andelen af dagligrygere i Danmark er som i resten af OECD-landene reduceret betydeligt siden
1970 og særligt i de seneste 10-15 år, jf. figur 3.21a og 3.21b. Danmark ligger imidlertid
fortsat i den høje ende sammenlignet med de øvrige OECD-lande.
34