Vi kan leve længere og sundere

sisterer ingen opgørelser over, hvor mange skoler der i dag har køkkenfaciliteter, der opfylder
de hygiejne- og opbevaringsmæssige krav til tilberedelse af mad. Men det skønnes, at kun få
af de eksisterende skoler i dag har de tilstrækkelige faciliteter. Det forventes, at udgiften til
etablering af de nødvendige køkkenfaciliteter på skolerne vil være ganske betydelige.
Hvis der omvendt etableres ordninger, hvor maden bringes udefra, skal der etableres modtagefaciliteter
og afholdes udgifter til levering mv. Der er ikke foretaget skøn over disse udgifter.
Udgifterne vil dog være mindre, såfremt der vælges en model, hvor maden kommer udefra,
og hvor ordningen således ikke integreres i skolernes dagligdag. Hidtidige danske erfaringer
med skolemadsordninger af denne karakter er imidlertid, at de har sværere ved at vinde indpas
blandt eleverne end de ordninger, hvor maden indgår i den pædagogiske læring.
Sundhedsmæssige effekter af obligatoriske skolemadsordninger
Et review af 22 udenlandske interventionsstudier i skoler i perioden 1990-2005 viser, at flerstrengede
interventioner, der både har fokus på at øge tilgængeligheden af sund mad og på at
ændre rammer for eksempelvis elevernes spisekultur, kan have en positiv effekt på børnenes
kostindtag 244 , 245 , 246 . Studierne fokuserer dog kun på ændringer i kostadfærd og ikke på interventionernes
sundhedsmæssige effekter.
Der findes derfor på nuværende tidspunkt ingen præcise målinger af, hvilken effekt sund
skolemad har på børns generelle sundhedstilstand. Det skyldes bl.a., at de sundhedsmæssige
effekter af at indføre obligatorisk sund skolemad er vanskelige at vurdere og forudsætter et
detaljeret kendskab til skolebørns eksisterende kostvaner i og udenfor skoletiden.
Herudover skal en vurdering af effekterne af obligatoriske skolemadsordninger ses i sammenhæng
med indholdet af den kost, eleverne i dag medbringer og indtager i skoletiden. For de
elever, der i forvejen medbringer madpakker med et sundt kostindhold, vil der formentlig ikke
være en sundhedsmæssig effekt af at indføre obligatoriske madordninger. Tilsvarende risikerer
obligatoriske ordninger at bidrage til at nedbringe antallet af elever, som i dag selv medbringer
frugt i skolen. For de elever, som ikke medbringer sunde madpakker, kan der derimod forventes
en vis effekt, uagtet at skolemåltidet kun udgør en del af det daglige kostindtag.
Skolebaserede frugtordninger
Der eksisterer i dag ikke obligatoriske frugtordninger på skoleområdet. Etableringen af skolefrugt
er derimod besluttet og organiseret frivilligt af den enkelte skole eller centralt af kommunen
på linje med madordninger.
Eksisterende frugtordninger
For at fremme børn og unges indtag af frugt og grønt har skoler, myndigheder, erhvervet og
sundhedsorganisationer siden 2000 iværksat en række forskellige indsatser til fremme af skolebaserede
frugtordninger – herunder kampagner fx ”6 om dagen” og forsøgsordninger med
skolefrugt. Ordningerne har varieret i forhold til målgruppe (børn/teenagere), finansieringsmodel
(abonnementsordning - forældrebetaling, markedsføring og statsfinansierede ordninger)
samt fokus (bespisning eller læring).
I 2000 gennemførte Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med fire skoler i Frederikssund et forsøgsprojekt,
hvor forældre til elever i alderen 6-10 år i en fire måneders periode kunne abonnere
på skolefrugt i lighed med skolemælk. Erfaringer fra projektet viste, at en individbaseret
abonnementsordning øgede forbruget af frugt med 0,4 stykker pr. dag 247 .
261