Vi kan leve længere og sundere

Praksis- og forskningsområdet har brug for hinanden og for et velfungerende samarbejde.
Praktikere har brug for at blive klogere på, hvilke interventioner der har effekt, og forskere har
brug for kontakten til praksis for at holde sig orienteret om anvendelse og vidensbehov samt
for at få data til at generere praksisbaseret evidens. Kommunerne har behov for, at forskere
peger på, hvad det er mest relevant at prioritere og derved understøtter de rigtige beslutninger.
Forskningsindsatsen i dag
I nærværende afsnit gives der et overblik over udvalgte forskningsindsatser på sundhedsfremme-
og forebyggelsesområdet. Formålet med afsnittet er at tegne et billede af de største forskningsmæssige
aktører på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Det betyder, at der er en
række andre forskningsinstitutioner, evalueringsinstitutter mv., som også bidrager med viden
til området, men ikke er nævnt her. De beskrevne indsatser dækker alle de ovenfor beskrevne
evidensformer.
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, er det nationale folkesundhedsinstitut,
der forsker i den danske befolknings sundhed og sygelighed med særlig vægt på anvendelsesorienteret
forskning. Instituttet har desuden som opgave at gennemføre monitorering og
overvågning af danskernes sundheds- og sygelighedsudvikling og stå for udrednings- og rådgivningsopgaver
for offentlige myndigheder. Det nye TrygFondens forebyggelsescenter, der
skal i værksætte ni store interventioner på det kommunale forebyggelsesområde er placeret på
Syddansk Universitet (SIF).
Den forskning og udredning, der handler smitsomme sygdomme, varetages af Statens Serum
Institut, der er et sektorforskningsinstitut under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Aktiviteterne inkluderer både forskning direkte forbundet med folkesundhed, fx vaccineprogrammer,
og overvågning af infektionssygdomme og grundforskning. Primære forskningsområder
er kræft, vacciner, familiært associerede sygdomme, infektions- og allergisygdomme og
sygdomme, der kan henføres til eksponeringer i fostertilværelsen og i de første leveår.
Den forskning og udredning, der handler om arbejdsmiljø, foretages i det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø, der er forankret i Beskæftigelsesministeriet. Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø skal medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø i
overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Muskel-skelet, støj og
psykisk arbejdsmiljø er nogle af kerne-forskningsområderne,
Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, bidrager til det videnskabelige fundament
for forbedring af befolkningens sundhed og for øget indsigt i sammenhængen mellem
sundhed og samfund. Folkesundhedsvidenskab fokuserer på forekomst, fordeling og årsager
til sygdomme og sygdomskonsekvenser i befolkningen.
Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet beskæftiger sig med forskning og undervisning
inden for human ernæring. Instituttet forsker i forebyggelse af hjerte-kar-sygdom
og kræft, appetitregulering, overvægt, ernæring, samt samfundsvidenskabelig forskning i mad
og kostvaner.
Institut for Folkesundhed ved Århus Universitet har som mål at bidrage til udviklingen af sundheden
i befolkningen nationalt og internationalt gennem forskning og uddannelse, formidling
af forskningsresultater til offentligheden, til relevante forskningsmiljøer og til andre brugere
335