Vi kan leve længere og sundere

For de svenske myndigheder kostede det ca. 5 mio. kr. at gennemføre pilotprojektet i 2007. I
forhold til den videre finansiering vurderes det, at ordningen på sigt vil blive selvfinansierende
under antagelse af, at mellem 2.000 og 2.500 restauranter anvender ordningen.
Endvidere er vurderingen fra Sverige, at ordningen vil kunne indføres i Danmark for færre
midler, end der har været anvendt i Sverige, idet ordningen baserer sig på det fælles nordiske
ernæringsmærke og de kriterier, der er fastlagt heri. Sverige har netop anvendt betydelige ressourcer
på at fastlægge de gældende kriterier. Såfremt man adopterer disse i en eventuel dansk
ordning, vil en betydelig andel af ressourcerne til fastlæggelse af kriterier kunne spares.
Konklusion
Forbrugerne skal nemt kunne gennemskue, hvad der er sundt og mindre sundt, både når de
køber ind, og når de spiser på landets cafeer og restauranter. Det er derfor vigtigt, at der findes
overskuelige og almen kendte mærkningsordninger på fødevarer, der oplyser og vejleder
forbrugerne i deres valg.
Ernæringsmærkning af fødevarer i detailhandlen er, jf. gældende EU-lovgivning, en frivillig
ordning. Hvis der fremsættes ernærings- eller sundhedsanprisninger på produktet, bliver næringsdeklarationen
dog obligatorisk.
Udbredelsen af ernæringsmærkning forudsætter, at forbrugerne efterspørger og bruger mærkningen
i deres valg af fødevarer. De velfungerende mærkningsordninger, der i dag er etableret
i en række lande, viser, at ernæringsmærkning kan blive en succes. Forbrugernes efterspørgsel
og brug af mærkningen kommer dog ikke af sig selv. Det vurderes således væsentligt, særligt
i forbindelse med opstarten af en sådan ernæringsmærkning, at sikre sig, at der er opbakning
til ordningen i det fødevareerhverv, som frivilligt skal bruge mærkningen på deres produkter.
Det er ligeledes væsentligt at sikre sig, at der i opstartsfasen gøres en tilstrækkelig indsats for
at udbrede kendskabet til mærket blandt forbrugerne. Der bør her lægges vægt på at formidle
oplysning om mærkningens troværdighed og om dens anvendelighed for forbrugere, der gerne
vil træffe et sundere valg, når de vælger fødevarer i hverdagen.
GDA-mærkningen har vist sig vanskelig at forstå, særligt for forbrugere fra lavere socialgrupper.
GDA-mærkningen er endvidere blevet kritiseret for at kunne vildlede forbrugerne. Formålet
med mærkningsordninger er at komprimere, forsimple og formidle information om
produkternes egenskaber til forbrugerne, så de nemmere og hurtigere kan træffe deres valg.
Det indebærer, at mærket skal være simpelt, entydigt og gennemskueligt. Svenske erfaringer
viser, at størstedelen af forbrugerne kender Nøglehulsmærket og ved, hvad det står for.
De positive svenske erfaringer med nøglehulsmærkningen har dannet udgangspunkt for et
fælles nordisk ernæringsmærke, i første omgang for fødevarer i detailhandlen. Erfaringer med
nøglehulsmærkning på restaurationsområdet er indtil videre begrænset til Sverige.
Den igangværende revision af reglerne om næringsdeklaration kan medføre forenklede og
obligatoriske næringsdeklarationer, der også informerer om indholdet af salt og mættet fedt.
Forenklede næringsdeklarationer kan sammen med et fælles nordisk ernæringsmærke sikre
de danske forbrugere bedre vejledning ved køb af fødevarer.
225