Vi kan leve længere og sundere

Lovgivningsmæssige rammer og den nuværende indsats
Når en borger henvender sig til kommunen for at få hjælp, starter den kommunale indsats
med et visitationsbesøg, hvor visitator i dialog med borgeren vurderer borgerens behov for
hjælp – både i forhold til ydelser, der leveres efter serviceloven og ydelser, der leveres efter
sundhedsloven. Visitatoren er som oftest en sygeplejerske eller en fysio-/ergoterapeut. I visitationssamtalen
afdækkes borgerens helbredstilstand og funktionsniveau, og visitator vil i denne
sammenhæng også vurdere, om den ældre borger er i risiko for at falde, fx ved at observere evt.
gangbesvær eller uhensigtsmæssig indretning af hjemmet.
En borger kan også komme i kontakt med kommunen som følge af udskrivning fra sygehus
eller henvisning fra praktiserende læge. I disse tilfælde vil der være tale om en henvisning til
hjemmesygepleje, og borgeren vil i denne situation modtage et besøg fra enten visitator eller
hjemmesygeplejersken, hvor borgerens risiko for fald vurderes i sammenhæng med vurderingen
af borgerens helbredstilstand, funktionsniveau og behov for hjælp.
Herudover er kommunalbestyrelsen ifølge Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. 345
forpligtet til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge besøgene efter behov, dog har borgeren altid
ret til tilbud om mindst to årlige forebyggende hjemmebesøg. Kommunalbestyrelsen kan vælge
at undtage de borgere fra ordningen, som modtager både personlig og praktisk hjælp, da de
dermed vil være omfattet af regelmæssige visitationsbesøg og fast kontakt til plejepersonalet,
som beskrevet ovenfor.
En undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i 2007 af kommunernes administration af forebyggende
hjemmebesøg viser, at alle kommuner tilbyder forebyggende hjemmebesøg til ældre
over 75 år. Undersøgelsen viser endvidere, at 87 pct. af kommunerne har ansat sygeplejersker
i den forebyggende indsats, herunder i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg. Undersøgelsen
viser også, at enkelte kommuner målretter de forebyggende hjemmebesøg mod
særlige grupper, fx til ældre efter udskrivning fra sygehus og til ældre, som er blevet alene.
Andre kommuner fastsætter årligt et tema for de forebyggende hjemmebesøg, fx demensopsporing,
ensomhed mv.
Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende
indsats over for ældre ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder
med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel hos den enkelte. De forebyggende
hjemmebesøg skal i dag indeholde en struktureret, helhedsorienteret samtale, hvor den ældres
forhold i al almindelighed gennemgås, og eventuelle spørgsmål drøftes. Indholdet af samtalen
skal især være koncentreret om, hvordan den ældre mestrer sin tilværelse i bred forstand. Det
er ikke hensigten at sygeliggøre de ældre ved at fokusere på sygdom, symptomer mv. under
hjemmebesøgene. Hovedvægten i samtalen bør ligge på sociale forhold og sundhedsforhold
og på at fastholde/forøge funktionsevnen i bred forstand. Samtalen med den ældre borger skal
ske med lovens formål for øje og kan fx omhandle ældre borgers dagligdag, trivsel, socialt
netværk, fysiske tilstand og aktivitet, bolig, økonomi, funktionsevne mv.
Hos borgere i plejebolig, -center eller -hjem vil der også være fokus på risikoen for fald i den
daglige omsorgs- og plejeindsats. I embedslægernes plejehjemstilsyn har et fokusområde i
mange år været forebyggelse af faldulykker. Også her skyldes risikoen for fald primært fysiske
funktionsnedsættelser eller uhensigtsmæssig medicinering.
327