Vi kan leve længere og sundere

fx en højere afgift og følgelig højere pris på tobak ikke til en ændring i forbruget hos specifikke
samfundsgrupper, vil det medføre en negativ indkomsteffekt for denne gruppe og ikke nogen
sundhedseffekt.
Forebyggelseskommissionen analyserer dels på baggrund af den skitserede problemstilling
både fordelingen af sundhedseffekter og omkostninger på tværs af forskellige samfundsgrupper,
men særligt for også at belyse, hvorvidt konkrete forebyggelsesindsatser eventuelt kan
virke bedre overfor nogle grupper end andre. Er sidstnævnte tilfældet er der mulighed for en
målretning af indsatsen og dermed også mulighed for at gøre indsatsen mere omkostningseffektiv.
5.1.5 Tidsperspektivet – diskontering
Det er særligt for forebyggelsesindsatser, at de typisk skal finansieres nu, men at effekterne ofte
ligger ude i fremtiden. Det er derfor nødvendigt, at diskontere både omkostningerne og for
gevinsterne, hvis de to elementer skal kunne sammenlignes direkte, som det er tilfældet i de
gennemførte cost-effectiveness analyser.
Diskontering af omkostninger
Omkostningerne diskonteres for at gøre udgifter, der falder i forskellige år, sammenlignelige.
Der tages udgangspunkt i en obligationsrente på lang sigt på ca. 5,75 pct. For ydermere at tage
hensyn til, at de fremtidige omkostninger vokser med det almindelige prisniveau, skal der
bruges en inflationskorrigeret rente, også kaldet realrenten. Da inflationstakten på langt sigt
forventes at være ca. 1,75 pct. årligt, er realrenten 5,75 pct. – 1,75 pct.= ca. 4 pct. Endelig skal
der tages højde for, at økonomisk vækst indebærer, at velstanden øges år for år. Hvis kvaliteten
af forebyggelsestiltaget skal følge med den generelle stigning i levefoden, skal omkostningerne
også tage højde for økonomisk vækst. Derfor tilbagediskonteres med den såkaldte vækstkorrigerede
realrente. Når den forventede årlige vækstrate på langt sigt anslås at være ca. 2 pct.,
er den vækstkorrigerede realrente ca. 2 pct. Forebyggelseskommissionen har derfor besluttet
at anvende en diskonteringsfaktor på 2 pct.
Diskontering af gevinster
I vores tilfælde drejer gevinsterne sig om flere leveår. I økonomiske analyser tager man hensyn
til, at den menneskelige vurdering af en gevinst (eller et gode) er sådan, at det simpelthen er
rarere at modtage gevinsten nu end senere. Det kan både forklares ved utålmodighed og ved
usikkerhed om den fremtidige situation.
Dette indregner man teknisk ved at ”tilbagediskontere” værdien af fremtidige gevinster til en
nutidsværdi, således at gevinster vejer mindre, jo længere ude i fremtiden de kan høstes. Det
svarer teknisk til øvelsen på omkostningssiden, men har, som det fremgår, en anden baggrund.
Valget af den rente, man tilbagediskonterer med – diskonteringsfaktoren – har afgørende betydning
for vurderingen af forebyggelsesprojekter. Jo højere ”diskonteringsfaktor”, desto mindre
tæller gevinster, der høstes i fremtiden, i forhold til de investeringer, der foretages nu og her.
Ved en diskonteringsfaktor på fx 2 pct. vil nutidsværdien af et leveår sparet om 36 år kun være
det halve af værdien af et leveår sparet nu. Det betyder, at for at forebyggelse bliver et godt
projekt, må omkostningerne ved forebyggelse, der kan spare et leveår om 36 år, kun være halvt
så store som omkostningerne ved en indsats i det behandlende sundhedsvæsen, der kan spare
et leveår nu. Sættes diskonteringsfaktoren ned til 1 pct. vil værdien halveres langsommere,
nemlig i løbet af 70 år. Sættes den op til 3 pct. vil værdien halveres i løbet af 23-24 år.
88