Vi kan leve længere og sundere

Hvis virksomheden via disse faktorer sørger for et godt psykiskarbejdsmiljø, vil medarbejderne
være godt rustede til at håndtere de nævnte risikofaktorer for stress.
Arbejdstilsynet screener i løbet af en 7-årig periode, som løber frem til og med 2011, samtlige
virksomheder med ansatte og følger konsekvent op der, hvor arbejdsmiljøet ikke er tilfredsstillende.
I alle screeninger foretages der en vurdering af, om der er mistanke om problemer i
det psykiske arbejdsmiljø.
I perioden 2007-2011 gennemfører Arbejdstilsynet desuden særlige tilsynsindsatser i nedslidningstruede
brancher. Formålet med indsatserne er, at de skal føre til forbedringer af det
fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
For yderligere at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, har Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sammen med Arbejdstilsynet indledt et konsortiesamarbejde
om udvikling af metoder til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø til brug for
virksomhedernes forebyggende arbejde på det psykiske område.
Endvidere tilbyder mange virksomheder allerede i dag af egen drift deres ansatte mulighed
for psykologhjælp også i forhold til problemer, der ikke er forårsaget af arbejdet. Ligeledes er
mange virksomheder i dag opmærksomme på at videreuddanne deres ledere, så de i højere
grad forstår og kan håndtere stressrelaterede problemer.
Arbejdsliv og kost, rygning, alkohol og motion
Det er veldokumenteret, at der er en række brancher, hvor de ansatte i særlig grad løber risiko
for at udvikle dårligt helbred. Årsagerne til dette skyldes formentlig både de vilkår, de beskæftigede
møder på arbejdspladsen i form af fysiske og psykiske belastninger i arbejdsmiljøet og
de forhold, der knytter sig til deres liv uden for.
Eksempler på brancher præget af dårlig helbred i :
Transport af gods
Transport af passagerer
Rengøring, vaskerier og renserier
Hotel og restauration
Svine- og kreaturslagterier
Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne
Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv.
Arbejdsmiljøet kan fx have stor betydning for graden af fysisk aktivitet, idet det fysiske aktivitetsniveau
på arbejdspladsen er faldende. Andelen af erhvervsaktive med stillesiddende
arbejde er på landsplan steget fra 33,1 pct. i 1987 til 36,9 pct. i 2000. Den manglende fysiske
aktivitet på arbejdspladsen kompenseres ikke via øget fysisk aktivitet i fritiden 303 .
Ikke kun fysisk inaktivitet men også fysisk belastende arbejde udgør en stor udfordring inden
for særlige erhverv.
Pleje- og rengøringsjobs stiller fx fysiske krav, der ofte overstiger medarbejdernes kondition
og fysiske kapacitet. Det fører til smerter, sygefravær og øget risiko for førtidig tilbagetrækning
i Brancherne er defineret som de brancher, der har signifikant overrisiko inden for mindst tre af følgende mål: Selvvurderet
helbred, førtidspension, hospitalsindlæggelser og død. Se ”Fremtidens Ar-bejdsmiljø”. Bilag 4.3. Arbejdstilsynet 2005.
294