Vi kan leve længere og sundere

5.9.2 Monitorering af sundhedsfremmende og forebyggende indsats
Inden for de fleste områder i sygehusvæsenet samt inden for enkelte andre sundhedsområder
– fx genoptræningsområdet – er der etableret en systematisk national monitorering gennem en
lovpligtig indberetning til centrale registre. Den eksisterende monitorering giver en løbende
central afdækning af udviklingen i sygdomsforekomst, indlæggelser, genindlæggelser, dødelighed,
overlevelse mv. Formålet med monitoreringerne er primært at kunne følge den sundhedsmæssige
udvikling i Danmark til gavn for både beslutningstagere, forskere og praktikere.
Der er flere styrker ved de centrale registre på sundhedsområdet som fx Landspatientregistret
og Dødsårsagsregistret. Dels er indberetning til registrene lovpligtig og landsdækkende og
dækningsgraden og validiteten af registrene som hovedregel følgelig god. Endvidere er samtlige
indberetninger i de centrale registre personidentificerbare med brug af personnummer,
hvilket giver unikke muligheder for at samkøre registre og analysere problemfelter på tværs
af registerområder. Det er fx muligt at samkøre data fra sundhedsområdet med data fra det
sociale område.
En svaghed i de eksisterende nationale registre er imidlertid, at registrene ”kun” registrerer
sygelighed og dødelighed i form af fx diagnoser, behandlingskoder og dødsårsager. Informationer
som mildere lidelser og gener samt risikoadfærd, som er af afgørende betydning for
indsatsen på forebyggelsesområdet, registreres ikke i de centrale registre. Disse informationer
er løbende blevet indsamlet i andre sammenhænge, fx i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne
gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og WHOs Skolebørnsundersøgelse. Fra
disse undersøgelser har man i dag ret præcise informationer om eksempelvis udviklingen i
forekomsten af svær overvægt, astma og befolkningens risikoadfærd.
Tilsvarende er der mulighed for at foretage monitorering af sundhedsvaner på kommunalt
niveau som led i planlægningen af det kommunale forebyggelsesarbejde. Der er allerede nu
udarbejdet sundhedsprofiler i en lang række kommuner, enten enkeltvis i enkeltstående kommuner
eller som i Region Hovedstaden og i Region Midt blandt alle kommunerne i de pågældende
regioner.
En grundig monitorering af forebyggelsesområdet vil skabe et mere kvalificeret grundlag for
planlægning, prioritering og målopfyldelse såvel i kommunerne som nationalt samt et bedre
overblik over aktiviteter og effekter lokalt, regionalt og nationalt.
Der er igangsat eller planlagt en række projekter med forankring i stat, regioner og kommuner,
der skal bidrage til en løbende systematisk national monitorering af forebyggelsesindsatsen i
bl.a. kommunerne, jf. nedenfor. Det er vigtigt at sammentænke de forskellige projekter, så data
fra forskellige undersøgelser kan koordineres, og så de administrative byrder for sundhedsvæsnet
minimeres.
De data, som i dag indsamles i de regionale og kommunale sundhedsprofiler om befolkningens
sundhedstilstand, og de kortlægninger, der gennemføres af kommunernes sundhedsfremmende
og forebyggende arbejde, har hidtil ikke været koordineret nationalt, og sker ikke
med faste regelmæssige intervaller. Det betyder, at der er risiko for, at området går glip af
de udviklingsmuligheder og den kvalitetssikring, der kan opnås, når man centralt indsamler
standardiserede data, der kan sammenlignes over tid og på tværs af fx kommuner.
342