Vi kan leve længere og sundere

En brugerundersøgelse viser, at der blandt familier med små børn hersker stor tilfredshed med
den kommunale sundhedstjeneste. 41 pct. synes imidlertid, at sundhedsplejerskens besøg i
hjemmet ophører for tidligt 313 . I en nyere undersøgelse fra Københavns Kommune giver knap
92 pct. af de adspurgte familier udtryk for, at sundhedsplejerskens hjemmebesøg har stor
betydning for dem 314 . I undersøgelsen påpeges bl.a., at drøftelser om ernærings- og kostrelaterede
emner fylder meget, når sundhedsplejersken besøger familier med småbørn, da antallet
af overvægtige børn stiger, og flere familier derfor har behov for vejledning om disse emner.
En evaluering af de forebyggende sundhedsydelser peger herudover bl.a. på, at forældrene
har tillid til sundhedsplejerskernes råd og vejledning om bl.a. kost og ernæring, idet sundhedsplejersken
i kraft af kendskabet til familien fra barnets første leveår kan følge op på den
tidligere vejledning og tilpasse sin rådgivning ud fra den enkelte families behov samt kost- og
motionsvaner 313 .
En anden aktuel undersøgelse viser, at særligt socialt udsatte familier, der vurderes at have
højere risiko for dårlig trivsel og helbredsproblemer, nyder godt af hjemmebesøgene sammenlignet
med mere velfungerende familier, ligesom der er dokumentation for, at hjemmebesøg
kan reducere antallet af uheld for børnene og egentlige ulykker i hjemmet 315 . Der er bl.a. også
på denne baggrund, at kommunernes sundhedsplejersker har særlige opgaver i forhold til relevante
grupper, jf. figur 5.29 i indledningen.
Høje Taastrup Kommune gennemførte i 2004 et projekt, hvor kommunens 650 familier med
3½-årige blev tilbudt et livsstilsbesøg af sundhedsplejersken, hvor barnet bl.a. blev vejet, med
henblik på at forebygge udvikling af overvægt hos børn 316 . 81 pct. af familierne tog imod tilbuddet.
Ved skolestart i 2006/07 var knap 25 pct. af de børn, der var overvægtige ved 3½ års alderen
blevet normalvægtige, hvilket skyldes ændrede kostvaner i familien Det svarer til, at 5 pct. af
børnene ved skolestart var overvægtige. Til sammenligning var det tilsvarende tal for overvægtige
børn ved skolestart i 2004, hvor børnene ikke havde modtaget tilbud i 3 ½ års alderen, 10
pct. Børn, som ikke var overvægtige ved 3½ års besøget, men som blev fejlernæret, havde ved
skolestart udviklet overvægt pga. den usunde kost.
Projektet indikerer, at der kan være en gevinst i at vedligeholde indsatsen gennem småbarnsalderen
og ved skolestart både for de, som findes overvægtige ved 3½ år og for de, som er
normalvægtige, men som har usunde kostvaner. En anden mulig gevinst ved besøg i 3 ½ års
alderen er, at sundhedsplejersken kan få lejlighed for at drøfte ulykkesforebyggelse med familien,
herunder i forbindelse med transport og i trafikken. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger
til de forebyggende sundhedsydelser er samtale om ulykkesforebyggelse da også integreret i
tilbuddet om en forebyggende helbredsundersøgelse i almen praksis til familier med 3-årige.
I Københavns Kommune har det været en succes at arbejde med nye metoder i skolesundhedstjenestens
konsulentarbejde og bidrage til udarbejdelse af sundhedspolitikker med inddragelse
af såvel lærere, forældre og elever. Konkret har det ført til udarbejdelse af værdigrundlag for
skolesundhedsplejens arbejde, hvor helhedssynet er væsentligt, og hvor forældrene betragtes
som de væsentligste samarbejdspartnere omkring barnet. Man har bl.a. arbejdet med sundhedsværksteder
for de yngste elever og med ”den åbne dør”, hvor elevernes egne henvendelser
giver afsæt for konkret sundhedsfremme i forhold til den enkelte og med sundhedspædagogiske
tilbud til børn i risiko for at udvikle overvægt. I flere af projekterne har forældreinddragelse
været et centralt omdrejningspunkt bl.a. ved prioritering af sundhedsplejerskens deltagelse
i 2 timers forældremøder 3 gange i løbet af barnets skolegang.
312