Vi kan leve længere og sundere

esultater fra land til land. Ligesom på tobaksområdet er der en interaktion mellem effekten af
forskellige alkoholpolitiske foranstaltninger.
Restriktionerne i alkoholens tilgængelighed har stor betydning. De lande, som har det laveste
forbrug, dvs. Sverige og Norge, har ikke kun høj skat på alkohol (men det er stadig billigt i
forhold til købekraften i de lande), men også høj aldersgrænse ved køb og servering (18-20 år), en
aldersgrænse som i høj grad faktisk bliver implementeret. Der findes en lav promillegrænse ved
bilkørsel (0,2 ‰) som bliver håndhævet ved regelmæssige kontroller, og der er forbud mod
reklamer og sponsorering, samt regulering af steder og tider for salg. Sammenlignet med Norge
og Sverige har mange sydeuropæiske lande ikke mindst Frankrig og Italien i dag en mindre
restriktiv politik, men i forhold til hvad de havde tidligere er der sket meget. For Danmark og
Holland har forandringerne i alkoholpolitikken været mere begrænsede. Frankrig har indført en
promillegrænse på 0,5‰ og regelmæssige kontroller. Japan og Australien har også regelmæssige
kontroller af en lav promillegrænse kombineret med høje priser, men i øvrigt ikke de store
restriktioner. Storbritannien, Danmark og Holland udmærker sig ved ret lave og faldende priser,
og de to sidstnævnte lande ved at have haft lave aldersgrænser.
Meget taler for, at effekten af en restriktiv politik eller manglen på samme er større i de
nordeuropæiske lande inklusive Storbritannien, Finland og Rusland.
Politik om andre risikofaktorer.
Det er påfaldende, at et land som Australien med en så positiv udvikling af sin middellevetid
samtidig har oplevet en meget kraftig stigning i overvægt og fedme. I dag er ca. 50% af den
voksne befolkningen i Australien overvægtige og over 20% fede. Det sidstnævnte er det dobbelte
af det danske niveau (se tabel 5). Trods den store stigning i fedme er blodtryksniveauet i den
australske befolkning faldet kraftigt, takket være en mere aggressiv medikamentel behandling.
Frankrig havde høj middellevetid allerede i 1970erne og som i Japan en lav tobaksrygning blandt
kvinder og høj blandt mænd. Alligevel var og er dødeligheden i hjertekarsygdomme meget lav.
Forklaringen ligger formentlig i at Frankrig allerede tidligt – 1960erne – havde et lavt kolesterol
niveau takket være en kost med lavt indhold af animalske fedtprodukter, og at der formodes være
en vis induktionstid i effekten af kolesterol på dødelighed af hjerte-kar-sygdom. Faldet i
kolesterol i de nordiske lande siden 1970erne har medvirket til, at deres overdødelighed af hjertekar-sygdom
i forhold til Frankrig ikke er helt så udtalt mere. Især Finland og til vis grad også
Norge og Sverige havde for 30 år siden høje kolesteroltal (6,5-7,0 mmol/ltr). De er nu kraftig
reducerede, og det har stærkt bidraget til faldet i hjerte-kar-dødelighed. Men i og med at faldet er
kommet relativt sent er dødeligheden i hjerte-kar-sygdom i Danmark og de andre nordiske lande
stadig noget forhøjet sammenlignet med Japan og Frankrig. Forklaringen bag Japans lave
dødelighed er den samme, selvom forskellene er mere udtalte.
Vi har ovenfor hovedsageligt talt om brede forebyggelsestiltag, som retter sig mod hele
befolkningen. Et alternativ til dette er en højrisikostrategi, hvor man ved screening eller på anden
måde finder og behandler de personer, som løber ekstra stor risiko for sygdom og død. Det er
særlig på hjerte-kar-området, at dette er aktuelt og kan forventes at påvirke middellevetiden.
Nogle af de i den forbindelse aktuelle dødsårsager i gruppen af sygdomme, som kan behandles
findes i tabel 3. Risikofaktorer for dødelighed i hjerte-kar-sygdom er udover rygning – forhøjet
blodtryk, forhøjet kolesterol og andre blodfedttyper samt diabetes. Lægemiddelforbrug med
15
449