Vi kan leve længere og sundere

Samtidig viser tal fra Ankestyrelsen, at der er en betydelig sammenhæng mellem KRAM-faktorerne
og tilkendelser af førtidspension, jf. figur 5.41a. Især rygere er repræsenterede, når det
gælder tilkendelser af førtidspension i . I aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år kunne 35 pct.
af alle tilkendelser af førtidspension i 2003 iflg. denne opgørelse således tilskrives sygdomme
forbundet med rygning ii .
Det er forbundet med stor usikkerhed at opgøre den potentielle effekt på tilgangen til førtidspension
af en indsats overfor KRAM-faktorerne.
Det skal blandt andet ses i lyset af, at effekten først må forventes at sætte ind på noget længere
sigt. En indsats overfor fx rygning vil kunne få nogle rygere til at holde op, men det vil
til en vis grad alene bidrage til at udsætte tidspunktet for førtidspension, da eksrygere stadig
har stor risiko for at få rygerrelaterede sygdomme, der blandt andet kan medføre overgang til
førtidspension. Hvis det derimod lykkes at forhindre en større del af de unge i at begynde med
at ryge, kan der på den lange bane være et betydeligt potentiale for at mindske den tilgang til
førtidspension, der følger af sygdomme relateret til rygning.
Figur 5.41.a – Andel af alle tilkendelser af
førtidspension i 2003 relateret til en række
risikofaktorer.
Andel, pct. Andel, pct.
100
80
60
40
20
0
16-24
25-34
35-44
45-54
55-66
Rygning Alkohol
Fysisk inaktivitet Overvægt
100
80
60
40
20
0
375
Figur 5.41.b – Isoleret effekt på antal førtidspensionister
af lavere tilgang til
førtidspension
1.000 personer 1.000 personer
5
5
-15
00 10 20 30 40 50
Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens institut for Folkesundhed. Indkomstregisteret,
DREAMs 2008-prognose og egne beregninger.
Effekt af lavere tilgang til førtidspension på de offentlige finanser
Med udgangspunkt i opgørelsen af tab i middellevetiden samt tilgang til førtidspension, der
følger af KRAM-faktorerne, kan en mulig effekt på tilgangen til førtidspension af lavere dødeligheder
illustreres iii .
Det antages, at målsætningen om en yderligere stigning i middellevetiden på 1,2 år frem mod
2018 (udover de 1,8 år som middellevetiden allerede stiger med i DREAMs befolkningsprognose)
opfyldes ved en proportionalt fordelt indsats overfor KRAM-faktorerne ud fra de andele,
hvormed KRAM-faktorerne skønsmæssigt trækker ned i den samlede middellevetid i udgangspunktet.
Derefter sammenvejes de enkelte faktorers bidrag til levetidsstigningen med andelen
af tilkendelserne af førtidspension, jf. tabel 5.126
i Tallene fra Ankestyrelsen er indsamlet og præsenteret i publikationen Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark
ii Andelen er formentlig mindre i dag, bl.a. i lyset af, at en større del af tilkendelserne gives med baggrund i psykiske lidelser.
iii Der tages ikke højde for, at lavere dødelighed kan give flere ”mulighed” for at gå på førtidspension, hvilket imidlertid forventes,
hvis en del af den ekstra levetid tilbringes med dårligt helbred, jf. diskussionen i afsnit 5.10.3 og 5.10.4.
0
-5
-10
0
-5
-10
-15