Vi kan leve længere og sundere

Hvor der tidligere har været stor opmærksomhed på at forebygge faldulykker ved at fokusere
på boligmæssige risici i hjemmet, som fx dørtrin, fritliggende ledninger og løse tæpper mv.,
er der ligeledes øje for, at det ikke alene er disse faktorer, der er de primære årsager til fald i
hjemmet. Det er således ikke nødvendigvis ”ledningens skyld”, at den ældre falder, men også
faktorer som dårlig balance eller gangfunktion pga. fysisk inaktivitet, medicinering, alkohol
mv. hos den ældre som er medvirkende årsager.
Et element i at forebygge fald blandt ældre kan være en øget opmærksomhed på de risikofaktorer,
indre som ydre, der ofte medfører fald, herunder de ældres almene fysiske tilstand. Det er
i den sammenhæng væsentligt at være opmærksom på balanceproblemer og/eller inaktivitet,
der kan føre til fald i muskelstyrke og derved øget risiko for faldulykker og –skader.
Der foretages løbende en kompetenceudvikling af plejepersonalet i relation til opsporing af
demens. En tilsvarende eller samtidig kompetenceudvikling af personalet i forhold til faldforebyggelse
og fysisk aktivitet kan have effekt på antallet af fald. Det er dog ligeledes væsentligt,
med henblik på en effektiv indsats, at der løbende skabes et overblik over risikofaktorer hos
den enkelte ældre, som kan være medvirkende til faldulykker og fysisk inaktivitet, jf. ovennævnte
risikofaktorer. Et overblik herover fordrer et tæt samarbejde internt i kommunen samt
i forhold til fx praktiserende læge, sygehus mv.
Københavns Kommune har på baggrund af sine 10 års erfaringer med faldforebyggelse udarbejdet
en række anbefalinger til implementering af faldforebyggelse i ældreplejen, som skal
danne grundlag for beslutninger om implementering og finansiering af faldforebyggelse fremover
i kommunen. Anbefalingerne handler bl.a. om organisering - herunder vigtigheden af,
at opgaven om faldforebyggelse indarbejdes som en finansieret kvalitetsstandard i omsorgssystemet,
fokus på risiko for fald, mulighed for at kunne henvise til forebyggende tilbud,
registrering af fald samt opfølgning efter fald, kompetenceudvikling, elektronisk understøttelse –
herunder understøttende redskaber i omsorgssystemet, faldregistreringsdatabase, registrering
af borgerens funktionsevne, mv. samt understøttende redskaber – fx arbejdsgangsbeskrivelser,
forløbsbeskrivelser, mv. 353
Konklusion
En af de medvirkende faktorer til faldulykker blandt ældre er et faldende fysisk aktivitetsniveau.
De hidtidige erfaringer med opsporing af ældre i risiko for fald, herunder erfaringerne
fra de forebyggende hjemmebesøg kan med fordel udbredes mere i forhold til forebyggelse af
fald blandt ældre. De forebyggende hjemmebesøg, visitationsbesøg og den regelmæssige kontakt
mellem plejepersonale og den ældre er således en måde at skabe dialog med den enkelte
ældre om deres livssituation, helbredsstatus, og risiko for fald, på linje med andre væsentlige
fokusområder, som fx sporing af demens og fysisk aktivitet.
En eventuel større opmærksomhed på faldulykker blandt ældre kan også omfatte kompetenceudvikling
hos plejepersonalet om både de fysiske rammer for faldforebyggelse (fx fastgørelse
af tæpper mv.) og de personlige risikofaktorer (fx fysisk aktivitet, alkohol og medicin) for fald.
I den sammenhæng kan eventuelt trækkes på tidligere erfaringer med kompetenceudvikling
af det personale, der udfører forebyggende hjemmebesøg.
Endvidere vurderes det, at en effektiv forebyggelse af faldulykker blandt ældre forudsætter en
tæt koordinering internt i kommunen (fx mellem det sociale område og sundhedsområdet)
samt i forhold til andre aktører på sundhedsområdet, herunder særligt de praktiserende læger.
330