Vi kan leve længere og sundere

af grænsehandel og illegal handel ved en afgiftsforhøjelse i denne størrelsesorden kan være
vanskelig at forudsige.
Et totalt forbud mod at ryge indendørs i det offentlige rum vil ifølge kommissionens analyse
øge danskernes middellevetid med knap ½ år set i forhold til en situation uden noget rygeforbud.
Med Lov om røgfri miljøer fra august 2007 blev der i Danmark indført et omfattende
forbud mod rygning i det offentlige rum, og det må derfor forventes, at danskerne allerede
med den eksisterende lovgivning har opnået en væsentlig del af den forventede effekt på middellevetiden.
Ca. 6 pct. af befolkningen er imidlertid stadig dagligt udsat for passiv rygning
på arbejdspladsen. På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud mv. er der en fortsat udfordring
i forhold til, hvorvidt hensynet til at beskytte medarbejdere mod passiv røg skal vægte højere
end beboernes selvbestemmelse i eget hjem. Og på serveringssteder kan der formentlig fortsat
være betydelige sundhedsmæssige gevinster forbundet med en skærpelse rygelovens bestemmelser.
En yderligere skærpelse af rygeloven er ifølge kommissionens analyse forbundet med
relativt begrænsede direkte offentlige omkostninger.
En udenlandsk undersøgelse finder, at synlige cigaretter og tobaksdisplays øger tobakssalget
med mellem 12 og 28 pct., og at det bidrager til at øge lysten til at købe cigaretter for både
unge og voksne. Der findes i dag et forbud mod tobaksreklamer i Danmark. Det er imidlertid
fortsat tilladt, at cigaretter og tobaksvarer er synlige i dagligvarebutikker og på tankstationer.
Erfaringer med forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år indikerer, at der er en
udfordring i at håndhæve forbuddet. Lempelig håndhævelse kan sende et signal om, at salg af
alkohol til unge under 16 år er acceptabelt. Det eksisterende forbud mod salg af tobak til unge
under 18 år bør derfor håndhæves restriktivt.
Billedadvarselsmærkning på cigaretpakker skal afskrække rygere fra at ryge og ikke-rygere
fra at begynde på at ryge. I 2004 anbefalede EU-Kommissionen alle medlemslande at påføre
billedadvarsler på tobakspakkerne. Flere lande, heriblandt Belgien, Australien og Canada, har
indført billedadvarsler. Advarselsmærkning indebærer ikke direkte offentlige omkostninger,
men erhvervslivet skal påregne omkostninger på ca. 20-30 mio. kr. årligt. Billedadvarsler sender
et markant og klart signal om rygnings sundhedsskadelige virkninger. En stor del af rygerne
oplever billedadvarsler som følelsesmæssigt ubehagelige, og det ser ud til, at unge udskyder
deres rygedebut. Kommissionen skal dog understrege, at der eksisterer begrænset viden om
ændringer i rygeadfærd som følge af advarselsmærkning. Kommissionen har derfor heller ikke
kunnet påvise en effekt på middellevetiden.
Forebyggelsestilbud
Rygestopkurser er ifølge kommissionens analyser en effektiv metode til rygestop for motiverede
rygere, og stort set alle kommuner i Danmark tilbyder i dag rygestoprådgivning til
borgerne. Deltagelsesfrekvensen for kvinder og mænd er henholdsvis 1 pct. og 0,5 pct. af alle
rygere. Forebyggelseskommissionens analyse viser, at denne aktivitet er forbundet med en allerede
realiseret middellevetidsgevinst på ca. 1 måned sammenlignet med en situation uden
rygestopkurser. De direkte offentlige omkostninger til den aktuelle rygestopaktivitet anslås
til i størrelsesordenen 32 mio. kr. årligt. En dansk undersøgelse indikerer, at deltagelsesfrekvensen
ville kunne øges til op imod 7 pct., hvis rygerne blev anmodet af deres praktiserende
læge om at deltage. En forøgelse af deltagelsesfrekvensen med 7 pct. forventes at forøget de
årlige udgifter til ca. 220 mio. kr. Endvidere peger erfaringer på en markant øget tilslutning til
rygestopkurser, hvis de tilbydes i regi af arbejdspladsen. Såfremt deltagelsesfrekvensen øges til
389