Vi kan leve længere og sundere

Ulykker
Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn (over 1 år) og unge 3 . I perioden 2000-2004
kom ca. 170.000 børn (0-14 år) årligt på skadestuen som følge af en ulykke, ca. 6.000 børn
blev indlagt årligt, og ca. 50 døde 3 . Drenge kommer oftere til skade end piger. 56 pct. af de skadestuebesøgende
vedrører drenge, 60 pct. af de indlagte vedrører drenge og 70 pct. af de døde
vedrører drenge. Alderen er meget afgørende for skadestype og -sted. Mens de mindste børn
kommer til skade i hjemmet, kommer de lidt større særligt til skade i institutioner og skoler.
Derimod kommer de største børn primært til skade ved idræt eller i trafikken 3 . I forhold til en
international sammenligning kommer flere danske piger ifølge HBSC-undersøgelsen til skade
end gennemsnittet, mens andelen for danske drenge ligger omkring gennemsnittet.
Faldulykker udgør også en væsentlig risikofaktor for ældre. Resultaterne af både nationale og
internationale studier viser, at ca. 30 pct. af ældre over 65 år og 50 pct. over 80 år falder mindst
én gang om året 31 . 20-30 pct. af de ældre, der falder, pådrager sig kvæstelser, der mindsker
deres bevægelighed, øger deres behov for hjælp og støtte og øger dødeligheden.
En række faktorer øger risikoen for, at ældre falder. Fx øges risikoen for fald 2-3 gange, hvis
den ældre tidligere har oplevet et fald. Desuden falder ældre kvinder hyppigere end ældre
mænd. Ældre mennesker har generelt mere brug for medicin og har følgelig et større forbrug
end yngre – både set i forhold til mængden af medicin og antallet af forskellige lægemidler
– hvilket også øger risikoen for fald. Andre faktorer, der øger risikoen for faldulykker, er sygdomme
som fx dårligt hjerte, depression, gigt og dårlig ernæring.
Omvendt kan faldulykker blandt ældre forebygges gennem fx styrke- og balancetræning. Det
er vigtigt for ældre mennesker at være fysisk aktive og udføre aktiviteter, der styrker og vedligeholder
musklerne for at forebygge tab af muskelmasse, muskelstyrke og funktionsevne 32 .
Uden regelmæssigt aktivitet falder konditionen til det halve fra ung til gammel, mens muskelstyrken
falder med ca. en tredjedel. Den fysiske aldringsproces sker hurtigere fra 80-års
alderen. Jo større fysisk kapacitet man har, når denne proces starter, jo længere tid går der, før
det mærkes i dagligdagen 3 .
Knoglebrud er den hyppigste skadestype forårsaget af fald og udgør 44 pct. af alle de skader,
der medfører skadestuebesøg. Alvorligst er det, når faldene fører til brud på hofte eller lårben,
hvilket sker ca. 6.000 gange årligt. Disse fald sker oftest i hjemmet (60 pct.) eller i en plejebolig
(20 pct.). Hoftebrud medfører ofte langvarige hospitalsophold og i endnu længere tid
nedsat funktionsevne 33 .
Stress Figur 3.38a og figur 3.38b – Udvikling i andelen der ofte føler sig stresset 1987-2005 (pct.)
Fra 1987 og frem til 2005 har der været en 50 pct. stigning i befolkningen over 16 år, der ofte
føler Mænd: sig stresset. Nedenstående figurer viser, at andelen Kvinder: er steget fra ca. 6 pct. i 1987 til ca.
9 pct. i 2005. Stress er generelt mest udbredt i aldersgruppen 25-44 år, og hyppigst blandt
15
15
kvinder. Hos denne gruppe har der været tale om en gradvis stigning fra 1987 til 2005, mens
10
10
udviklingen for mændenes vedkommende er stagneret på niveauet i 2000.
5
0
16-24 år 25-44 år 45-66 år 67+ år
1987 1994 2000 2005
Kilde: Kjøller M et al (2007): Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed.
45
5
0
16-24 år 25-44 år 45-66 år 67+ år
1987 1994 2000 2005