Vi kan leve længere og sundere

Hanewinkel et al (2007) 170 konkluderer, at 5581 unges forbrug af film med alkoholeksponering
hænger signifikant (og positivt) sammen med de unges forbrug af alkohol, også når der
tages højde for en række forhold som socio-demografi samt forældres og kammeraters drikkevaner.
Et helt aktuel studie (Engels m.fl. 2009) 171 baserer sig på et kontrolleret randomiseret forsøg,
hvor 80 unge mænd anbringes i forskellige grupper, der udsættes for film og reklamer med eller
uden eksponering af alkohol. Konklusionen er, at eksponeringen førte til en direkte umiddelbar
forøgelse af alkoholindtaget for de personer, der så film eller reklamer med indhold af
alkohol.
Det nyeste oversigtstudie (Anderson et al. 2009) 172 gør status over den nyeste forskning: I 12
ud af 13 studier, omfattende i alt 38.000 unge over en periode på mindst 8 og op til 96 måneder,
konkluderes signifikant effekt af eksponering af alkohol gennem medier og reklamering
og risikoen for øget alkoholforbrug 152 , 160 , 150 , 173 , 174 , 175 .
Chisholm et al. er baseret på en WHO populationsmodel, der simulerer livsforløb for personer
med og uden et alkoholstorforbrug i en situation med og uden interventionen, dvs. meget lig
analysemodellen opstillet i nærværende analyse. Studiet er en global analyse, hvor verdens
lande er opdelt i 12 store sub-regioner. Lai et al. anvender samme modelramme, men substituerer
så vidt muligt ud med nationale data for Estland. Begge studier inkluderer interventionen
”Totalt forbud mod alkoholreklame”, som refererer til forbud i tv, radio og reklame-/plakattavler,
og der skelnes mellem lande med forbud, delvist forbud (eksempelvis kun forbud mod
spiritusreklamer) og intet forbud. De to studier anvender samme effektestimat, som er baseret
på en litteraturgennemgang, hvor der henvises til udvalgte dele af den nyeste litteratur på
området – herunder den seneste og mest omfattende landesammenligning over tid af Saffer og
Dave 174 . Effekten måles som reduktion i incidensraten for alkoholstorforbrug og på baggrund
af litteraturen vurderes interventionen forsigtigt til at reducerer incidensraten med 2-4 pct.
afhængig af prævalensen af alkoholstorforbrugere, hvor høj prævalens betyder høj effekt.
Usikkerhed
Resultaterne i nærværende analyse vil blive afrapporteret i forhold til tre forskellige scenarier,
der adskiller sig i antagelserne om effektændringerne af interventionen, dvs. incidensraterne.
De tre scenarier er henholdsvis et forsigtigt, forventet og optimistisk, jf. tabel 5.101.
Tabel 5.101 – Effekten af forbud mod alkoholreklamer. Estimater anvendt i modellen
Incidensrater for alkoholstorforbrug
for 16+ årige mænd, pct.
Incidensrater for alkoholstorforbrug
for 16+ årige kvinder, pct.
Stoprate for alkoholstorforbrug
for 16+ årige mænd, pct.
Stoprate for alkoholstorforbrug
for 16+ årige kvinder, pct.
Uden
Intervention
1,67
1,24
199
Scenarier
Forsigtige Forventet Optimistisk
1,67
(Ændring: 0 pct.)
1,24
(Ændring: 0 pct.)
1,620
(Ændring: -4 pct.)
1,203
(Ændring: -4 pct.)
1,605
(Ændring: -5,2 pct.)
1,192
(Ændring: -5,2 pct.)
8,32 8,32 8,32 8,32
8,47 8,47 8,47 8,47