Vi kan leve længere og sundere

konstateres, at der fra private fonde mv. på det seneste er afsat betydelige midler til styrkelse
af forskningen i forebyggelse.
Der findes god evidens om årsager til og udbredelsen af sygdom. Evidensen for effekter af
forebyggelsesindsatser er ikke afdækket i samme omfang på alle områder. Der er således god
evidens for udvalgte indsatser på rygeområdet, nogen evidens på alkoholområdet, men mere
begrænset evidens i forhold til indsatser på kost og fysisk aktivitetsområdet. I forhold til organisering
og implementering i praksis mangler der viden.
Sidstnævnte afspejler sig i, at forskningsindsatsen relateret til forebyggelsesområdet kun i begrænset
omfang har fokuseret på interventionsforskning og på den praktiske implementering
og organisering af forebyggelsesindsatser. Erfaringer viser, at samarbejde imellem praktisk
forebyggelse og forskningsinstitutioner kan være med til dels at fremme kvalitetssikret evaluering
af lokale forebyggelsesindsatser og dels en målretning af forskningsinstitutionernes
arbejde med interventionsforskning. Et godt samarbejde kan dermed bidrage til at generere
viden om implementering og organisering af forebyggelsesindsatser, særligt i kommuner og
almen praksis.
En løbende systematisk national monitorering af forebyggelsesområdet og af befolkningens
sundhedstilstand vil på sigt kunne bruges til at dokumentere, om den nationale og lokale
forebyggelsesindsats fungerer effektivt og virker efter hensigten. En sådan monitorering vil i
højere grad gøre det muligt at belyse, hvilke befolkningsgrupper de igangsatte indsatser påvirker
og at benchmarke indsatser på forebyggelsesområdet. Der er både nationalt, regionalt og
kommunalt igangsat flere dokumentations- og monitoreringsprojekter.
Der eksisterer i organisationsteorien ikke en specifik optimal organisering af den kommunale
forebyggelsesindsats, som kan anvendes på tværs af organisationer. Organiseringen skal
tilpasses den konkrete kontekst. Det er vigtigt, at den borgerrettede forebyggelsesindsats koordineres
og har ressourcemæssig opbakning såvel internt i kommunen som eksternt, særligt
i forhold til regionerne og de praktiserende læger. Der kan i den forbindelse peges på, at koordineringen
og samarbejdet mellem kommune og almen praksis kan understøttes gennem
etablering af let tilgængelig, overskuelig, opdateret elektronisk information om kommunale
sundhedstilbud.
Sundhedskonsekvensvurderinger har til formål at kvalificere den politiske beslutningsproces
på baggrund af allerede eksisterende viden. Såvel danske som internationale erfaringer peger
på, at sundhedskonsekvensvurderinger kan være med til at sætte sundhed på den politiske
dagsorden, men der er ingen viden om egentlige sundhedseffekter. På statsligt niveau arbejdes
i dag med sundhedskonsekvensvurderinger med udgangspunkt i Justitsministeriets retningslinjer
for god lovkvalitet samt bestemmelserne om miljøkonsekvensvurderinger. Arbejdet med
sundhedskonsekvensvurderinger på kommunalt niveau er i dag udbredt, og det forventes at
blive udbredt yderligere i takt med såvel et stadigt forbedret dokumentationsgrundlag på forebyggelsesområdet
såvel som med etableringen af større sundhedsenheder i kommunerne.
402