Vi kan leve længere og sundere

velfærdstab for borgerne, men det har ikke været muligt at opgøre det. Endelig udgør velfærdstabet
ved en halvering af momsen på frugt og grønt ca. 30 mio. kr. om året i .
Det skal understreges, at estimaterne er forbundet med en vis usikkerhed, der skyldes flere
forhold. For det første forudsætter værdisætningen, at borgerne træffer deres valg på fuldt informeret
grundlag og derudover foretager frie og rationelle valg og således ikke er afhængige af
forbruget, se fx Weimer et al. (2007, 2009), Jha et al (2000). Studierne pointerer, at en stor del
af forbruget af tobak er ufrivilligt, hvorfor det faktiske velfærdstab er langt mindre. Weimer et
al (2007, 2009) søger at korrigere tabet ved at måle, hvor meget rygerne vil betale for at slippe
ud af forbruget og finder, at velfærdstabet på denne måde reduceres med 25-30 pct.
Et andet væsentligt forhold er, at værdisætningen baseres på brug af markedspriser, hvilket
igen forudsætter, at der ikke foreligger eksternaliteter (fx i form af passiv rygning eller langtidsvirkninger
af risikoadfærd) ii . Tilstedeværelse af eksternaliteter indebærer overtrædelse af
de grundlæggende antagelser, idet markedspriserne ikke længere giver de rette signaler om
samfundets omkostninger ved at tilvejebringe godet såvel som forbrugerens subjektive nytte
af det. I de situationer, hvor allerede eksisterende afgifter er lavere end det niveau, der afspejler
samfundets omkostninger, er vi i en situation, hvor en afgiftsforhøjelse isoleret set vil rette op
på et markedssvigt og indebære efficiensforbedring.
Det bør også bemærkes, at kommissionen heller ikke søger at indregne velfærdsgevinsten ved
den tilfredsstillelse, borgerne kan opleve ved at leve længere, være sundere og få hjælp til at
lægge eventuelle uønskede og sundhedsskadelige vaner på hylden.
5.1.4 Fordelingen af sundhedseffekter og omkostninger
Kommissionen har lagt vægt på, hvor det er muligt, at beskrive, hvordan både sundhedseffekter
og omkostninger (eller gevinster) fordeler sig på forskellige grupper, fx aldersgrupper
eller uddannelsesniveauer. Det skyldes, at forebyggelsesindsatser ofte ikke rammer forskellige
samfundsgrupper ens.
Fx vil en afgift på tobak eller på alkohol have tendens til at ramme lavtlønnede hårdere på
pengepungen end højtlønnede, da lavtlønnede i gennemsnit bruger mere af deres indkomst
på tobak og alkohol end højtlønnede. Omvendt vil en reduktion af momssatsen på frugt og
grønt betyde mere i kroner og øre for højtlønnede end for lavtlønnede. Der kan også være omkostningsmæssige
fordelingsvirkninger af indførelsen af nye forebyggelsesydelser. Fordelen
ved skolemadsordninger vil fx ikke komme de barnløse til gode, selvom de kan komme til at
bidrage til finansieringen. Endelig kan der være omkostningsmæssige fordelingsvirkninger af
kampagner og frivillige mærkningsordninger. Fordelen ved fx en styrket informationsindsats
vil fx ikke komme de grupper til gode, som allerede kender budskaberne, men de kan komme
til at bidrage til finansieringen alligevel.
Det er centralt at skelne imellem henholdsvis forskelle i sundhedseffekter for forskellige samfundsgrupper
og omkostningsmæssige fordelingsvirkninger i mere traditionel økonomisk forstand.
Det skyldes, at en øget omkostning – fx en højere pris for en pakke cigaretter – ikke
nødvendigvis fører til en ændret adfærd, om end der er et økonomisk incitament for det. På
forebyggelsesområdet er denne problemstilling særlig relevant, da adfærdsændringer i forhold
til de væsentligste risikofaktorer ofte er vanskelig – fx er rygeren afhængig af sin tobak. Fører
i Beregninger foretaget af Skatteministeriet
ii Jf. boks 5.1.
87