Vi kan leve længere og sundere

er ikke muligt at monitorere kommunernes udgifter til enkelte forebyggelsesinitiativer. På
outputsiden er der kendskab til, hvilke indsatser kommunerne har i gang – fra bl.a. undersøgelser
i KL og Sundhedsstyrelsen. Der indsamles dog ikke data systematisk. På effektsiden
er det muligt at monitorere enkelte regioner og kommuner på baggrund af sundhedsprofiler.
En national monitorering er mulig via SUSY-undersøgelsen, som dog kun er repræsentativ
på regionalt niveau. Der foretages i dag ikke en systematisk monitorering af kommunernes
konkrete forebyggelsesindsatser. Dette skal ses i lyset af, at kommunerne fik øget ansvar for
forebyggelsesindsatsen i 2007. Sundhedsstyrelsen og KL har udarbejdet kortlægninger af den
kommunale forebyggelsesindsats i 2008.
På hjemmesygeplejeområdet er der begrænset dokumentation for input, output og effekt. I forhold
til output monitoreres antallet af patienter fordelt på aldersgrupper. På inputsiden findes
der oplysninger om de enkelte kommuners samlede udgifter til hjemmesygepleje. En lang
række af hjemmesygeplejeopgaverne udføres imidlertid i hjemmeplejen og konteres her.
Dokumentationen af sundhedstjenester for børn er god på inputområdet, hvor der foregår monitorering
af både ressource- og personaleforbrug. I forhold til output findes der data for antal
gennemførte besøg og undersøgelser af skolelæge og sundhedsplejersker, men Sundhedsstyrelsens
vurderer, at datakvaliteten er mangelfuld.
Tandplejeområdet er det af de kommunale sundhedsområder, der er bedst dokumenteret, både
hvad angår input-, output- og effektmål. På inputsiden monitoreres udgifter personaleforbrug,
mens der på outputsiden bl.a. findes der oplysninger om antallet af børn, der har været til
tandundersøgelse og antallet af børn, der modtager regulering af tænder. På effektsiden er
der eksempelvis oplysninger om, hvor mange børn, der har tandflader med caries i blivende
tænder og mælketænder.
På genoptræningsområdet er der god dokumentation for input og output, men ingen dokumentation
af effekter. På inputsiden findes indikatorer for udgifter og antallet af kommunalt
ansatte fysioterapeuter. Det er dog ikke muligt at skelne mellem udgifter til træning efter serviceloven
og udgifter til genoptræning efter sundhedsloven. Der findes flere aktivitetsmål og
oplysninger om frit valg på outputsiden. Effektindikatorer er vanskelige at finde, fordi der er
mange forskellige typer af genoptræning.
Igangværende udviklingsarbejde
På baggrund af dels den begrænsede eksisterende monitorering af forebyggelsesområdet, jf.
ovenstående, og dels bestræbelserne på øget monitorering, er der igangsat en række udviklingsprojekter
i offentligt regi. Udviklingen af en systematisk central monitorering kunne forankres
i dette arbejde. Det drejer sig om følgende projekter:
Dokumentationsprojektet på det kommunale sundhedsområde er et samarbejdsprojekt i regi af
Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) imellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,
Finansministeriet, Velfærdsministeriet, Sundhedsstyrelsen, KL og Danske Regioner
om udvikling af udvalgte nationale indikatorer for kommunernes sundhedsindsats.
Arbejdet afsluttes i løbet af foråret 2009 og forventes at munde ud i et sæt af overordnede indikatorer
for input, output og effekt. Udgangspunktet for udvælgelse af disse indikatorer er, at
de så vidt muligt skal baseres på eksisterende registreringer, og at de skal udvælges under hensyntagen
til, om de kan anvendes i en meningsfuld sammenligning på tværs af kommunerne.
344