Vi kan leve længere og sundere

gelse og sundhedsfremme. Hvis fx kommunerne støtter de virksomheder, som vil fremme
sundheden på arbejdspladsen med viden, ekspertise og ressourcer, har kommunerne mulighed
for en bedre forankring og fastholdelse af den kommunale forebyggelsesindsats, for at afprøve
nye metoder og for at få tag i borgere, der ellers kan være vanskelige at få i tale, jf. boks 5.13
neden for. Det samme gælder samarbejde med frivillige foreninger, der fx også har adgang til
grupper, der ellers kan være svære at nå med mere traditionelle metoder.
Erfaringer fra bl.a. Hjerteforeningen med barrierer for samarbejde mellem sektorer peger på,
at samarbejde ofte er meget tidskrævende, og at samarbejde særligt i forhold til kommuner og
regioner er administrativt tungt.
Boks 5.13 – Samarbejde mellem den offentlige og private sektor.
I det daværende Århus Amt havde forebyggelsesenheden stor succes med at samarbejde med
private virksomheder om rygestoptilbud. Fra 2003 til 2006 har Århus Amt således afholdt
rygestopkurser på arbejdspladser med mange kortuddannede for at nå ud til den lavest uddannede
del af befolkningen, hvor andelen af rygere er stor. Aktiviteten var et led i en målrettet
indsats for at mindske social ulighed i sundhed. Introduktionen af tilbud om rygestopkurser
via arbejdspladsen førte til, at andelen af ufaglærte rygere, der tilmeldte sig et rygestopkursus,
voksede fra 5 pct. i 2001 til 14 pct. i 2004 for alle udbydere i amtet under et. På arbejdspladserne
var omkring en fjerdedel af deltagerne kortuddannede.
Et konkret eksempel på samarbejde mellem sektorer er Arbejdsmiljørådets samarbejde med
Hjerteforeningen og Esbjerg Kommune med det formål at afprøve, om et partnerskabssamarbejde
mellem flere aktører i et afgrænset lokalområde vil kunne fremme koordination af sundhedsfremme
og arbejdsmiljøarbejdet på 10 udvalgte lokale virksomheder. Det skal afprøves,
om forskellige indfaldsvinkler til sundhedsfremme og arbejdsmiljø kan nyttiggøres bedre, når
kræfterne bruges fælles i stedet for hver for sig. De konkrete aktiviteter, som sættes i gang på
virksomhederne, skal bygge på frivillighed og generel opbakning både fra ledelse og medarbejdere.
Konklusion
Arbejdspladsen er et naturligt og vigtigt led i en samlet forebyggende og sundhedsfremmende indsats.
På arbejdspladsen kan medarbejderne blive udsat for risikofaktorer i det fysiske og psykiske
arbejdsmiljø. Inden for en del store jobgrupper bliver medarbejdernes fx mødt med fysiske
krav, der kan overstige deres kondition og fysiske kapacitet. Der er også mange, som udsættes
for ensidig brug af nogle få muskelgrupper. Disse forhold kan føre til smerter, sygefravær og
øget risiko for førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen kan man nå ud til
målgrupper, som det ellers kan være vanskeligt at nå gennem kampagner og anden oplysning.
Sundhedsstyrelsens undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladsen viser, at danske virksomheder
i dag har styrket indsatsen i forhold til sundhedsfremme. Sundhedspolitikker er
i dag mere udbredte. Knap halvdelen af de deltagende virksomheder ser sig selv som medansvarlig
for medarbejdernes sundhed og tilbyder derfor fx kurser om rygestop og egentlig
behandling som fx massage eller fysioterapi – helt eller delvist betalt af virksomheden. Arbejdsmiljørådets
udredning viser, at medarbejderne er meget positive til sundhedsfremmeaktiviteter
på arbejdspladsen.
301