AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

More documents

Recommendations

Info

AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner 2. Du mener, at det er en svaghed ved konstruktivistiske læringsteorier, at de opgiver ideen om repræsentation samtidig med, at de mener en ydre verden eksisterer. Jeg har, synes jeg, indgående diskuteret problemer i en række konstruktivistiske læringsteorier. Det vil jeg ikke gentage, men blot pege på, at spørgsmålet om repræsentation faktisk diskuteres inden for rammerne af Luhmanns erkendelsesteori. Teoriens udsagn lyder: verden eksisterer, men den bliver først til verden for den individuelle bevidsthed gennem iagttagelse, derfor må man forholde sig – ikke til verden som sådan – men til verden, som den er iagttaget. Det indebærer at sandhedsbegreber som korrespondens med verden, intersubjektivitet, konsensus, verden yder modtand, mv. bliver tvivlsomme. I stedet for at tale om tilnærmet repræsentation (et noget opgivende forslag, for hvordan afgør man, om en repræsentation er mere eller mindre tilnærmet verden?), kan man i en konstruktivistisk erkendelsesteori som den luhmannske tale om korrespondens med konstruktioner, ikke mellem bevidsthed og verden, men mellem bevidsthed og bevidsthed, dvs., mellem aktuelle og tidligere iagttagelser (i det omfang de tidligere kan huskes). Ulogisk? Snarere finder jeg det ulogisk at på den ene side give udtryk for, at der er god grund til at fatte sympati for konstruktivistiske læringsteorier, og så på den anden side plædere for sandhed som tilnærmet repræsentation af verden. 3. Luhmanns teori er ikke, som du skriver, en teori om, hvordan mange foranderlige komponenter bringes til at ”gå som smurt”. Tværtimod orienterer teorien sig eksplicit ud fra spørgsmålet: Hvordan er samfundet, som et højkomplekst samfund, muligt? Og den peger på en række forhold, der netop ikke ”går som smurt”. Fx det umulige i at kommunikere om økologiske problemer før de er iagttaget; det problematiske i, at samfundets systemer kommunikerer ud fra hver deres kode og derfor ofte taler forbi hinanden etc. Den luhmannske teori om samfundet tilbyder et omfattende begrebsapparat, der kan anvendes som optik for analyser af det moderne samfund og forskellige fænomener i dette. Til det formål har den (som det også er tilfældet for andre teorier) i forhold til kendte begreber udviklet nye, der hvor der mangler begreber, og anderledes begreber, der hvor de kendte trænger til præcisering (det sidste gælder for begrebet psykisk system til forskel fra subjekt eller menneske). At kritisere en teori for at anvende en ”abstrakt jargon langt fra hverdagssproget” forekommer overraskende, når kritikken fremsættes af en fagperson, hvorimod en sådan kritik jo er ganske almindelig uden for den videnskabelige verden: ”Behøver teori at være så indviklet, behøver de at bruge så mange fremmedord”. Jeg kan naturligvis godt se, at der kan være tale om et formidlingsproblem, men når det gælder den faglige kommunikation, så er det vel netop de faglige begreber, der gør det muligt at komme videre end til hverdagsbegrebernes selvfølgeligheder. Det er for mig at se én blandt flere måder at opnå erkendelsesmæssige indsigter på. Du foretrækker hierarkisk orienteret teori om samfundet (økonomiske strukturer er mere gennemslagskraftige end andre strukturer), jeg foretrækker teori, der kan håndtere en flerhed af logikker. Denne forskel mellem os understreger vel blot min bogs indledende konstatering, som du citerer, af at to forskellige opfattelser af det moderne samfund i disse år konkurrerer med hinanden: en simpel modernitetssemantik og en kompleks modernitetssemantik. Sluttelig synes jeg, at det er både overraskende og ærgerligt, at du slet ikke finder nogen af bogens mange iagttagelser og pointer så interessante, at de fortjener at blive fremhævet. I den henseende forekommer det mig, at din anmeldelse mere ligner et bogholderi over alt det som irriterer dig ved sociologisk systemteori. Venlig hilsen Jens www.cvustork.dk/agora/ 128
AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner Redaktionelt Redaktionelle rammer for AGORA (ISSN 1603-3280) - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner. Med tidsskriftet AGORA søger CVU Storkøbenhavn at fremme vidensdeling med forskere, praktikere og ledere i professionsområderne samt undervisere – og studerende i grund-, efter- og videreuddannelse. AGORAS artikler indeholder et professionssyn på viden: Viden er social og robust, baseret på reflekterede erfaringer, som dokumenteres bl.a. i form af udviklingsarbejde og forskning. Viden tager udgangspunkt i professionernes praksis og undervisning inden for og på tværs af CVU Storkøbenhavns professioner. Men vi vil også gerne fremme dialogen med beslægtede professioner. Professionerne i CVU Stork har en del til fælles – måske mere end til forskel. Den professionelle (lærer, pædagog, sygeplejerske og radiograf) indgår i samspil med mennesker med henblik på at fremme læring, udvikling, sundhed mv. Et samspil mellem to mennesker men også en fælles opgave – et fælles tredje. Den professionelle arbejder med reflekteret planlægning, gennemførelse og evaluering i forhold til udførelsen af opgaven. Men også udvikling af opgaveløsningen, selve opgavedefinitionen. Hertil kommer nødvendigheden af at styrke det kritiske perspektiv, når de professionelle bliver så optaget af sagen, at de kommer til at fratage eleven/ barnet/patienten ansvaret for eget liv, eller forveksler egne professionsinteresser med borgernes behov. Som CVU er det opgaven at udvikle og udfordre professionernes arbejde gennem professionskritik. AGORA vil distribuere de originale resultater af analyser gennemført af blandt andet medarbejdere og samarbejdspartnere for CVU Storkøbenhavn. Analyserne kan omfatte såvel interne udviklings- og forskningsprojekter, konferencepapers, seminarrapporter, rapporter om væsentlige erfaringer fra professionernes arbejdsfelt og uddannelser. Herudover bringes interviews med referencer til professionsområderne, casestudier, essays, der reviderer kendsgerninger og begivenheder og anmeldelser af bøger, film, rapporter o.a. af interesse for professionerne og lærere indenfor professionsuddannelserne og forskere indenfor området. Endelig giver AGORA plads til debatter, der har udgangspunkt i allerede publicerede artikler eller i aktuelle synspunkter fra den politiske debat på områder. Artikler, der antages til publicering, udformes i overensstemmelse med en fast standardskabelon og efter nedenstående kriterier. Forslag til artikler afleveres til redaktionen, der såfremt forfatteren ønsker det, søger for reviewing efter gældende og offentlige kriterier. Reviewing af artikler skal normalt ske inden for ca. 2 måneder. Artikler, der tilstræber forskningskvalitet, skal opfylde flg. kriterier for at kunne publiceres: • Komme med nye data eller indsigter baseret på original teoridannelse, metodeudvikling eller empirisk analyse. • Være indholdskonsistente, opdaterede i sine referencer og relevante for tidsskriftets tematik. • Være velstrukturerede, have et indlysende fokus og en klar konklusion. • Rumme aktuel viden om et eller flere af CVU Storks professionsområder, herunder uddannelser på områderne. • Leveres i henhold til layout standardskabelon Artikler der ikke tilstræber forskningskvalitet skal opfylde almindelige krav om læselighed, markerede pointer og indholdskonsistens. Forfattere vil modtage besked om hvorvidt deres artikelforslag er forkastet eller accepteret. Originalerne vil ikke blive returneret. Når redaktionen har vurderet at artikelforslaget er interessant, www.cvustork.dk/agora/ 129
Page 1 and 2:
AGORA - tidsskrift for forskning, u
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78: AGORA - tidsskrift for forskning, u
Page 127: AGORA - tidsskrift for forskning, u
Page 131 and 132: Det videnskabelige redaktionspanel
Page 133: accoustic images.” 25 Paul Scheel
show all

AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?