AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

AGORA - tidsskrift for forskning,
udvikling og idéudveksling i professioner
’personlige udvikling’.
På den mere seriøse side af hjerneforskningen offentliggjordes herhjemme en lille bog
af Merlin C.Wittrock 40 , hvor kendte hjerneforskere (som f.eks. Michael Gazzaniga, Joseph Bogen
og Stephen Krashen) forsøgte at give deres bud på, hvad det betød for undervisningen, at man havde
fundet hemisfærespecifikke funktioner i hjernen. Krashens bidrag betød bl.a. at man fik kendskab til,
at øjnenes bevægelser kunne afsløre hvilke tænkeprocesser, hjernen udførte. Dette kom til at betyde en
mulighed for en ny indfaldsvinkel i specialundervisningen, hvor man så ikke længere skulle gætte på,
hvordan eleven opfattede den givne instruktion. I sin mest populære form blev det nu Neuro Lingvistisk
Programmering 41 , der anviste modeller for øjenbevægelser og hjernefunktioner.
Dog var det Georgi Lozanovs bog 42 fra 1978, der for mig – et par år senere - virkelig blev en indgang til
de begejstrede forsøg på i egen virksomhed at omsætte hjerneforskning til pædagogisk praksis i faget
psykologi på et dansk lærerseminarium.
Jeg er gang på gang vendt tilbage til denne bog for at tjekke Lozanovs forsknings originalbidrag, der
støtter sig på elektroencefalografiske studier. Fortrinsvist i lyset af nyere resultater for at kunne forstå
den betydning, bogen fik for udbredelsen af den suggestopædiske undervisningsmetode, dog finder
jeg hver gang, at grundigheden og de tentative forklaringer i denne bog var langt forud for den øvrige
tilgængelige litteratur om hjernens plads i undervisningen, som den ligeledes eksemplificerede med
indskolingspædagogiske opskrifter og læringsresultater, der var – og er – meget overbevisende. De angik
3 forhold i den menneskelige læringsproces:
• den censur, hjernen øver, når nyt stof adskiller sig fra dens vante forestillinger af vidensmæssig,
følelsesmæssigt eller moralsk art
• den virkning musikken kan have for afslappelsen og hukommelsen i en læringssituation, og
• den mængde stof, der i modsætning til Ebbinghaus’ kendte læringskurve kunne dokumenteres, ved
brug af metoden.
Bogen om ”Superlearning” 43 fra 1979 uddybede metoden med forslag til flere teknikker, men var stadigt
hovedsageligt inspireret af Lozanovs turné til Nordamerika i de år. Denne bog havde en enorm succes
og gav mange mennesket et kendskab til suggestopædi som undervisningsmetode, hvilket medførte
en utrolig vækst i forskning og nye publikationer om metoden. I USA opstår SALT – ’Society for
Accelerated Learning & Teaching’ og udgiver en række af de resultater, som amerikanere kan opnå ved
metoden i tidsskriftet af samme navn.
I 1980 kommer så den første uddybede bog om amerikansk anvendelse i specialundervisningen af
metoden, som ligeledes bliver refereret udtømmende og forenklet 44 . Allyn Prichard & Jean Taylor
gennemgår her metoden anvendt på en specialklasse (større børn) og viser i detaljer, hvordan de udmønter
den suggestopædiske undervisning, der dog ændres med henblik på det amerikanske grundlag, den skal
bruges på. Ændringerne angår i først omgang brugen af den megen musik og dernæst at indføre mere
fysisk afslappelse.
I 1983 udsender Marilee Zdenek 45 sin interview undersøgelse af otte kendte skikkelser i amerikansk
kulturliv og påviser den brug, de gør først af deres højre hemisfære, så af den venstre og så af begge i
forening i deres kreative produktion. Bogen kommer i denne gennemgang til at understøtte den fejlagtige
opfattelse, der kan ses med mellemrum, at højre hjernehalvdel er mere kreativ end venstre og at det
gælder om at undertrykke den venstre hemisfære for at kunne frigøre sine potentialer.
Den første nyere bog, der har dannet grundbog for flere senere om hjerne og læring udsendes ligeledes
1983 46 . Leslie Hart forsøger at anvende Paul MacLeans opdeling i den triune hjerne, og navnlig gøre
motivation og læring til hovedemnet i bogen. Når bogen er blevet en ’klassiker’ indenfor forsøget på at
www.cvustork.dk/agora/ 95