AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

AGORA - tidsskrift for forskning,
udvikling og idéudveksling i professioner
Undervisning på baggrund af hjerneforskning -
Et tilbageblik over litteratur
Jan Christensen, seminarielektor
CVU Storkøbenhavn, Blaagaard Seminarium. jc@udd.blaagaardsem.dk
For en underviser, der aldrig rigtig har kunnet finde ud af, om det var naturvidenskabelig instruktion,
humanistiske læringsmåder eller kritisk teori, der burde dominere egen lærer praksis – har der dog
alligevel været ét spørgsmål, der er dukket op igen og igen:
”Jamen man kan da ikke undervise uden selv at vide noget om det biologiske grundlag,
så kan jeg jo altid lade være med at bruge det. Men jeg kan så vide med mig selv, at jeg
forsøger at arbejde sammen med elevernes/de studerendes hjernes arbejdsmåde, så man
ikke underviser på trods af det biologiske grundlag for læring.”
Denne vaklen frem og tilbage har igennem årene – jeg blev ansat som timelønnet psykologilærer
på Hellerup Seminarium i 1972 og siden været seminarielærer primært i faget psykologi, da jeg på
pæd. psyk. studiet havde arbejde i kælderen blandt rotter og duer, hvilket vedligeholdt den biologiske
indfaldsvinkel for, hvad der var brugeligt i undervisningssituationer – og har givet anledning til, at jeg vel
i dag må betegne mig som en, der er blevet klar over, at min daglige undervisning bestemt ikke er optimal
i forhold til hjernens almene funktionsmåde.
Det er dog først i dette undervisningsår, at jeg sammen med min kollega i pædagogik, Pierre Oskjær
Johnsen, har søgt et udviklingsarbejde for en enhed lærerstuderende (ca.50 studerende) med henblik på at
afprøve ’Brain-Based Learning’ i dobbeltfaget psykologi/pædagogik som metode i fagets toårige forløb.
Jeg vil her give et kort rids af den udvikling, der har været inspirerende for mig indenfor
hjerneforskningen igennem alle de mange år. Siden midten af 80´erne har jeg fundet dels udtryk for
måder at arbejde på i læreruddannelsen, dels mere grundlæggende psykologiske problemstillinger. (I dag
forsøger jeg mere seriøst at få dette udbredt til flere undervisere ved at bruge hjernebaseret læring som
omdrejningspunkt i to efteruddannelseskurser i CVU Storkøbenhavns regi i Atlashus ’Neuropædagogik’ i
sæson 05/06).
Det første, der åbnede for min nysgerrighed overfor hjerneforskning direkte anvendt i undervisningen,
var da to amerikanske journalister; Sheila Ostrander og Lynn Schroeder, 38 omtalte bulgareren Dr. Georgi
Lozanovs forskning med superhukommelse (hypermnesi) og suggestiologi, hvor almindelige mennesker
lærte – og huskede – utroligt meget på ingen tid, bare ved hjælp af en alternativ pædagogik, der var
udviklet på baggrund af hjerneforskningsresultater.
To forhold interesserede mig især ved metoden
- at man anvendte afslappelsesteknikker i undervisningen
- at musik spillede en afgørende rolle for at opnå de læringstilstande, hvor hjernen kunne
’slippe kontrollen’ og bare kunne anvende det tilbudte stof.
Fra 1977 fik jeg øje for Mind-mapping teknikkerne, som de blev lanceret af Tony Buzan 39 , der siden har
beskrevet ’smarte opskrifter’ i form af små hurtige publikationer især til mere kommercielt brug med
inspiration fra hjerneforskningen.
På dette tidspunkt havde Dr. Robert Ornstein fået sit gennembrud ved sin omtale af de to hjernehalvdeles
specifikke funktioner, hvilket T. Buzan udnyttede med en række poppede titler, der rettede sig mod den
www.cvustork.dk/agora/ 94