AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

More documents

Recommendations

Info

AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner Følelser er således tæt forbundet med motivation. Hvis en ser en kat løbe ud i vejen, vil dette ikke nødvendigvis producere de samme emotioner som var det ens egen kat. Motivationen for at gøre noget, at beslutte sig for at ændre på situationen, kan være forskellig i de to scenarier. Hvis en hændelse man hører på radioen ikke fanger vår interesse eller opleves i forhold til et menings - kontinuum, vil vi ikke motiveres til at beslutte en handling i forhold til dette. Overskeid (2000) hævder at følelser er det som skaber motivation (en overvejelse af konsekvensen af en beslutning gir en bedre følelse end at ikke foretage sig noget) til at beslutte sig for at handle eller ændre på tilstanden eller situationen. Forskning indenfor dette felt er ikke ny, men en fortsættelse af en lang debat i filosofien og i psykologien. Ubevidste emotioner der påvirker våre handlinger, er bare en del af vor tavse viden. Psykologer har påvist ”subliminal perception” for over 50 år siden. Med subliminal perception forstår man at information der præsenteres så hurtigt at vi ikke er bevidst over at vi så noget, kan efterfølgende påvirke vår adfærd og tænkning. Flere klassiske forsøg med præsentation av meningsløse ord kombineret med elektriske støt, har vist at subjekter lærer at forvente støt, uden at være bevidst om dette (Lazarus, 1949; McCleary, 1951). Erikson & Kuethe (1958) viste at subjekter lærte at undgå stød ved at undgå ”stød-ord” men var ikke bevidst eller klar over at de gjorde det. Disse informationer vi handler på baggrund af, er ikkebevidste og ikke muligt at eksplicitere, for eksempel igennem symboler og sprog. Forskellige former for viden Man ved med andre ord mere end det man kan forklare. Denne kundskab er implicit og ikke nødvendigvis muligt at yderligere redegøre for, eller dekonstruere indenfor et eksisterende forskningsparadigme. Polyani (1966) hævder at den positivistiske videnskab er på forkert spor. Uden accept af implicit viden og en forståelse for at dens natur måske ikke er mulig at fuldstændigt eksplicitere og dekonstruere uden at miste helheden og dermed meningen. Gestalt, indenfor psykologi, er ifølge Polyani, en aktiv integrering af erfaring, i en søgen efter ny kundskab. Det er denne integrering der kan kaldes tavs kundskab. En musiker vil under tilegnelsen af sine færdigheder fokusere på, og dekonstruere et stykke musik til overskuelige dele. Men efter et stykke tid vil disse dele blive erstattet av større blokke der giver mening for musikeren. Til slut vil hele stykket spilles og være for en stor del automatiseret. Hvis en pianist nå bliver bedt om at forklare eller fokusere på de enkelte dele, vil dette kunne paralysere pianisten til at han gør fejl, eller spiller dårligere. Musikeren vil kropslige, motoriske færdigheder blive automatiserede, og implicit og automatiseret hjælpe udøveren. I andre situationer vil der være brug for en anden type implicit viden. I modsætning til musikeren eller rallykøreren, har vi ikke nødvendigvis nogen øjeblikkelig feedback i alle situationer. Derfor er vår hukommelse afgørende for at vi kan tage gode valg. Indenfor psykologi og neuropsykologi er der omfattende bevis for at vi har forskellige hukommelses systemer. Vi har en deklarativ (eksplicit) og en non-deklarativ (implicit) hukommelse, som igen kan indeholde blant meget andet, motorisk hukommelse og emotionel hukommelse. Den motoriske hukommelse er afgørende for alle, men er særlig udviklet hos en musiker eller en sportsudøver, og er for en stor del automatiseret. Dette er ikke underligt, da det ville være uhensigtsmessigt for os at hele tiden være bevidst om, og alltid holde alle motoriske informationer i den deklarative hukommelse. Den emotionelle hukommelse er med til at hjælpe os til at vægte ulige alternativer basered på erfaringer lagret i (for det meste implicit) vort emotionelle hukommelse system (der sandsynligvis er knyttet til somatiske ændringe og tilstande) og derigennem hjælper os til at foretage gode valg i komplekse situationer. www.cvustork.dk/agora/ 56
AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i professioner Således er emotioner afgørende fordi de er med til motivere subjektet til at handle. En negativ emotion er med til at skabe en motivation til at ændre på situation, dette kan være sig alt fra enkle, fysiologiske tilstande så som at sidde for nære et bål, eller et psykologisk symptom der signaliserer at en ændring er påkrævet i dette menneskes liv. Positive emotioner er med til at styrke ens ønske om at fortsætte eller gentage en handling. Ligeledes kan negative emotioner være med til at ”advare” om at vælge visse alternativ. Visse valg fornemmes som ”dårlige”, så som i gambling eksperimentet ovenfor. Således kan emotioner både ha en motiverende / demotiverende effekt på højere former for tænkning, men også mere basalt ha en handlings- forstærkende eller svækkende effekt. At vende kroppen på hovedet Traditionelt i psykologien har man forestillet sig at sanserne der modtager information fra omgivelserne (læg mærke til at sanserne her er beskrevet som passive modtagere), skaber en fysiologisk ændring samt et psykologisk korrelat til denne ændring. Det har vært en tendens til at tænke psykologi indenfor en mekanistisk, biologisk tankegang, hvor omgivelserne bidrager med information der fører til en ændring i et mekanistisk / biologisk system. Man kan se dette på en anden måde. Forskere indenfor økologiske tankegang og ”embodied mind” – teorier vil argumentere for at mennesket, kroppen og våre sanser ikke er passive, men aktive deltagere i miljøet. Vår krop opsøger, ændrer, påvirker, lærer og ændres av en konstant, aktiv intentionel omgang med alle aspekter af omgivelserne. Uden vår krop ville vi ikke kunne omgås meningsfuldt og meningsskabende med et miljø, og dermed være fastlåst til at passivt modtage og lagre informationer der blev presentered for os. Med udvikling av sprog, værktøj og (måske netop på grund af disse artefakter), en større hjernebark i form av en enorm udvikling af frontallapperne, fortsætter mennesket med at udvide området for vor krop, tækning og handling. Det er derfor meningsløst at adskille krop og hjerne for forskere indenfor dette felt, og det vil give mere mening at betragte hjernen som en kompleks del af kroppen. Måske er det netop af disse grunde at forskning indenfor kunstig intelligens har gået i stå? Nogle psykologer hævder at vor hjerne for en stor del udvikles på baggrund af de tiltagende komplekse bevægelser vi udfører med først vore fingre, arme og til sidst med vor krop i tiltagende interaktion med omgivelserne. Således giver der ingen mening i at kigge på hjernen uden at inddrage kroppen. De nye teknologiske nyvindinger der bruges indenfor neurovidenskaben har givet nye muligheder for at studere sammenhænger mellem ulige psykologiske og fysiologiske fænomener. Men man har i høj grad fokuseret på billedanalyser og målinger af aktivitet i hjernen, når kroppen ligger stille (passiv) og draget på baggrund af dette, konklusioner om psykologiske fænomener, lokalisation og funktioner. Dette er måske ikke den mest hensigtsmæssige måde at forske på svære, multimodale psykologiske fænomener som emotioner og tavs viden. Jeg vil påstå at disse teknikker er brugbare, men at de må komplementeres med kvalitative undersøgelser og kortlægninger af psykologiske oplevelser (fænomenologisk tilgang), samt en kortlægning og analyse af de kropslige, fysiologiske ændringer og tilstande i hele vor krop. De psykologiske tilstande og ændringer (som jeg går ud i fra er det som bør stå i centrum) opstår ikke et sted i hjernen, men er et produkt af en krop der aktivt interagerer med komplekse omgivelser, på baggrund af personlige narrativer i form af emotionelt farvede (emotioner associerede), multimodale erfaringer. At hjernen har en essentiel rolle i at dirigere, lagre og synkronisere disse informationer er så en anden snak. At der findes evidens for at meget av den information vi handler på baggrund af, er ikke-bevidst og kropslig fundamenterede, støtter min påstand om at neurovidenskab må tage til sig det faktum at videnskabsfilosofiske-historiske faktum har skabt et kunstigt skille mellem krop og hjerne, der stadig lever i bedste velgående indenfor neuroscience og kognitiv forskning, til tros for en stadig større akkumulering af evidens der undergraver dette skille. www.cvustork.dk/agora/ 57
Page 1 and 2:
AGORA - tidsskrift for forskning, u
Page 3 and 4:
Page 5 and 6: AGORA - tidsskrift for forskning, u
Page 55: AGORA - tidsskrift for forskning, u
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Det videnskabelige redaktionspanel
Page 133:
accoustic images.” 25 Paul Scheel
show all

AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?