AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

AGORA - tidsskrift for forskning,
udvikling og idéudveksling i professioner
at sætte pris på den. Hans læring var eksplicit. Han lyttede efter strukturer og fandt flere end før. Men
min læring var implicit. Den skete fordi jeg blev udsat for lydene gentagne gange. Min hjerne dannede
efterhånden et mønster, lavede orden i det, jeg først havde opfattet som kaos.
Hvordan kunne det gå til, at jeg lærte noget, selv om jeg ikke havde forestillet mig det på forhånd? Og
ikke prøvede på det overhovedet. En forklaring kan være, at vores hjerne, især de grå celler, elsker orden,
så hvis der er orden i det, der præsenteres for den, så gør den automatisk alt for at finde denne orden, og
der sker læring uden at vi ellers gør noget for det.
Man kan beskrive 18 reptilhjernen, den forlængede rygmarv etc. som en hjerne, der arbejder ud fra liv eller
død. Det, der opfattes som en trussel mod livet, undgås, og det, der opfattes som livgivende, tiltrækkes vi
af. Det limbiske system reagerer på behag - ubehag, idet vi fortolker det, der giver ubehag som potentielt
dødbringende og undgår det og til gengæld søger behaget. Når vi så inddrager neocortex, får vi orden
- uorden som modsætninger og her opfattes uorden, som ubehageligt og dermed potentielt dødbringende.
Derfor vil hjernen automatisk søge efter orden, selv dér, hvor der egentlig ikke er orden. Se illustration
1. I illustration 1a er tegningen lavet ud fra den hvide trekant vi ser så tydeligt, at vi næsten mener den er
lavet i en lysere farve end resten. I 1b er tegningen lavet sjusket ud fra de tre trekvarte oste. Alligevel kan
vi ”se” en trekant, der dog er ganske vanskabt, når vi ser godt efter, men vi kan ”se” den alligevel.
Illustration 1
I undervisning kan denne måde at reagere på udnyttes fuldt ud, når underviseren sørger for at hjælpe
hjernen med at finde orden, f.eks. ved at præsentere helheden først, og ikke være bange for, at deltagerne
ikke forstår det hele med det samme. Formålet er at understøtte hjernens trang til at lave orden og pege
på mulige organiseringsprincipper. Det er ikke nødvendigt med lange forklaringer, hjernen vil automatisk
udnytte oplysningerne, hvis de er organiseret således, at de kan danne orden.
Én måde at præsentere en stor helhed på er at begynde undervisningen i en ny del af pensum med at
læse en tekst op og lade den præsentere helheden, med de vigtigste holdepunkter for orden, nemlig
generaliserbare typiske fakta, der kan støtte struktureringen. Efter denne præsentation kommer den
egentlige undervisning i detaljer. Denne præsentation kan forme sig på mange forskellige måder. Her er
nogle eksempler: Hjernen præsenteres i en tekst, der har form af en rejsebeskrivelse, hvor de tre niveauer
reptilhjerne, limbiske system og neocortex besøges. Til hvert af de tre niveauer beskrives de vigtigste
inddelinger og hvad der sker dér. Derefter en gennemgang af hjernens udvikling fra undfangelse til fødsel
og dernæst hjernens udvikling fra amøber til pattedyr og mennesker. Til sidst en fortælling om, hvordan
hjernecellerne er opbygget og hvordan de kommunikerer.
I sprogundervisning laves en interessant dialog, der indeholder de vigtigste grammatiske fænomener,
således, at det er muligt intuitivt at danne korrekte hypoteser, dvs. danne orden i grammatikken. Ikke alle
deltagere danner disse hypoteser, især ikke bevidst, men muligheden er der.
Det er en fordel at lade deltagerne læse med i teksten samtidigt. Der findes mange slags forskellige
hukommelser, der er specialiseret i de forskellige sanser, og hukommelseselementerne kan lagres mange
www.cvustork.dk/agora/ 61