AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

AGORA - tidsskrift for forskning,
udvikling og idéudveksling i professioner
for filosofien om nogensinde, har også her et gammelt udtryk, der passer på situationen, det med “ikke at kunne se
skoven for bar af træer”. Vanskeligheden er reel: Hvis vi vil undersøge skovens enkelte træer, må vi nødvendigvis gå så
tæt på dem at vi ikke længere kan se skoven som skov.”
Den eksplicitte videns natur er at forenkle og det er såvel fordelen som ulempen. Oversættelsen af et
fænomen til det sproglige begreb, ‘definerer’ fænomenet ud af sin sammenhæng ved overhovedet at
udpege fænomenet. Det kan illustreres med det forhold, at vi normalt mener, at grænsefladerne for et
hav i forhold til luften definerer, hvor havet begynder og hvor det slutter, selvom man på molekylplan
(‘mikroniveau’) ikke har samme skarpe grænse mellem hav og omgivelser. Alligevel giver det mening
at antage, at havet og dets vand har en begyndelse og en slutning, fordi det er ligegyldigt for vores
håndtering af havet på såkaldt ‘makroniveau’ (det ‘virkelighedsniveau’ som Newtons love virker på) at
det ikke begynder og slutter samme sted på mikroniveau 9 .
Den sproglige skæring af verden skærer altså i virkeligheden på en måde, der forsimpler. Forsimplingen
er en uundgåelig følge af, at enhver oversættelse fra et system til et andet indebærer anlæggelsen af et
‘snit’. Når man fortolker nedlægger man et mønster i verden (som Hoffmeyers citat om opdeling i viden
og ikke-viden påpeger). Ved brug af sproglige udtryk skæres verden i bestemte snit, på samme måde som
kageforme udskærer bestemte slags figurer, når de anvendes på en udrullet dej. Inden kageformene skærer
mønstre i dejen, er dejen uden form (amorf) og kan i princippet skæres på alle mulige måder. Vi kan ikke
kalde dejen ‘kagemand’ eller ‘stjerneformet’, fordi vi endnu ikke har ‘tolket’ den.
På den måde reduceres den mangedimensionelle ’virkelighed’ til en få-dimensionel, fortolket
(begrebsliggjort) virkelighed.
Forenklingen er en af årsagerne til, at den eksplicitte viden er så let at overføre fra et menneske til et
andet 10 . Den komprimerede eksplicitte viden, der ligger i påstanden: ’Om efteråret modnes æblerne’
er ikke knyttet til et bestemt efterår, med en bestemt sammensætning af gule og røde blade eller blæst
fra en bestemt vindretning. Sætningen udpeger ikke en ganske bestemt efterårssituation, men dækker
derimod over en hvilken som helst efterårssituation, der mere eller mindre opfylder de underforståede
betingelser. På den måde udtrykker eksplicit viden en form for idealbeskrivelse af virkeligheden, hvor en
tilstrækkelig andel af en stor mængde forhold forventes opfyldt, hvis beskrivelsen skal gælde. Ligesom
i fysiske beskrivelser af virkeligheden, er det uhyre vanskeligt at finde et virkeligt tilfælde, der opfylder
alt hvad der kan opfyldes af kriterier for efterår. Og såvel fysikkens som den eksplicitte beskrivelse er
tilnærmelser.
Implicit viden: en kontekstuel realitet
Den implicitte lærings væsen er ikke at abstrahere ud af en sammenhæng, snarere tværtimod. Den
implicitte læring fører til viden om stimuli og især den sammenhæng de indgår i, som bl.a. eksemplet
med Rebers kunstige grammatik viser. Det skyldes, at den implicitte lærings følsomhed over for de
elementer og sammenhænge den registrerer, er blevet udviklet, fordi det evolutionært set har vist sig
hensigtsmæssigt at registrere og tage højde for begivenheder og sammenfald mellem disse, som kan
have positiv eller negativ betydning for organismen. Hvis A, der i sig selv er uden betydning altid falder
sammen med B eller C, som er af virkelig væsentlig betydning, så kan A alligevel bruges til at signalere
B og C. Hvordan skal ’væsentlig betydning’ så forstås? Tilsyneladende spiller alene gentagelsen en rolle.
En organisme er tjent med at kunne ’forudse’ begivenheder af betydning, før de indtræffer og derfor vil
evolutionen favorisere udviklingen af et sådant system. Tilsvarende ville et læringssystem, der var lagt an
på at opfange forhold som yderst sjældent udgjorde et mønster, ikke være til nogen gavn og ville derfor
hurtigt blive sorteret fra.
Så i en forstand er det implicitte system også abstrakt. For det mønster, der overhovedet vil kunne
registreres er bestemt af to forhold.
Det ene er, at selvom ‘virkeligheden’ i princippet kan skæres i alle mulige snit, så er alt levende
på jorden kulstofbaseret, underlagt tyngdeloven og udstyret med nervesystemer (hvis der er et), hvis
www.cvustork.dk/agora/ 49