AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

AGORA - tidsskrift for forskning,
udvikling og idéudveksling i professioner
at vi føler noget; at musikken berører os.
Hvis musikken er den samme, hver gang undervisningen begynder, kan man opnå en vis
”repetitionseffekt”, eleverne begynder at huske stof fra sidste gang, især hvis man har spillet den samme
musik, da eleverne forlod lokalet sidste gang. I sprogundervisningen er der også mulighed for at synge
sange på sproget. At afslutte undervisningen med en sang betyder, at deltagerne går friske ud af lokalet,
parat til at begynde på noget nyt. At begynde med den samme sang forbereder deltagerne på det, der skal
komme. Musikken er den samme, stemningen bliver den samme, og det bliver lettere at indstille sig på
netop dette fag. Virkningen sker automatisk, den tager ingen tid fra undervisningen i øvrigt og deltagerne
skal ikke gøre et eller andet specielt: mens de finder deres pladser og tager materialerne frem, virker
musikken. Musikken kan give et lille skub i den rigtige retning. Det vi har oplevet samtidigt, det husker
vi lettere samtidigt, det vil sige, at når den samme musik spilles, aktiveres ikke kun de celler i hjernen, der
behandler denne musik, men også det, vi tænkte på, mens den blev spillet sidste gang.
2. Hjernens ”vandrette” funktion eller musikkens associationsskabende virkning
Læring og hukommelse inddeles ofte i to kategorier. Nogle forskere inddeler læring i eksplicit/implicit
læring, andre taler om bevidst/underbevidst læring, og andre igen taler om fokuseret/perifer læring. Det
er i store træk tale om de samme fænomener 16 , men synsvinklen er forskellig. Fælles for inddelingerne
kunne være, at eksplicit læring hovedsageligt foregår i den venstre hemisfære, implicit læring
hovedsageligt i den højre hemisfære. Dette synspunkt kan forsvares ud fra forskere som Levy og Sperry 17 .
Forskellene kan beskrives som følger: Eksplicit læring foregår efter en plan. Jeg vil gerne lære det eller
det og sætter mig hen og lærer. Implicit læring foregår uden at man gør noget for det. Det er en naturlig
måde at lære på. Vi ser og oplever et eller andet - bagefter husker vi det og kan i mange tilfælde også
gentage det. Udtrykkene implicit/eksplicit læring henviser altså til, om den lærende har planlagt læringen
eller ej. Udtrykkene bevidst/underbevidst lægger vægt på, om den lærende er klar over læreprocessen,
mens den foregår, eller ej. En lærende kan endog tro, at noget, der lige er lært, er noget vedkommende har
kunnet altid, eftersom læreprocessen ikke er erkendt. Udtrykkene fokuseret/perifer tager udgangspunkt i
den måde, sanserne opfatter det, der læres. Øjets nethinde har f.eks. to slags celler: tapceller, der ser ting i
skarp fokus, hvor hver celle giver oplysninger videre til en nervetråd, og oplysningerne behandles bevidst.
Og stav-celler, der ser ting i periferien, hvor mange celler giver oplysninger videre til én nervetråd, og
disse oplysninger behandles underbevidst. Hørelsen har de samme funktioner, men her kender man endnu
ikke den nøjagtige cellemæssige opbygning af fænomenet. Men eksempler tyder på den samme dobbelte
organisering: Hvis en person siger ordet ”bank” (på engelsk) højt til nogle forsøgspersoner og samtidig
hvisker andre ordet ”money” til halvdelen og ordet ”river” til den anden halvdel, men så stille, at de ikke
er klar over, hvad de hører, så vil de to grupper henholdsvis fortolke ordet ”bank” som en pengebank eller
en flodbred. Dvs. den hvisken, som forsøgspersonerne ikke var klar over, påvirkede deres fortolkning af
det ord, de havde haft i hørelsens fokus.
Jeg vil her give et personligt eksempel på implicit læring: En dag, hvor jeg kom hjem fra arbejde, kunne
jeg høre en brusen og susen og plasken inde fra lejligheden. Min mand var hjemme, men sad roligt inde
i stuen. Jeg udbrød: ”Kan du da ikke høre, at der er noget i vejen med toilettet?! Der kan jo komme
oversvømmelse uden at du opdager det!!” Og jeg styrtede ud på badeværelset for at redde, hvad der
reddes kunne. – Men der var ikke noget i vejen dér. Støjen fortsatte, men inde fra stuen. Så fik jeg
forklaringen: Min mand havde købt en plade med musik af Stockhausen, fordi han gerne ville forsøge at
forstå den. Det vidste jeg ikke - jeg reagerede ud fra mine forudsætninger, og de var, at plasken og brusen
kommer fra vand og ikke fra musik. Min høresans havde sendt oplysninger ind i venstre tindingelap, de
var blevet kategoriseret som støj fra vand og i min pandelap reagerede nogle celler på dette og sendte
mig ud på badeværelset, og helt udenom al tankevirksomhed begyndte jeg også at tale. Efter nogle ugers
ivrig lytten til Stockhausen forstod min mand hans musik meget bedre end før - men også jeg havde lært
www.cvustork.dk/agora/ 60