AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

AGORA - tidsskrift for forskning,
udvikling og idéudveksling i professioner
Dunn & Dunns læringsstilsmodel
Modellens elementer er følgende 27 :
Når vi lærer, er der flere forhold, der har betydning for os, og de formuleres i modellen i fem forskellige
kategorier med følgende overskrifter: Fysiske, emotionelle, sociologiske, fysiologiske og psykologiske.
Den første kategori, de fysiske elementer, handler om indretningen af det rum, vi skal lære i.. Skal der
være helt ro, eller må der godt være støj? Skal der være meget lyst eller dæmpet belysning, skal der være
varmt eller koldt, og hvilke møbler skal der være, en hård stol eller en blød sofa eller et stå-bord?
Den næste kategori, de emotionelle elementer, handler om hvad der skal til, for at den lærerende er parat
til kognitivt at gå i gang med at lære noget nyt. Skal læreren f.eks. definere, hvorfor noget skal læres, eller
går den lærende bare i gang af sig selv? Bliver den lærende ved til opgaven er løst og tager den lærende
ansvar for arbejdet eller skal andre skubbe på undervejs? Skal læreren strukturere arbejdet for den
lærende eller klarer man selv det? Det handler med andre ord om indre og ydre motivation, og hvad der
fastholder den lærende ved opgaven.
Den tredje kategori, de sociologiske elementer, handler om, hvilken gruppestruktur man bedst lærer i.
Vil man arbejde sammen med en anden, i en mindre gruppe, i en større gruppe eller har man brug for at
læreren er i nærheden som en slags sikkerhed?
Den fjerde kategori omhandler de fysiologiske elementer. Hvordan er hver især udrustet fra naturens side?
Hvilken af de fire sanser (auditiv, visuel, taktil og kinæstetisk) foretrækker vi at bruge, når vi skal lære
noget nyt? Foretrækker vi at høre det, læse om det, se illustrationer, bruge vores hænder eller inddrage
hele kroppen? Har vi brug for at spise eller drikke mens vi lærer noget nyt eller er det ligegyldigt?
Hvornår er vi mest friske i hovedet, om morgenen, eftermiddagen eller om aftenen og er det vigtigt for os
at bevæge os ind imellem, når vi sidder fordybet i noget svært stof?
Den sidste kategori, de psykologiske elementer, handler om, hvordan hjernen fungerer, altså om hvordan
vi bearbejder den nye viden og om hvordan vi gerne vil have den præsenteret. Skal vi have det nye
præsenteret i helheder eller foretrækker vi, at det bliver opdelt i mindre dele, trin for trin? Skal vi tænke
over tingene, eller er vi klar til at svare med det samme, når vi lærer noget nyt?
Rita og Kenneth Dunn har igennem de sidste 30 år udviklet Læringsstilsmodellen. Modellen er udformet
ved, at et enkelt element er blevet afprøvet i undervisningen med børn og unge. Elevernes viden på et
bestemt område er blevet testet før og efter en undervisning med inddragelse af elementet, og der har også
været udført forskning med kontrolgrupper, hvor elementet ikke har været inddraget. Hvis elementet har
medført, at eleverne har forbedret deres viden mere end normalt, har man tilskrevet elementet betydning,
og det har fået plads som en selvstændig faktor i modellen. Denne måde at bedrive forskning på tilhører
den positivistiske videnskabstradition, og forskningskonceptet kan absolut diskuteres.
.
Det er vigtigt at pointere, at modellen udelukkende handler om hvordan børn, unge og voksne lærer noget
www.cvustork.dk/agora/ 68