AGORA - tidsskrift for forskning, udvikling og idéudveksling i ...

AGORA - tidsskrift for forskning,
udvikling og idéudveksling i professioner
Illustration 2
PET-scanninger 23 (illustration 2) af hjernen viser, at lytten til tale giver mest aktivitet i venstre side
af neocortex, lytten til musik giver mest aktivitet i højre side af neocortex. Når vi lytter til musik og
tale samtidig, skabes der mere aktivitet i hjernen, end hvis vi kun lytter til tale eller kun til musik hver
for sig. Dette skyldes bl.a., at der sendes oplysninger frem og tilbage i hjernebjælken mellem de to
hjernehalvdele. Hvis tingene sker samtidig og også hører sammen, knyttes de også sammen i hjernen til
én hukommelsesstruktur.
Sansereceptorerne for hørelse, især for musik, perciperer tonehøjde, rytme, harmonier, lydstyrke,
melodi og tid. Alt dette foregår efter hinanden i tid og meningen opnås ved kombination af elementer
lagret i korttidshukommelsen. Der er forskere, der mener, at det indebærer, at musik styrker
korttidshukommelsen 24 . Den bliver så at sige trænet ved at lytte til musik.
Visuelle stimuli opfattes samtidigt og giver derved mening som et samtidigt hele. Visuelle stimuli opfattes
af synsreceptorer, der perciperer placering i rummet, farve, form, bevægelse, orientering, tekstur og
hvorvidt det iagttagne objekt står stille, bevæger sig hen mod øjet eller væk fra det, om det bevæger sig
mod venstre eller mod højre, ansigter og komplekse figurer, som f.eks. ord. Dette foregår samtidigt. Altså
en helt anden organiseringsmåde end musikkens. Stof, der præsenteres både skriftligt og bliver læst op,
præsenteres altså for en hjerne, der arbejder på højtryk og er alsidigt aktiveret. Men det er det samme, der
høres, som det der læses. Aktiviteten kan udmøntes i én sammenhængende struktur i hjernen. Musikken
vil fungere på samme måde, stoffet organiseres omkring musikken, og det bevirker, at der skabes mere
aktivitet i hjernen. Altså hvis oplæsningen passer til musikken, opfattes den som en del af musikken.
Derfor er måden at læse op på og valget af musik væsentligt.
Det er en udbredt opfattelse, at deltagerne ikke kan koncentrere sig nok om stoffet, hvis det bliver læst op
til musik. At de simpelthen koncentrerer sig for meget om musikken. Men det betyder faktisk ikke noget i
denne sammenhæng. De hører og ser stoffet. Sanserne optager oplysningerne, og hjernen bearbejder dem.
Det er det, der kaldes implicit eller underbevidst læring. En sådan oplæsning virker strukturerende og gør
indlæringen bagefter lettere, selv om deltageren har koncentreret sig mere om musikken end om teksten.
Den manglende fokusering opvejes af, at der foregår stor hjerneaktivitet omkring struktureringen af
stoffet og af, at den perifere sansning kan optage mange flere oplysninger samtidigt end den fokuserede.
3. Hjernens ”lodrette” organisering eller musikkens integrerende virkning
Ved at anvende musik, oplæsning og læsning kom vi længere omkring i hjernen end til de grå celler. Det
limbiske system blev inddraget, da følelserne kom med. Rytmen gav småbevægelser i musklerne, hvad
der sender oplysninger via nervetrådene i den forlængede rygmarv, altså en aktivering af ”reptilhjernen”.
www.cvustork.dk/agora/ 63